Hvad er de mest almindelige sygdomme hos beagles?

Beagles er kendt for deres robusthed, men det undtager dem ikke fra at have visse problemer, som er medfødt i deres race.
Hvad er de mest almindelige sygdomme hos beagles?

Sidste ændring: 03 juli, 2023

Beagles, de ældgamle jægere udvalgt på baggrund af deres vidunderlige lugtesans og robusthed, har også deres svagheder. I denne artikel vil du finde ud af de mest almindelige sygdomme hos beagles.

Mange af de almindelige sygdomme hos beagles er almindelige for alle hunde, men de forekommer en smule mere hos denne race. Først og fremmest vil vi give dig et kort overblik over trækkene hos beagles. Det er en hunderace, der er lige så social, som den er intelligent. Gå ikke glip af det.

Hvordan er beagles?

Selvom de er kendt for deres brug i jagt og dyreforsøg, har beagles faktisk vundet folks hjerter af andre grunde. En af dem er deres sociale karakter og gode energi foruden deres overordnede mangel på medfødte sygdomme.

En anden grund er, at de er meget intelligente hunde, nyder selskab ekstremt meget og overhovedet ikke er aggressive. På trods af deres lydighed kan det være lidt svært at få dem til at fokusere på deres ejers indikationer. Det er særligt tilfældet, hvis de er på sporet af noget.

Det fører os til det næste punkt. Sammen med St. Hubertushund (eller blodhund) er det en af de hunde, der har den bedste lugtesans i hunderiget. Morfologien bag deres snude hjælper dem med at opfange enhver lugt i nærheden af snuden. Derfor er disse hunde bedre til at følge spor på jorden fremfor i luften.

Beagles har en forventet levetid på omkring 15 år i henhold til deres mellem størrelse. De har en tendens til at komme godt ud af det med børn, hvorfor de er så populære i hjem som familiemedlem. Man skal dog være forsigtig, for hvert dyr har sin egen personlighed.

Glad beagle

Hvilke sygdomme er mest almindelige hos beagles?

Denne race har ikke nogen betydelige, medfødte sygdomme. Faktisk skyldes de fleste af dem trækkene i deres morfologi. I ethvert tilfælde er dette de mest almindelige sygdomme, du vil se hos denne race.

1. Epilepsi

Et epileptisk anfald defineres som et hjerneanfald, som opstår på baggrund af en overdreven neuronal frigivelse, der blandt andet manifesterer sig som et krampeanfald, hypertermi, overdreven savl, rytmisk blinken eller sammentrækninger i ansigtet. Denne tilstand kan nemt kontrolleres med medicin, såsom phenobarbital eller bromidkalium.

2. Hypothyroidisme er en af de mest almindelige sygdomme hos beagles

Dette er en af de mest almindelige endokrine sygdomme hos hunde, og beagles er ingen undtagelse. På grund af deres tendens til at tage på i vægt på grund af sygdommen, er det vigtigt at stille en korrekt diagnose. Hypothyroidisme er karakteriseret ved en tendens til at tage på i vægt, hypotermi og et utal af hudproblemer.

Blandt de mest almindelige er hårtab, farveændringer, alopeci, prædisponering for hudinfektioner og mere sjældent abnormaliteter i nervesystemet og reproduktionssystemet. Årsagen til denne sygdom er utilstrækkelig aktivitet blandt hormonerne fra skjoldbruskkirtlen. Dette vil dermed forårsage et fald i metabolismen.

3. Øresygdomme

De lange, faldende ører hos denne art er ofte en hindring for ordentlig øreventilation. Derfor har disse hunde en tendens til at få øreinfektioner. Hvis du ser, din hund tilter sit hoved, hvis den klør sig, har et varmt øre eller beklager sig, når du rører det, er du formentlig nødt til at besøge dyrlægen for at tjekke, at alt er, som det skal være.

4. Øjensygdomme

Det er rigtigt, at beagles på trods af deres robusthed er en af de racer, der kan få problemer med øjnene. Her er nogle af de mest almindelige:

  • Glaukom: Glaukom er en forøgelse af det intraokulære tryk på grund af en overdreven produktion af den vandholdige væske, der fyldet øjet. Det er en alvorlig sygdom, og hvis det ikke behandles, kan det føre til blindhed.
  • Corneal dystrofi: Det manifesterer som regel sig som en hvid opacitet i hornhinden eller en del af den, og det kan være smertefuldt. Det er nødvendigt at observere og behandle det for at forhindre, at der opstår sår. Synstabet er som regel mildt.
  • Distichiasis: Det er en sygdom, der opstår, når hunden udvikler to rækker af øjenvipper, og en af dem vokser ind mod øjet eller på en uorganiseret måde, som kan føre til øjenirritation eller endda infektion.
  • Kirsebærøje: Når det tredje øjenlåg bliver svagt, kan tårekanalen synke ned og hænge ud af øjet – heraf navnet på sygdommen. Den mest almindelige behandling er kirurgi, fordi det kan føre til infektion.
Hund til dyrlæge grundet almindelige sygdomme hos beagles

Konklusion på de mest almindelige sygdomme hos beagles

Som du kan se, har beagles også nogle sygdomme, der er relateret til deres race. Som altid er den første anbefaling at forebygge alle disse med en god livsstil. Rettidig dyrlægepleje er det, der vil rede din hundeven fra en ulykke eller en overfladisk skade, der kan blive værre med tiden.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.