Medicinske igler: Virker de overhovedet?

Medicinsk terapi med igler er en af de ældste behandlingsformer inden for medicinhistorien. Det findes stadig den dag i dag for nogle specifikke helbredsproblemer.
Medicinske igler: Virker de overhovedet?

Sidste ændring: 18 marts, 2021

Igler er hvirvelløse hermafroditter i ledormefamilien. Der er masser af forskellige arter af igler med en stor biologisk diversitet. I dag vil vi imidlertid fokusere på deres brug inden for medicinen og på én speciel art, nemlig Hirudo medicinalis eller medicinske igler.

Historien bag medicinske igler

Folk har anset den medicinske igle som et uundværligt medicinsk redskab helt tilbage til 3.500 f.Kr, som er den tidligst kendte reference, vi har fundet.

Vi ser henvisninger til dem i visse egyptiske og babylonske arkæologiske fund, som i gravkamrene fra den 18. egyptiske dynasti (1567-1308 f.Kr). De dukker også op i Bibelen og Koranen.

Medicinske igler og åreladning var to af de mest almindelige former for medicinsk behandling i det gamle Egypten. Dog var der mange andre civilisationer, som også brugte dem. Vi ved, at alt fra grækerne, mayanerne, aztekerne til mesopotamierne brugte dem.

Det var Hippokrates, medicinens fader, som først introducerede dem til Grækenland. Teknikken blev ligeledes bakket op af filosoffen, Galen, som troede på teorien om humoralpatologien.

Ifølge denne teori skal kroppens kardinalvæsker være i balance. Så hvis du var syg, var det, fordi der var en ubalance. En måde at løse det på var ved åreladning.

Eksempel på medicinske igler

I den muslimske verden var åreladning og medicinsk iglebehandling også de to mest almindelige medicinske teknikker. Der er henvisninger til dem i bøger som Kitab al-Qanun fit-Tibb og Kitab al-Tasrif.

De dukker ligeledes op i ayurvedisk medicin. Dhanvantari, den hinduistiske Gud for Ayurveda, havde fire hænder, hvor han holder en igle, en muslingeskal, et energihjul samt en krukke med Amrita, livets eliksir.

Brugen af igler til medicinsk behandling

Medicinske ugler blev især almindelige som medicinsk behandling i Middelalderen. Der er en fascinerende historie om igler og pilgrimmene på Camino de Santiago i Spanien. Mens de gik, ville de stoppe ved floder og åer for at bade.

Mange mennesker troede, at det var det, som hjalp dem videre på deres rejse. Men sandheden var, at det var de medicinske igler, som hjalp. Hvorfor? Iglerne ville lindre hævelserne i fødderne fra den lange tur. De hjalp også med at forhindre blodpropper takket være hirudin, der er et stof produceret i deres spytkirtler.

Denne substans kommer især fra en specifik igleart, Hirudo medicinalis. Det er derfor, det er dem, som bruges til medicinske formål, fordi de har så mange helende egenskaber. Det er derfor, vi kalder dem medicinske igler.

Sådan virker de

Det meste interessante ved dem er substansen i deres spyt.

Den indeholder alle mulige ting fra vasodilatatorer, anti-inflammatoriske, blodfortyndende og smertestillende midler til bakteriostatika og anti-hævelsesmidler.

Her er noget af det, disse substanser kan gøre:

  • Fjerne hypoxi og problemer med mikrocirkulationen.
  • Sænke blodtrykket.
  • Hjælpe med at reparere en ødelagt vene.
  • Fremme aktiviteten i immunsystemet.
  • Behandle roden til smerten.
  • Forbedre kroppens bioenergiske tilstand.
Medicinske igler undersøges

De mest fordelagtige substanser er:

  • Blodfortyndere. Den primære substans her er hirudin. Det er en trombinhæmmer, som forhindrer blodet i at størkne. Forskere har klonet denne substans, og den bliver ofte brugt til at behandle hjerte- og blodproblmer.
  • Anti-inflammatorisk. Den primære substans er bdellin. Det er en kemisk forbindelse, der blokerer trypsin, plasmin og acrosin.
  • Vasodilatorer. Her er hovedsubstansen histamin, acetylkolin og carboxypeptidase A-hæmmere. Alle disse øger blodtilstrømningen til et specifikt område.

Fordelene ved behandling med medicinske igler

Behandlingen har ikke nogen videre bivirkninger eller negative konsekvenser. Der er endvidere meget få tilstande eller faktorer, som ville stoppe dig fra at gøre det. Derudover er det en smertefri og relativt sikker proces.

Vi skal nævne, at hver Hirudo medicinalis er til engangsbrug. En anden sjov kendsgerning om dem er, at de er farmaceutiske kemiske maskiner med en kraftig sugemekanisme.

Advarsler og begrænsende faktorer

Når alt det er sagt, er der stadig nogle få potentielle risikofaktorer forbundet med brugen af medicinske igler.  En af dem kommer fra en substans i deres tarme, gram-negativ bakterien, Aeromonas hydrophilia. De har et symbiotisk forhold.

Konklusion om medicinske igler

Denne ældgamle terapiform praktiseres stadig i dag. Den har vist sig at være effektiv til at behandle adskillige sygdomme. Når det er sagt, har måden, de bruges på, ikke ændret sig gennem tiden, så det er måske ikke en god idé, hvis du er sart.

Det kan interessere dig ...
Hirudo medicinalis: Lægeiglen
My AnimalsLæs den på My Animals
Hirudo medicinalis: Lægeiglen

Denne slags igle har man anvendt til medicinske formål i mange århundreder, hvorfor den har fået det mere almindelige navn: Lægeiglen.



  • Enrique Angulo Sánchez. Efectividad de la Terapia con sanguijuelas. Revisión bibliográfica. Universidad de Salamanca, Campus de Ávila. 3 de octubre de 2016;Escuela de Enfermería de Ávila, centro adscrito a la Universidad de Salamanca:31. Disponible en: http://www.cabinadehirudoterapia.com/informe.pdf
  • Manrique Sáez MP, Ortega Larrea S, Yanguas Jiménez P. La sanguijuela, un gusano en la historia de la salud. Index de Enfermería. diciembre de 2008;17(4):290-4. Disponible en: http://scielo.isciii.es/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S1132-12962008000400016
  • Cornejo-Esquerra A, Talleri-de-Andrea G, Blanco-Favela J de J, Ramos-Mora A, Villarán-Muñoz B. Sanguijuela Hirudo medicinalis: una alternativa terapéutica disponible en México. Revista Médica del Instituto Mexicano del Seguro Social [Internet]. 2009 [citado 17 de junio de 2019];47(3). Disponible en: http://www.redalyc.org/resumen.oa?id=457745514018