Nældefeber hos hunde - Årsager og behandling

Allergiske reaktioner hos hunde er noget, som du skal være ekstra opmærksom på.
Nældefeber hos hunde - Årsager og behandling

Sidste ændring: 10 februar, 2020

Nældefeber hos hunde skyldes en allergisk reaktion, der giver kløe.

Nældefeber hos hunde er en sygdom i huden, der skyldes en allergisk reaktion, og det dukker op i form af røde kløende pletter. Denne sygdom er almindelig og forsvinder normalt af sig selv efter nogle få minutter.

Men der findes nogle mere alvorlige tilfælde, hvor du med det samme skal tage din hund med til dyrlægen. Der kan den få en diagnose og den rette behandling. Det sker normalt ved at give antihistamin enten oralt eller via en indsprøjtning.

Årsager til nældefeber hos hunde

hund tjekkes af dyrlæge

Hudproblemer hos hunde skyldes ofte allergener i omgivelserne, og det optræder normalt på bestemte områder af kroppen såsom ansigt, ører eller ben. Det kan også ses nederst på dens hale, under forbenene og i skridtet.

Denne slags problemer viser sig i form af hævelse, vorter eller nældefeber, der klør og brænder, hvilket er meget ubehageligt og næsten ikke til at holde ud. Nældefeber er således en hypersensitiv reaktion på noget udefrakommende såsom:

  • Allergisk reaktion på visse typer af fødevarer, vacciner eller medicin.
  • Kontakt med giftige planter såsom brændenælder og efeu.
  • Bid eller stik fra lopper, lus og mider giver ofte irritation i huden og nogle hunde er særligt sensitive overfor disse blodsugere.
  • Infektioner.
  • Andre allergier.
  • Der findes en type af nældefeber, der kommer, når temperaturen bliver ekstremt høj.
  • Hudsygdomme.

Nældefeber hos hunde

Nældefeber er meget tydeligt, så du kan nemt opdage det på din hund. Det er meget mere synligt hos korthårede hunde, fordi du kan se, hvordan de hæver på de ramte områder. Der bliver huden rødlig i overfladen.

Nældefeber fører ikke altid til kløe, men det er ret tydeligt, hvis en hund begynder at klø sig mere intenst, hvilket bare gør det hele værre. Denne sygdom er meget mere almindelig hos racer med kort hår.

Hvordan behandler man nældefeber hos hunde?

hund kradser sig med poten

Det er meget vigtigt at finde ud af, hvad det er, som giver din hund nældefeber. Så kan du undgå, det vil ske fremover. Hvis det for eksempel er noget, den har spist, bør du fjerne det fra dens diæt. Hvis det på samme måde er en plante, skal du finde den og fjerne den eller holde hunden væk fra dette område.

Din hund kan have brug for en langtidsbehandling afhængig af, hvor udbredt nældefeberen er og hvor tit det forekommer.

Men når der kommer nældefeber, er det bedste, du kan gøre, at forsøge at mildne kløen og forhindre dyret i at kradse for meget i det. Du kan afhjælpe kløen ved at give den et varmt bad. Brug enten shampoo til følsom hud eller tilføj noget havremel (eller havregryn) i vandet.

Atopisk dermatitis hos hunde

Men hvis nældefeberen og kløen bliver der i længere tid og sårene bliver ved med at dukke op på hundens hud, så kan det være, fordi hunden har fået atopisk dermatitis. Hvis det er tilfældet, så er du nødt til at udføre en grundigere kontrol af alt, hvad den udsættes for lige fra dens diæt til, hvor den færdes.

Igen er du nødt til at tage den med til dyrlægen, så du kan få stillet den rette diagnose og få givet den den rette behandling.

Der findes nogle allergitests, som kan afsløre de ting, som kan fremkalde det hos din hund. Det inkluderer ting fra omgivelserne såsom visse typer af pollen, planter og mider og også fødevarer som kød, fisk, ris, hvede eller æg.

Desuden findes der nogle immunterapeutiske behandlinger til behandling af allergier, som består af en månedlig vaccine.

Anafylastisk chok

Hvis reaktionen på nældefeber ikke forsvinder, og du bemærker, at din hunds tilstand forværres, så er det måske, fordi den er gået i anafylastisk chok. Hvis det er tilfældet, skal du tage den med til det nærmeste akutte center med dyrlæger.

Dyret vil højest sandsynligt kræve indlæggelse, indtil krisen er overstået. Den vil også modtage en terapi med serum og intravenøs medicin.

Tiden er en afgørende faktor, når det handler om problemer af denne art, så gør noget i en fart. Du skal ikke ordinere og administrere medicin på egen hånd.

En hunds hud er deres første barriere mod infektioner, parasitter og sygdomme. Så det er meget vigtigt, at den bliver ved med at kunne bevare et sundt og stærkt immunsystem. Det skader heller ikke at have en god hygiejne. Og du kan også hjælpe din hund ved at give den en god og næringsrig diæt med det nødvendige kosttilskud.

For eksempel er fødevarer, der indeholder mange omega-3 og omega-6 fedtsyrer, særligt gavnlige til dyr, som er disponerede for dermatitis og allergiske reaktioner på huden.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Infovet. Urticaria, angioedema y reacción anafiláctica en el perro.
  • Portalveterinaria. Cuando un problema cutáneo se convierte en una urgencia.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.