5 virusinfektioner hos elefanter

De store, stolte elefanter kan også blive ramt at virus.
5 virusinfektioner hos elefanter
Érica Terrón González

Skrevet og kontrolleret af dyrlæge Érica Terrón González.

Sidste ændring: 21 december, 2022

Der findes nogle virusinfektioner hos elefanter, som kan opstå på nogle tidspunkter i deres liv. I disse tilfælde handler det om at sørge for behandling, så man kan undgå komplikationer.

Gennem mange år har man anset elefanter for at være nogle dyr, som levede længe, og som havde et godt helbred. Det kan skyldes deres størrelse. Men de kan faktisk også blive syge. Så i dag vil vi fortælle dig om fem virusinfektioner, elefanter i fangenskab kan få.

Sandheden er, at ingen levende væsener er fritaget for at kunne blive syge på et eller andet tidspunkt i deres liv.

Herpesvirus for elefanter (EEHV)

En syg elefant

Herpesvirus for elefanter (EEHV) eller Elephantid betaherpesvirus 1 (EIHV-1) kan give infektioner hos de fleste af pattedyrene. De endelige værter for denne virus – afrikanske elefanter – er meget sjældent ramt særlig alvorligt af det. Men hos de midlertidige værter – asiatiske elefanter – lider de en del af denne sygdom.

Smitte og symptomer

Herpesvirus spredes gennem luftvejene og lægger sig i lungeknuder på en asymptomatisk måde. Dyr, der bliver syge, oplever sløvhed, anoreksi og kolik. Senere kan der forekomme ødemer i hovedet, på snablen og de forreste led.

Det virkelige problem opstår, hvis denne sygdom bliver mere alvorlig, så der kommer blødende sår, som kan være fatale.

Virusinfektioner hos elefanter: Encephalomyocarditis

Dette er en naturlig sygdom hos rotter, der virker som et naturligt reservoir. Men de mest alvorlige former rammer mange andre pattedyr, både vilde og tamme. Blandt dem finder vi både den afrikanske og den asiatiske elefant.

Den virus, der er skyld i denne sygdom er en cardiovirus fra Picornaviradae familien. Den formerer sig selv i de myocardiale celler, hvor de forårsager så meget skade på vævet, at de ender med at skade cellerne..

Smitte og symptomer

Denne infektion opstår normalt gennem den fækale-orale vej ved hjælp af kontamineret vand eller føde. Men den kan ikke sprede sig fra en elefant til en anden.

Det almindelige resultat ved encephalomyocarditis er en pludselig død som følge af et hjertestop. Men i mindre alvorlige tilfælde kan denne infektion forårsage anoreksi, letargi og åndedrætsbesvær på grund af problemer i hjertet.

Pludseligt dødsfald grundet virusinfektioner hos elefanter

Virusinfektioner hos elefanter: Mund- og klovsyge

I tilfælde af mund- og klovsyge har vi at gøre med en meget smitsom, men sjældent dødelig virusinfektion. Problemet er, at den rammer kvæg massivt, hvorfor man har til hensigt at udrydde den. Når det drejer sig om vilde dyr, påvirker denne infektion både drøvtyggere og ikke-drøvtyggere, inklusiv elefanter i fangenskab.

Den virus, der er årsag til mund- og klovsyge, kommer fra Picornaviridae familien.

Smitte og symptomer

Smitte med denne virus foregår gennem luften eller gennem direkte kontakt med de inficerede dyr eller genstande.

Dette er en infektion, der giver vesikulære og erosive læsioner i slimhinderne i munden og på huden af det smittede dyrs led. Inkubationstiden varer omkring fem dage, hvorefter dyret begynder at føle sig deprimeret og med feber. Fra da af begynder de kliniske tegn at vise sig ved munden i form af forøget savl og nogle gange forekomst af pus.

En afrikansk elefant

Kopper

Kopper er en anden af disse virusinfektioner, der kan ramme elefanter. Det kan ses i form af hævelser i huden og slimhinder over hele kroppen. Disse hævelser bliver med tiden værre og kan ende med smertefulde bumser og knuder.

Den virus, der er skyld i kopper, er en Orthopoxvirus sp, og den anses for at være en zoonose, der kan ramme både mennesker og dyr. Faktisk mener eksperter, at dens oprindelse hos elefanterne stammer fra nysgerrige børn i zoologiske haver i Europa.

Elefanter har en tendens til at lide af konsekvenser, der varierer fra et sammenlukket øje til systemiske sygdomme, der ender med at være dødelige.

Virusinfektioner hos elefanter: Rabies

Den virus, der er årsag til denne alvorlige sygdom, er en Lisavirus, som tilhører Rhabdoviridae familien. Den findes ovre hele verden og kan ramme næsten alle arter af pattedyr.

Smitte og symptomer

Smitte med rabies foregår gennem kontakt med savl fra et smittet dyr med blodet fra et andet. Med andre ord spredes det normalt ved hjælp af et bid. De fleste bærere af denne virus er kødædere og flagermus.

En elefant, der er ramt af rabies, vil begynde at udvise milde symptomer, der langsomt udvikler sig til en helt anderledes ændring i adfærden. I starten vil den være nervøs og aggressiv, forvirret og mangle sin koordination.

Så vil dyret bevæge sig ind i en lammende tilstand, der kan føre til koma. Til sidst vil nerverne have taget så meget skade, at den vil ende med at dø.

Differentieret diagnose

For at dyrlægerne kan foretage en korrekt diagnose, er de nødt til at kunne skelne rabies fra andre neurologiske sygdomme. Det kan for eksempel være stivkrampe eller botulisme. Samtidig må de kunne udelukke problemer, der påvirker centralnervesystemet, såsom hårde stød eller sår fra geværkugler.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Fowler M, Mikota S. Biology, Medicine, and Surgery of Elephants. Hoboken: John Wiley & Sons; 2008

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.