Alt, du behøver at vide om hundesvømning

Hundesvømning er en god form for motion til at strække deres muskler med kun lidt påvirkning af led og knogler.
Alt, du behøver at vide om hundesvømning

Sidste ændring: 19 november, 2020

Hundesvømning er en sund aktivitet. Det skyldes, at det er en meget effektiv form for motion, ud over at det hjælper med at køle dem ned om sommeren.

Denne slags motion har mange fordele for din hund. Du skal dog huske på, at ikke alle hunde er villige til at komme i vandet. Derfor bør det være en gradvis proces, hvor dyret forbinder aktiviteten med en behagelig oplevelse. Læs med og lær, hvad nogle af fordelene er.

Fordele ved hundesvømning

1. Vægttab

Som enhver anden fysisk aktivitet kan svømning hjælpe din hund med at tabe sig. Og takket være opdriften af de fleste levende ting i vand er der ingen påvirkning af dyrets osteoartikulære system. Knogler og led skal ikke bære vægten af hunden som på land, og derfor er de fri for mulige smerter eller overdreven aktivitet.

2. Bedre muskulatur

Vand har mere modstandskraft end luft og tvinger dyret til at bruge musklerne mere for at kunne lave samme bevægelse. Det er fantastisk, fordi det styrker deres muskler. Af den grund er intens svømning en af de fem former for motion, som producerer mest energiforbrug og generel muskulatur.

3. Svømning forbedrer hundens åndedræts- og hjerte-kar-system

Hunden kan dyrke denne form for motion med lav eller moderat intensitet. Faktisk vil det over tid forbedre deres åndedræts- og hjerte- kar-system. En kontinuerlig indsats styrker levende væseners lungekapacitet. Derudover lærer det dem at kontrollere deres åndedræt mere effektivt.

4. De terapeutiske fordele ved hundesvømning

Denne type motion anbefales også til at lindre effekten af visse muskuloskeletale lidelser, samt postoperativt for sygdomme som f.eks:

  • Gigt
  • Lammelser
  • Muskeldegeneration
  • Korsbåndsskade
  • Hoftedysplasi

Hundesvømning

Hvad er hydroterapi?

Dette er en behandling vha. passive, assisterede eller aktive bevægelser, mens dyret er i vandet.

  • Passive bevægelser indebærer hjælp fra en terapeut, som hjælper dyret med at skabe modstand, som skal styrke dets muskler.
  • Aktive bevægelser er selvfølgelig, når hunden selv laver bevægelserne.

Hunde får hydroterapi i specielle badekar, som gradvist fyldes med vand. Regulering af strømmen og mængden af vand afhænger af den enkelte patients behov. Der kan også være en sele under vandet, som hjælper dem, når de skal lave visse bevægelser.

Derudover kan visse badekar regulere vandtemperaturen, og andre kan endda blæse vand eller luft. På den måde kan man tilføje alle fordelene ved termoterapi og hydromassage (andre teknikker, som anvendes til rehabilitering) til de øvelser, som allerede udføres der.

Tilbehør til hundesvømning

Hunde kan motionere både i svømmehaller og naturligt vand, hvis der er steder i nærheden, som tillader hunde i vandet (tjek de lokale restriktioner). Du skal selvfølgelig have et øje på dem hele tiden. Faktisk findes der tilbehør på markedet, såsom redningsveste for hunde, som gør det nemmere for dem at svømme.

Først og fremmest øger redningsvesten dyrets opdrift og gør det lettere at svømme. Derudover øger det dyrets synlighed i vandet.

Hundesvømning har mange fordele for hundene, og mange racer elsker det. Som du kan se, er det en god måde at have det sjovt på og styrke dit bånd med hunden. Husk, at du skal lade dem vænne sig til det lidt efter lidt, hvis de er bange for vand. Husk også altid at bruge positiv forstærkning, indtil de beslutter sig for at gå i vandet og blive der.

Til sidst er det vigtigt at huske, at denne type aktivitet har visse kontraindikationer. Tal derfor med dyrlægen for at finde ud af, om din fund har nogen form for lidelse, som betyder, at hydroterapi ikke er en god idé.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Del Pueyo Montesinos, G.Fisioterapia y rehabilitación veterinarias.Zaragoza, Servet, 2011.
  • Muy interesante ¿Conoces los beneficios de la natación para los perros?, 2019.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.