Hvorfor bør man trimme hunde?

Har du en hund med tyk pels? Så ved du, at de efterlader hår over alt. I dag, vil vi fortælle dig om at trimme hunde.
Hvorfor bør man trimme hunde?

Sidste ændring: 20 august, 2020

Hvad skal du gøre med en hunds pels?! For at hjælpe med dette dilemma, vil vi i dag fortælle dig om den nye teknik til at trimme hunde.

Når vi beslutter os for, hvilken type hund vi vil have, tænker vi: “En med kort pels vil ikke efterlade hår over det hele, og den vil være meget nemmere at børste. Dem med lang pels er derimod så flotte…”. Sikke et dilemma! I sidste ende vælger du måske en hund med lang pels, fordi den er så flot, selvom du så mange flotte hunde med kort pels også.

Blot tanken om at kunne ae sådan en langhåret hund hele tiden er det, der fik dig til at købe en hund med lang pels. Når den er hvalp, er dens pels ikke så svær at håndtere. Når den fortsætter med at vokse, vil du derimod indse, at dens pels ikke blot er lang, den er også grov. Hvordan børster man den så? Det er nemt. Prøv at trimme den.

Hvad er en hund med grov pels?

Flere hunde på græsplæne

Hunde med grov pels er dem, der ikke taber pelsen, såsom schnauzere, pudler og endda gravhunde. Selvom det er sandt, at nogle hunde med grov pels er nemmere at børste end andre, vil grove hår altid være sværere at håndtere.

Det er her, denne nye teknik med at trimme hunde kommer ind i billedet, og vi vil fortælle dig alt, hvad du har brug for at vide om den.

Hvad er teknikken med at trimme hunde?

At trimme vil ikke blot hjælpe med at sikre, at din hunds pels er smuk, men den vil også holde dens hud sund.

Selvom det kan synes som en god ting for ejeren, er det faktisk en ulempe, at hunde med grov pels ikke fælder. Det skyldes, at døde hår kan blokere deres hårsække og forårsage infektioner og andre skadelige tilstande. Derudover kunne dette forhindre væksten af nye hår.

Det er derfor, det er nødvendigt at fjerne de døde hår, så de nye hår har plads til at vokse og for, at huden kan være i stand til at ånde. Konsekvenserne af ikke at fjerne disse hår er:

  • Tab af tekstur.
  • Infektion af porer.
  • Tab af farve og glans i pelsen.
  • Mindre pels, der beskytter dit kæledyr mod kulde og varme.

Hvordan kan man trimme hunde?

Hav i baghovedet, at præcis ligesom når vi tager til frisøren, vil “frisøren” bede dig om at tage din hund derhen, når pelsen er “beskidt”. På grund af dette bør du ikke bade den i dagene op til aftalen.

Efter aftalen bør du ikke bade den i nogle få dage, så huden kan åndre og porerne vil blive renset. Dens porer vil åbne sig efter trimningen, og derfor kan det få sæbe til at trænge ned i porerne, hvis du bader hunden. Det kan forårsage en infektion.

Som det første under denne teknik med at trimme hunde vil de fjerne de hår, som allerede er døde. For at gøre det har de særlige kamme med kroge, der vil sætte sig fast i hårene for at fjerne dem. Disse professionelle er trænet til at gøre det, så de vil ikke skade dit kæledyr.

Derefter vil de se, om der er et indre lag, der rager ud bag det yderste. Hvis det sker, vil de bruge en type kam, der kun bør bruges af professionelle. Det skyldes, at overforbrug kan svække dit kæledyrs pels.

Denne teknik kan koste omkring 250 kroner, hvilket måske vil få dig til at genoverveje, om du bør gøre det. Vi har dog en god nyhed til dig – du kan gøre det derhjemme.

Sådan kan du trimme hunde derhjemme

Eksempel på at trimme hunde

Husk, at du ønsker at lade dit kæledyrs pels blive beskidt, før du gør det. Derefter roder du i dens pels med dine hænder, så det stritter en smule op. Tag nogle totter hår mellem dine fingre, og begynd at rede dem opad. De døde hår burde nemt komme af.

Ved at bruge særlige kamme til at trimme hunde vil du kunne gennemgå al pelsen for at kunne fange eventuelle rester af hår. Husk, at du ikke bør gøre det hele på én gang. I stedet kan du gøre det lidt efter lidt fordelt over flere dage.

Det eneste dårlige ved at trimme hunde derhjemme er, at hvis din hund har et lag pels indenunder, vil det være meget svært at trimme det uden de rette værktøjerOg hvis du ikke ved, hvordan du skal bruge disse værktøjer, kan du skade dit kæledyr.

Det er altså teknikken til at trimme hunde – valget er dit!


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.