Pleje af en kats tænder: Hvorfor og hvordan?

Kattes tænder deler mange ligheder med mennesketænder. Af den grund kræver de lignende pleje. Vi vil fortælle dig mere.
Pleje af en kats tænder: Hvorfor og hvordan?
Luz Eduviges Thomas-Romero

Skrevet og kontrolleret af biokemiker Luz Eduviges Thomas-Romero.

Sidste ændring: 21 december, 2022

En kats tænder er tilpasset til at spise kød, fordi katte er rovdyr ligesom andre kattedyr. Dit kæledyrs tænder deler dog mange ligheder med dele af den menneskelige mund. Det betyder, at pleje af en kats tænder kræver den samme opmærksomhed, som dine egne tænder.

Kender du til den bedste orale pleje til din katteven? Er du klar over vigtigheden af rutinemæssig hygiejne til kæledyr? Vær ikke bange, for her vil vi give dig svar på disse spørgsmål og mange flere.

Hvorfor betyder pleje af en kats tænder noget?

Hvis du ikke plejer din kats tænder, kan de udvikle sygdomme lige så nemt som mennesker. Plak er det første, der findes på tænderne, og det er skabt af bakterier kombineret med kæledyrets spyt. Hvis det ikke bliver tjekket i lang tid, vil det blive til tandsten.

Dannelsen af bylder på tænder eller tandkød vil forårsage din kat meget smerte. På dette tidpsunkt er den eneste måde at fjerne dem ved hjælp af kirurgi. Det er en grund til, hvorfor forebyggelse altid er den bedste medicin.

Hvis din kat har voldsom forrådnelse, kan de tabe nogle af deres tænder. Infektion af tandlødet og tænder kan derudover sprede sig til blodbanen. Derfra bliver det et systemisk problem, som kan skade din kats nyrer, lever, hjerte og lunger.

Tandbørste til pleje af en kats tænder

Hvor skal man begynde med sit kæledyrs tandpleje?

Når man får et kæledyr, er det altid en god idé at begynde med et tjek ved dyrlægen. En professionel vil være i stand til at afgøre, om ens kæledyr har nogen problemer med tænderne, og de kan foreslå den nødvendige behandling.

Nogle katte vil have brug for en professionel rensning, før man tager dem med hjem. Derudover vil en dyrlæge foreslå specifikke produkter, som ens kæledyr har brug for.

Hver kat kan have forskellige risikofaktorer, og derfor kan de nødvendige produkter være forskellige. Når det er sagt, er der bestemte genstande, som vil være absolut nødvendige i ethvert tilfælde.

Hvad skal man bruge til pleje af en kats tænder?

Der er en bred vifte af former og størrelser, når man vælger en tandbørste til en kat. Nogle af dem kan sættes på fingeren, så de er nemme at bruge, mens andre har et traditionelt håndtag.

Husk: En passende tandbørste til katten bør have bløde børster og et vinklet hoved. Afhængig af hvor alvorlige kattens problemer er, vil det måske være bedre med traditionelle håndtag, eftersom de giver et mere fast greb.

Vær sikker på, at tandpastaen, du bruger, er specifikt lavet til katte. Tandpasta til mennesker vil ikke virke overhovedet og kan endda være giftigt, fordi det indeholder fluorid og andre kemikalier. Hvis katten har meget tandsten, skal du lede efter en tandpasta med enzymatiske midler, som hjælper med at nedbryde det, eftersom det vil være mere effektivt.

Sådan skal man børste en kats tænder

Der er flere trin, man skal følge for at opnå ordentlig rensning:

  1. Væn din kat til at have dine fingre tæt ved og indeni munden. Dette skal ske gradvist, eftersom det ikke er noget, som katte naturligt er vant til. Begynd med at røre ved området omkring munden blidt og vedvarende, men ikke for længe.
  2. Væn din kat til smagen af tandpastaen ved at komme noget på dine fingre og lade din kat lugte til og smage på det. Hvis du børster din kat hver dag omkring samme tidspunkt, vil din kat meget hurtigere vænne sig til det.
  3. Forhast ikke tingene. Når du er klar til at begynde, sætter du din kat på bordet eller i dit skød. Hold dyret blidt for at begrænse dens bevægelser og afholde den fra at slippe væk. Dette vil gøre det nemmere for dig at nå din kats mund. Løft din kats overlæbe og bevæg børsten i cirkulære bevægelser langs grænsen mellem tandkødet og tænderne.

Fortænderne bør komme først, eftersom de er nemmest at nå. Lidt efter lidt vil din kat vænne sig til følelsen af børsten, og du vil være i stand til at nå de bagerste tænder.

Kat med tandbørste

Glem ikke at belønne din kat, når du har ordnet dens tænder. Kæleri, ros og legetid bør komme bagefter – hvad end din kat nyder mest! Selv hvis du ikke kommer særlig langt med tandbørstningen, bør du belønne din kat. Gradvist vil dit kæledyr finde denne aktivitet mere behagelig, så længe du er forsigtig og ikke skader den.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Hayashi, K., & Kiba, H. (1989). Microhardness of enamel and dentine of cat premolar teeth. The Japanese Journal of Veterinary Science, 51(5), 1033–1035.
  • Orsini, P., & Hennet, P. (1992). Anatomy of the Mouth and Teeth of the Cat. Veterinary Clinics of North America-Small Animal Practice, 22(6), 1265–1277.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.