Sådan kan man se, om ens kæledyr har en fødevareallergi

Fødevareallergi hos kæledyr kan være en af de sværeste lidelser at diagnosticere og behandle. Men du bliver nødt til at opdage det, før du kan behandle det!
Sådan kan man se, om ens kæledyr har en fødevareallergi
Juan Pedro Vazquez Espeso

Skrevet og kontrolleret af dyrlæge Juan Pedro Vazquez Espeso.

Sidste ændring: 21 december, 2022

Det kan være meget komplekst for dyrlæger at diagnosticere fødevareallergi hos kæledyr. Hvis du mistænker, at dit kæledyr har en fødevareallergi, vil dyrlægen faktisk højst sandsynligt virkelig skulle bruge hjernen for at kunne nå til bunden af problemet.

Men hvorfor er de så svære at opdage? Hvilke symptomer forårsager de? I denne artikel vil vi fortælle dig alt, hvad du skal vide om denne reaktion i immunsystemet.

Typer af allergi

For at du bedre kan forstå diagnoseprocessen, vil vi starte med at opdele alle allergier i tre forskellige typer. De er:

  • Fødevareallergi: Det er, når det allergifremkaldende substans, der forårsager en allergisk reaktion, findes i maden.
  • Miljørelateret allergi: Det er, når det allergifremkaldende substans findes i miljøet.
  • Kontaktallergi: Det er den nemmeste at diagnosticere. Det er, når allergi er forårsaget af kontakt med en specifik genstand såsom et halsbånd eller en foderskål.
  • Loppe- eller flåtallergi: Som navnet antyder, er det, når et bid fra en parasit udløser en allergisk reaktion.

Disse forskellige kategorier kan synes lidt åbenlyse, men du vil snart se, hvorfor det er vigtigt at være opmærksom på dem, især eftersom det er muligt at lide af mere end en af dem på samme tid!

Fødevarer, som ofte forårsager en allergisk reaktion

Ikke alle fødevarer har samme evne til at give dit kæledyr en allergisk reaktion. Selvom det er sandt, at teknisk set kan ethvert produkt indeholde et potentielt allergifremkaldende substans, har bestemte fødevarer tendens til oftere at være skyld i det end andre.

Når det kommer til kød, er oksekød og kylling dem med større sandsynlighed for at forårsage en allergisk reaktion. Og når det kommer til kornsorter, ser vi normalt på majs og hvede.

Forskellige typer foder kan gøre, at kæledyr har en fødevareallergi

Hvordan ved jeg, om mit kæledyr har en fødevareallergi?

Der er ikke noget nemt svar på dette spørgsmål. Husker du den tidligere liste over typer af allergi? Foruden kontaktallergi (som har tendens til at være en mere lokaliseret reaktion) forårsager alle de andre typer desværre meget ens symptomer.

For at gøre tingene mere komplicerede, kan allergi derudover udvikle sig på ethvert tidspunkt og i enhver alder. Mange kæledyrsejere ignorerer muligheden for fødevareallergi, fordi deres kæledyr allerede har spist det samme foder hele livet.

Det, at dit kæledyr har spist det samme foder hele livet, er dog desværre ikke nogen garanti for, at det ikke kan udvikle allergi fra den ene dag til den anden. Hvor overraskende det end kan synes, er disse spontane allergier ikke blot begrænset til kæledyr. De kan også opstå hos mennesker!

Situationen er den samme med miljørelateret allergi, eftersom de også kan udvikle sig uvendet. Af alle disse grunde vil det ikke være så nemt at identificere årsagen, som vi måske havde håbet på, hvis dit kæledyr pludselig begynder at kradse sig meget.

Tilgang til diagnose

For at identificere en allergi skal man først se på nogle kliniske tegn, som har tendens til at være ret uspecifikke. De mest gængse er:

Disse symptomer kan få din dyrlæge til at mistænke en allergi, men for at kunne identificere årsagen, skal de fortsætte med at undersøge og bruge mere komplekse metoder.

På nuværende tidspunkt er der nogle tests til diagnose på markedet, som analyserer niveauerne af immunoglobulin i blodet. Disse er til stede i blodet og er en måde at måle tilstedeværelsen af allergifremkaldende substanser på. Selvom de har meget potentiale, er disse metoder på nuværende tidspunkt ikke så pålidelige, som vi ville ønske det, især ikke hos katte.

Det bedste værktøj til diagnose vil derfor være den gammeldags elimineringsproces.

Elimineringsprocesser til at opdage årsagen, når et kæledyr har en fødevareallergi

Denne metode til diagnose består af at fjerne de primære mistænkte substanser fra dit kæledyrs kost. For eksempel hvis dit kæledyr har spist foder baseret på kylling eller ris i flere måneder, så vil du være nødt til at finde noget andet for at eliminere dette som årsagen til problemet.

Der er også muligheden for at lave dit eget foder til dit kæledyr derhjemme eller endda følge en specialudviklet hypoallergisk kost. Det sidstnævnte kan give meget positive resultater, men det har tendens til at være meget dyrere.

Når man er klar, er det tid til at fodre sit kæledyr med en ny kost udelukkende i mindst to måneder. Det er vigtigt at gentage, at de kun må spise denne nye kost. Hvis man også giver kæledyret godbidder, kan det påvirke resultaterne.

Det er en god idé at følge denne nye kost i en fornuftig tidsperiode, så man kan være sikker på at kunne se resultater. Hvis ens kæledyr reagerer positivt, og deres symptomer bliver bedre, så er det på tide at genintroducere kæledyrets tidligere foder for at se, om det forårsager en allergisk reaktion. Hvis det gør, så har man fundet synderen!

Hund med foderskål

Vi håber, at denne artikel har været interessant for dig, og at du nu kan forstå, hvor komplekst det er at diagnosticere, når et kæledyr har en fødevareallergi. Men det første trin er at opdage det så tidligt som muligt, som ved enhver anden lidelse!


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Atlas de dermatología canina y felina. Gustavo Machicote Goth

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.