Senil demens hos hunde: Hvad siger videnskaben?
Veterinærmedicin, der er fokuseret på ældre dyr, udvikler sig heldigvis hurtigt på grund af det voksende antal af kæledyr, som når en ældre alder, som et resultat af bedre pleje fra deres ejere. Selvom de lever længere, betyder det desværre også en øgning i aldersrelaterede sygdomme. En af disse er senil demens hos hunde.
Denne sygdom kan sammenlignes med demens hos mennesker (et godt eksempel er alzheimers), selvom der er andre relaterede neruodegenerative sygdomme.
Videnskabsmanden, W. W. Ruehl, opfandt sammen med sine kolleger begrebet “kognitiv dysfunktion syndrom” for at forklare måden, som ældre hundes hjerner forringes på og fører til ændringer i adfærden.
Hvilke ændringer finder sted i hjernen under senil demens hos hunde?
Kognitiv dysfunktion syndrom eller senil demens er en neurodegenerativ lidelse, der gængs ses hos ældre hunde. Det betyder ikke, at alle ældre hunde vil lide af det, men blot at det kun har tendens til at ses hos ældre hunde.
Præcis ligesom med mennesker ændres en hunds hjerne, når den ældes. Dette er normale ændringer. Og selvom de kan forårsage bestemte ændringer i adfærd og personlighed, er de ikke symptomer på en sygdom. Disse inkluderer:
- Hjernesvind, som har tendens til at forårsage et gradvist tab af synet.
- Fortykning og forkalkning af hjernehinderne. Aflejringer af calcium ophober sig i hjernehinderne i stedet for i knogler og tænder. Det kan påvirke bestemte hjernefunktioner.
- Ventrikulær dilation. Ventriklerne udgør en del af systemet, som cirkulerer cerebrospinalvæske.
- Øgede riller og tilbagetrækninger af folder. Sagt på en anden måde begynder hjernen af skrumpe.
- Reaktionen af gliacellerne, som er de nerveceller, der opretholder neuroner og hjælper med at bearbejde information, som rejser langs dem.
Mange af disse ændringer kan også opstå, hvis en hund lider af senil demens. En af de vigtigste faktorer, der er blevet opdaget indtil videre, og som også dukker op i tilfælde af alzheimers hos mennesker, er tilstedeværelsen af aflejringer af protein ved navn amyloid beta.
Ophobning af amyloid beta under senil demens hos hunde
Proteinet, amyloid beta, ophober sig i områder mellem neuroner i forskellige dele af hjernen såsom parenkymvæv og blodkar. Denne ophobning kaldes neuritisk, senil eller amyloid plak.
Selvom vi ikke ved, præcis hvordan disse proteinaflejringer fungerer, ved vi, at amyloid beta har neurotoksiske egenskaber. Dette komponent påvirker neuroners funktion, hvilket forårsager skader på synapser, dræber neuroner og forårsager en reducering i neurotransmittere.
Ifølge studier er der et forhold mellem størrelsen på denne plak og graden af senil demens. Dette faktum minder meget om, hvad der sker under alzheimers hos mennesker.
Genetik og senil demens hos hunde
Nogle hunderacer lader til at være mere prædisponeret for denne lidelse end andre. Det er på grund af mutationen af forskellige kromosomer, som derefter forårsager en overproduktion af amyloid beta.
Forskning antyder, at selvom mindre hunderacer lever længere, har de ikke en lige så høj risiko for at udivkle senil demens som større hunde. Ligeledes har nogle videnskabsfolk set, at hunner har en større risiko end hanner.
Kastrerede hunde lader også til at være mere modtagelige for denne lidelse end dem, som ikke er blevet neutraliseret.
Behandling af kognitiv dysfunktion hos hunde
Mange af symptomerne på senil demens hos hunde kan få deres forhold til deres ejere til at blive forværret. Det kan endda nå det punkt, hvor ejeren beslutter sig for at aflive hunden, eller endnu værre at de blot efterlader den. Eftersom lidelsen ikke har nogen effektiv behandling eller kur, kan det ske, så snart de får en diagnose.
De tilgængelige behandlinger søger at prøve at reducere niveauerne af angst, som hunden lider af. Normalt vil hunden indenfor meget kort tid stoppe med at forstå verden omkring sig, og det vil gøre den meget stresset. Det fører til ubehagelige ændringer i adfærden for ejerne, inklusiv aggression og voldsom gøen.
På nuværende tidspunkt består behandlingen primært af specifikke adfærdsrelaterede vejledninger, forskellige lægemidler, kosttilskud og særlig kost.
Præcis ligesom med alzheimers har senil demens hos hunde ikke nogen kur. Og eftersom hunden har absolut ingen idé om, hvad der foregår, er det blot et spørgsmål om at prøve at håndtere deres forringelse på den kærligste og mest empatiske måde.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Cummings, B. J., Su, J. H., Cotman, C. W., White, R., & Russell, M. J. (1993). β-Amyloid accumulation in aged canine brain: a model of early plaque formation in Alzheimer’s disease. Neurobiology of aging, 14(6), 547-560.
- Mentzel, E. Demencia senil canina. Etología Clínica Veterinaria. Disponible en: https://www.agilityeuskadi.com/documentos/Demencia%20Senil%20Canina.pdf
- Mentzel, R. (2014). Psiquitria y psicopatología veterinaria.
- Neilson, J. C., Hart, B. L., Cliff, K. D., & Ruehl, W. W. (2001). Prevalence of behavioral changes associated with age-related cognitive impairment in dogs. Journal of the American Veterinary Medical Association, 218(11), 1787-1791.
- Skoumalova, A., Rofina, J., Schwippelova, Z., Gruys, E., & Wilhelm, J. (2003). The role of free radicals in canine counterpart of senile dementia of the Alzheimer type. Experimental gerontology, 38(6), 711-719.
- Troncoso, F. A., Gómez, M. A., & Campillo, C. (2011). Relación entre síndrome de disfunción cognitiva, tamaño ventricular y densidad cerebral en caninos seniles. Nota del editor, 2(1), 110.