Hvordan træner man en border collie

Det er altid en god ide at starte, mens den stadig er hvalp. Men du kan ikke lære den alting. Der er nogle kommandoer, som kræver en fuldt udvokset hund for at kunne lære dem.
Hvordan træner man en border collie

Sidste ændring: 23 marts, 2019

Border collie har kvaliteter, der gør den let at træne, men det er stadig fornuftigt at starte i en tidlig alder også selv om du skal være striks med det, mens den vokser op.

Border collien er en af de ældste racer til at vogte og arbejde, som er let at træne takket være deres fantastiske kvaliteter og evner. I dagens artikel kan du finde en masse praktiske råd til at træne dem.

Kvaliteter der gør border collie så let at træne

Her er nogle af kvaliteterne:

  • Anlæg for træning. Border collie er meget vedholdende, så hvis du forsøger at træne en til at gøre noget, vil den ikke holde op, før den har lært, hvordan den skal adlyde kommandoen. De har en vidunderlig evne til at lære og er meget opmærksomme, når det drejer sig om at lytte til ord.
  • Lydighed. Dette er en af de mest fremtrædende kvaliteter hos en border collie. Den vil aldrig lade være med at adlyde dig, uanset hvad der sker. Det faktum, at de er så lydige, er bare endnu et argument for at træne dem godt.
  • Ro.  De er afgjort ikke så små, og de har brug for en god del motion. Men border collier er generelt meget rolige. De vil aldrig hoppe op på dig eller være hyperaktive, så de er perfekte til en familie. Hvis du ved, hvordan du skal træne den uden at overanstrenge den, vil du få en god familiehund.
  • Intelligens.  Dette er en anden del af hvorfor det er så meget nemmere at træne en border collie. Deres intelligens gør det muligt at lære dem meget komplekse kommandoer, og du kan endda vise dig frem foran dine venner med din talentfulde hund.
  • Vogte får. Da border collier er blevet brugt til at vogte får gennem så mange år, har de et naturligt instinkt for at passe på. De er også perfekte, hvis du gerne vil have en hund, som kan fungere som vagthund, for de vil beskytte deres kære med alt, hvad de har.
border collie er gode til at vogte får

Hvordan træner man en border collie?

Det er altid en god ide at starte, mens den stadig er hvalp. Men du kan ikke lære den alting. Der er nogle kommandoer, som kræver en fuldt udvokset hund for at kunne lære dem. Her er en lille guide til at få ideer til, hvordan du kan træne en border collie godt.

Fra 3 til 6 måneder

Det er her du skal starte med at socialisere din hund. Det betyder, at den skal vænne sig til at være sammen med andre folk og hunde. Du kan også lære den basale ting som hvordan den skal sidde, lægge sig ned, rejse sig eller gå med dig uden en snor.

Hvis du gerne vil gøre det sidste, skal du sørge for at starte et sted, der er aflukket, så din hvalp ikke kan løbe væk.

Fra 6 til 9 måneder

Nu kan du arbejde med at få den til at lade være med at gø. få den til at hente noget til dig eller rulle rundt med genstande. Ved denne tid skal din hund forstå, at du er chefen, hvilket er ensbetydende med, at den skal adlyde dig.

Dette faktum – sammen med dens intelligens og vedholdenhed – er det, som, hjælper den med at lære kommandoer meget hurtigt.

Fra 1 år og frem

Når den er 1 år gammel, kan du træne en border collie til at gøre lige, hvad du vil. Det er den bedste alder at sende den til en professionel træner, hvis du vil have den til at gøre ting som at hente avisen til dig, finde sin plads i køkkenet og lignende.

Tips til at træne en border collie

Selv om de er gode til at fokusere, så kan det også gøre dem trætte. Så ligesom med andre hunde, skal du holde dine træninger korte, omkring 10 – 15 minutter hver gang.

det er en let hund at træne

Positiv forstærkning er absolut en nødvendighed, når det drejer sig om at træne enhver hund. Råb og straf til dem er en barbarisk måde at behandle et dyr på.

Husk på at selv om alle border collier deler samme kvaliteter, så er hver enkelt hund også sin egen i verden. Det betyder, at du skal tilpasse din træning til din hunds behov, evner og grænser.

Hvis du er målrettet, tålmodig og hengiven, vil du ende med at få en meget veltrænet, vidunderlig hund ud af det.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Deldalle, S., & Gaunet, F. (2014). Effects of 2 training methods on stress-related behaviors of the dog (Canis familiaris) and on the dog–owner relationship. Journal of Veterinary Behavior, 9(2), 58-65.
  • Hiby, E. F., Rooney, N. J., & Bradshaw, J. W. S. (2004). Dog training methods: their use, effectiveness and interaction with behaviour and welfare. ANIMAL WELFARE-POTTERS BAR THEN WHEATHAMPSTEAD-, 13(1), 63-70.
  • Fugazza, C., & Miklósi, Á. (2014). Should old dog trainers learn new tricks? The efficiency of the Do as I do method and shaping/clicker training method to train dogs. Applied Animal Behaviour Science, 153, 53-61.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.