Sådan får du din hund til at gå med halsbånd

Gør det til en leg at give din hund halsbånd på.
Sådan får du din hund til at gå med halsbånd
Francisco María García

Skrevet og kontrolleret af jurist Francisco María García.

Sidste ændring: 21 december, 2022

Halsbånd og snor bør være en naturlig del af hundens udstyr. Men det må ikke være ubehageligt for den at gå med halsbånd, for ellers kan det ligne tortur for hunden. Når først den har vænnet sig til at have det på, vil det være for dens egen sikkerhed. Det må aldrig anvendes som en straf, og må på ingen måde bruges som en måde at korrigere dårlig opførsel på.

At få en hund til at opfatte et halsbånd som noget behageligt for den er det første trin i dens tilvænning til det, inden du kan sætte en snor på den.

Det er vigtigt, at du er meget tålmodig og rolig, når du introducerer dette nye element i hvalpens liv. På den måde vil du være i stand til at klare uforudsete eller ubehagelige episoder med din hund.

Først skal du lade den snuse og se halsbåndet, som du gerne vil sætte om dens hals. Så sætter du det på og distraherer den enten ved at tale med hunden, hvor du siger, at du nu vil lege med den, eller også kan du give den lidt mad.

Du er nødt til at gøre dette i fem til ti minutter hver dag. Herefter skal du tage dens halsbånd af igen. Efter tre dage vil din hund med glæde lade dig give den sit halsbånd på.

Hvordan får vi en hund til at gå med halsbånd?

Hunde er i det hele taget meget glade for at gå med halsbånd. Men der er også nogle, som bliver skræmte ved at få noget omkring halsen sådan lige pludselig. Hvis din hund reagerer med frygt, kan det tage lidt længere tid, før den er tryg ved den og er rolig, når den får den på.

Hund viser eksempel på at gå med halsbånd

For at du kan vænne den til at bruge halsbånd, skal du gentage øvelsen mange gange. Giv din hund lov til at se det, lugte til det og blive fortrolig med det. Sæt det på den, men du må ikke hive i den.

Lad snoren hænge frit og leg med den, ligesom du gjorde, da du gav den halsbåndet på. Denne øvelse gentager du også i tre dage i træk. Nu kan du så holde i snoren, mens du leger med din hund. Men du skal gøre det på en måde, så den ikke kan se, at du faktisk træner den i at lære det.

Nøglen til, at det vil lykkes, ligger i at du ikke holder for stramt i snoren. Hvis du kommer til det, vil hunden blive mere defensiv, og den vil være mindre tilbøjelig til at have det på og blive ført med det.

Sæt halsbånd og snor godt fast

Når du sætter halsbåndet rundt om dens hals, må du ikke stramme det for meget, da det kan virke ubehageligt for den.

Det gode tidspunkt at give den halsbånd på er, lige når den er blevet distraheret: Det kan være, når den spiser noget, den kan lide, for eksempel. Herefter skal du forsøge at få den til at forbinde det at gå med halsbånd med noget behageligt.

Gå så ture, så hunden kan vænne sig til at gå med halsbånd

Der er ikke noget ideelt system for at lære hunde at bruge en snor. Du kan prøve dig frem med forskellige teknikker, så du kan få din firebenede ven med ud at gå ture, hvor den ikke trækker afsted med dig.

Når du nærmer dig din hund med snoren i hånden, kan den godt finde på at gø, skabe sig, vende sig eller springe op. I disse situationer skal du simpelthen bare vente, til den er rolig igen.

Et godt trick er at lade være med at sige noget, indtil dyret er faldet til ro. Lige så snart den er det, og dens fire ben holder sig på jorden, kan du roligt nærme dig den og sætte snoren på.

Hunden vil blive stresset, hvis du trækker for hårdt med den, eller hvis den trækker for voldsomt i dig. Det er også en god idé at jogge eller løbe i løbet af gåturen, så den vil lægge mindre mærke til snoren. Ydermere er et hurtigere tempo mere gavnligt for hundens smidighed.

Hund på gåtur

Du kan tilbyde den en godbid, så den vænner sig til at have en snor på. På den måde vil hunden forbinde det at have snor på med noget behageligt.

Husk på, at halsbåndet ikke må være for løst eller for stramt. Den rigtige måde at tjekke det på, er ved at stikke en finger ind mellem hals og halsbånd. Der skal du kunne få en finger igennem.

Hvis halsbåndet er for løst, kan hunden alt for let komme til at tage det af selv. Hvis dens halsbånd derimod er for stramt, vil den også føle det ubehageligt. Det kan du se i form af, at den har svært ved at trække vejret og sluge ting.

Længden på snoren

Den normale snor, som du skal anvende, bør ikke være mere end 2 meter lang. Især ikke når du træner hunden op til at gå med den. Hvis snoren er for lang, kan dyret løbe og få for meget fart på, før end den mærker enden på den. Et pludseligt ryk i snoren vil føles som noget meget voldsomt i dens nakke.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.