Tips til at finde det bedste legetøj til en hund

Lige meget hvilket legetøj, man vælger, er det vigtigste, at hunden kan lide at lege med det. Derved vil både den tid, hunden er alene, samt tiden med ejeren, blive sjovere og mere underholdende
Tips til at finde det bedste legetøj til en hund
Francisco María García

Skrevet og kontrolleret af jurist Francisco María García.

Sidste ændring: 21 december, 2022

Når man skal vælge det bedste legetøj til en hund, skal man overveje nogle ting. Ud over formen på legetøjet, bør man også tage hundens alder og legetøjets materiale i betragtning, fordi nogle kan være giftige for kæledyr.

Hunde, som bor i små huse eller er meget gamle, er tilbøjelige til at leve stille liv uden meget motion. Med legetøj kan man både få dem rørt og afhjælpe kedsomhed. Et stykke legetøj er en god mulighed for at få hunden til at underholde sig selv, når den er alene hjemme.

I takt med, at hunde vokser, er det vigtigt, at de får nok fysisk motion, hvor ejeren kan være med. Dette vil styrke båndet mellem hund og ejer. På samme tid styrker det hundens tænder, når den tygger på sit legetøj.

Imidlertid er der visse ting at overveje, inden man går i butikken for at købe det bedste legetøj til en hund. Selvom det måske kan virke indlysende, overser man det ofte. På den måde får hunden mest glæde af sit legetøj.

Hund med bold i munden

Det bedste legetøj til en hund er sikkert legetøj

Ulykker kan selvfølgelig altid ske, men visse typer legetøj er direkte farlige for hunden, afhængigt af både hunden og legetøjet. Derudover skal man huske at tænke over, hvorvidt hunden kan lege med det selv, eller om man skal holde øje for at undgå visse potentielle farer.

Husk, når du køber legetøj til din hund, at dem af plastik lettest går i stykker. Hvis man vil have noget, der holder, er stort og rent, kan man vælge et tyggeben. Denne slags produkter er spiselige og, grundet størrelsen, kan hunden ikke komme til at sluge det.

Hvis man ønsker at være mere aktiv med sin hund, kan man bruge en tennisbold. Dog bør man være på vagt, når hunden leger med den. Fjern den øjeblikkeligt fra hundens mund, hvis den er gået i stykker.

Golfbolde er aldrig en god ide. De er små og fremstillet af giftige stoffer, som er skadelige for hunden.

lille hund med legetøj i have

Køb legetøj i en pålidelig butik

Butikker er under en vis kontrol mht. de produkter, de sælger. På denne måde kan man være mere sikker på, at hunden ikke bliver udsat for forgiftning eller får mavesår som resultat af legetøjets dårlige kvalitet.

Læs altid sedlen på legetøjet, så du derved kan bruge det rigtigt. Køb aldrig legetøj med små, aftagelige stykker, som kan kvæle hunden.

Vælg det bedste legetøj til en hund i forhold til dens alder

Ligesom med børn, har hunde behov for legetøj, som passer til deres behov, efterhånden som de vokser. Giv hvalpen en bamse, for den elsker at bide i og smage på alting.

På samme måde vil en udstoppet bamse lindre kløe og ubehag i hvalpens gummer og tænder. Legetøj er helt specielt for hvalpe, som knytter sig meget til deres ting over tid.

Hund løber i have med det bedste legetøj til en hund

Når det handler om det bedste legetøj til en hund, der er voksen, er det ligeså vigtigt. De hjælper med at styrke båndet mellem hund og ejer. På samme tid tilføjer det noget nyt og spændende til hundens rutine.

Vælg legetøj, den kan lide

Ofte går ejeren ind i butikken uden et mål og uden at vide, om hunden vil kunne lide legetøjet eller ej. Derfor er det vigtigt at kende sin hunds smag, så man kan finde det helt rigtige stykke legetøj.

Der er flere forskellige kategorier at vælge ud fra;

  • Legetøj til at hente/bringe; som bolde og frisbees, der underholder hunden og giver den motion.
  • Tyggelegetøj; disse typer legetøj bruges til at underholde hunden eller til lindring af smerter i munden, når hvalpen skifter tænder. Vælg legetøj i et stærkt materiale, så hunden kan bruge det længe.
  • Trækkelegetøj; hunde elsker generelt at trække i reb med knuder i enderne. Ejeren kan på samme tid bruge det til at træne hunden og lære den kommandoer.
  • Intelligenslegetøj; Denne type legetøj stimulerer hundens hjerne og giver den belønning på samme tid. Det er vigtigt, at ejeren observerer hunden, når den leger med det.

Lige meget hvilket legetøj, man vælger, er det vigtigste, at hunden kan lide at lege med det. Derved vil både den tid, hunden er alene, samt tiden med ejeren, blive sjovere og mere underholdende


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.