Kan man stimulere en hunds intelligens?

04 maj, 2020
Hunde kan være lige så intelligente som et barn på 2 år.
 

Vidste du, at man kan stimulere en hunds intelligens ved hjælp af lege og interaktive aktiviteter? Find ud af dette og meget andet i dagens artikel.

Vi ved alle godt, at hunde er dyr, som er i stand til at lære og huske en lang række forskellige ting. Det inkluderer ikke bare dens navn og simple kommandoer, men også, hvordan den kan løse selv nogle komplicerede mentale opgaver. Nu er spørgsmålet så, om det er muligt at stimulere en hunds intelligens?

Svaret er klart ja, det er muligt. Så nu vil du sikkert spørge, hvordan griber du lige det an? Tag det roligt, for vi vil fortælle dig alt, hvad du har brug for at vide, i denne artikel.

Hvor intelligente er hunde?

En række forskellige undersøgelser om dette emne er blevet udført ved at bruge hunde fra forskellige hunderacer. Resultaterne indikerer, at i gennemsnit er en hunds intelligens at sammenligne med det, som et barn på 2 år kan præstere.

Hunde kan lære skilte, gestik og lige i omegnen af 165 ord. Desuden er det værd at nævne, at de klogeste hunde har klaret at lære op til 250 ord i alt.

barn med hund ved sin side

Typer af intelligens hos hunde

Der findes tre måder at måle intelligens på, inklusiv sprog, aritmetik og social intelligens… Og de viser alle meget positive resultater, når det drejer sig om hunde.

 

Stanley Coren er en berømt forsker, der er kendt for sin klassifikation af hunde efter deres intelligenskvotient. På toppen af denne liste finder vi border collie.

Ifølge Coren har hunde en meget basal forståelse for arimetik og kan tælle helt op til fire eller fem.

I en af de matematiske tests viser forskerne hundene et stykke foder og så endnu et. Hvis hunden forstår konceptet af 1+1, så vil den, når den får chancen for at lede efter sin belønning, se efter to stykker. På tilsvarende måde er nogle hunde i stand til at tælle helt op til fire eller fem.

to hunde med briller

En anden type af hundes intelligens handler om rummelig forståelse. Hunde er i stand til at undersøge deres omgivelser og lokalisere værdifulde ting som foder, legetøj og deres favoritsted til at sove.

Det bliver endnu mere interessant, at de gør dette ved at finde den hurtigste rute, så de undgår forhindringer på vejen. Det kan for eksempel ske ved at åbne en dør for at finde en åbning. Her kan de gå fra det ene sted til det andet.

Men den mest imponerende evne hos hunde er, at de er i stand til at genkende og forstå menneskers udtryk. Og som en konsekvens af dette er de i stand til at kommunikere.

 

Alle disse kognitive evner er noget, som gør dyrene meget intelligente og sociale.

Hvordan kan jeg stimulere min hunds intelligens?

For at kunne stimulere en hunds intelligens skal vi nedsætte stressniveauet, forhindre, at den keder sig, og styrke dens bånd til ejeren.

Aktiviteter til at stimulere hundens intelligens:

  • Intelligente lege for hunde: De mest almindelige lege bedstår af en slags instrumentbræt med former og huller til at gemme foder i. De former, der er til rådighed, er som et slags puslespil, som hunden skal løse for at få sin belønning. Der findes også nogle, hvor dyret skal åbne en lås, flytte noget i rækkefølge, løfte på et låg, aktivere en pind osv. Disse lege stimulerer alle hundens intelligens og hukommelse.
  • Legetøj til at gemme foder. Der er mange typer af legetøj, som du kan bruge til at gemme foder og godbidder i. Uanset om de er formet som ufo’er, en hoppende bold eller du har et Kong legetøj, så er formålet for hunden, at den skal anvende sin mund og poter til at få foderet ud. Desuden er det en god måde at give foderet til sin hund, der kan blive lidt for anspændt omkring måltiderne. Det her vil få dem til at bruge mere tid på at få fat i foderet, hvorfor de kommer til at spise langsommere.
  • Gem og søg lege. En anden måde at stimulere din hunds intelligens er ved at lege gemmelege. Du skal bare gemme noget foder rundt om i dit hus eller i din have, uden at hunden ser på det. Så beordrer du din hund til at finde det, når du er klar. Denne form for leg vil hjælpe den til at styrke sin lugtesans oveni. Samtidig kan du træne dens selvkontrol, da den skal holde sig i ro og sidde, indtil du giver den kommandoen “søg”.
 
  • Træning. Gennem positiv forstærkning kan du træne din hund til at forstå basale kommandoer og endda lidt til. Du kan for eksempel prøve at lave baner, der indeholder forhindringer og aktiviteter, der kræver forståelse af rummelighed.

Konklusion om stimulering af en hunds intelligens

Vi kan konkludere, at måden, du kan stimulere din hunds intelligens på, er via lege og spil med din hund, som indeholder interaktive aktiviteter. Som ejere er vi nødt til at sikre os dette og ikke tillade, at der går for lang tid mellem hver træning af hunden.

Hunde, der leger regelmæssigt med deres ejere, kan blive meget mere intelligente end det, som man ellers forventer af hunde.

 
  • PortalVeterinaria. En pruebas de CI los perros demostraron ser más listos que los niños pequeños.
  • Howell, T. J., Toukhsati, S., Conduit, R., & Bennett, P. (2013). The Perceptions of Dog Intelligence and Cognitive Skills (PoDIaCS) Survey. Journal of Veterinary Behavior: Clinical Applications and Research, 8(6), 418–424.