Alt, hvad du bør vide, om træmyreslugeren
Træmyreslugeren er en helt speciel art, der lever i Sydamerika. Den opholder sig mest i regnfattige skovområder og savanner. Den kaldes også for den sydlige tamandua. I denne artikel vil vi fortælle dig om denne myreslugers vigtigste karakteristika: Dens levesteder, dens diæt og dens forplantning.
De fysiske træk ved træmyreslugeren
Træmyreslugeren (Tamandua tetradactyla) er en art af tamandua, som tilhører Myrmecophagidae familien. Udbredt i Sydamerika er disse arter også kendt som myreslugere.
Morfologisk er den en lille tamandua. Dens krop måler mellem 50 og 95 cm. Dens hale udgør mellem 30 % og 40 % af dens kropslængde, fordi den kan måle mellem 38 og 55 cm.
Næsten hele dens krop er dækket af glat tyk pels, som ligger tæt på dens krop. Dens pels er noget mere fyldig og længere på dens ryg, mens den har blødere og kortere hår på dens hoved og ben. For iøvrigt er spidsen og undersiden af dens hale uden pels.
Hvad angår farven på dens pels, er der en utrolig diversitet af farver blandt de arter, der lever på visse geografiske områder. I Brasilen og Venezuela for eksempel har disse dyr for det meste en tæt farve, der kan variere mellem sort, brun og beige.
Men arterne fra Argentina og Paraguay har ofte pletter. Du kan se brede pletter på deres kroppe tæt ved ryggen og adskillige mærker, der strækker sig fra starten af nakken til halen. Disse mærker er normalt sorte og kan være på forskellige steder.
På deres forben har de fire skarpe kløer, og der er fem af dem på bagbenene. Pudsigt nok er disse kløer så skarpe, at myreslugeren er nødt til at gå på det bagerste af dens lemmer. På den måde undgår den at punktere og skade fødderne.
En af de mest karakteristiske træk ved træmyreslugeren er, at den er langstrakt, cylinderformet og har en kurvet snude, som cirka har en diameter som en blyant. Indeni den har den en lang fremstrakt tunge, som er så typisk for alle tamanduaer.
Levested og diæt for træmyreslugeren
Normalt foretrækker de at leve tæt på frisk vand, såsom floder og bække, hvor der er masser af vinplanter. Disse planter er glimrende føde for træmyreslugeren. Der er dog også visse arter, der har tilpasset sig livet på savanner og skove.
Hvad dens diæt angår, er den et myreslugende dyr, hvilket betyder, at den for det meste lever af myrer og termitter. Den er meget omhyggelig og udvælger sig det, den gerne vil spise, fordi der er mange arter af giftige myrer i Amazonas.
Desuden elsker den også honning, og kan nogle gange finde på at spise bierne. Den kan også finde på at supplere med lokale frugter.
Jagtteknik og tunge hos en myresluger
Myreslugerens jagtteknik er meget lig den, alle tamanduaer har. Den laver et hul i barken på træet med dens kraftfulde kløer. Så stikker den sin skarpe lange tunge ind for at fange byttet inde i træet.
Denne specielle tunge er et andet karakteristisk træk ved tamanduerne og også ved træmyreslugeren. En klæbrig substans, der virker som en slags lim, dækker hele overfladen på dens tunge. Det får insekterne til at sidde fast på tungen, så de ikke kan stikke af.
Reproduktion og vaner for myreslugerne
Myreslugerne lever alene og er mest aktive om natten. Men de kan også være aktive om dagen. Hanner og hunner mødes normalt kun i parringstiden.
Parringstiden falder normalt om efteråret for myreslugerne. men hunnerne kan blive drægtige flere gange om året.
Efter parringen er hunnerne gravide i en periode på 120 til 150 dage, og de føder en enkelt unge om foråret.
Moren tager sig af sin unge ved altid at bære den på sin ryg og mader den, indtil den er klar til at klare sig selv. Den forventede levetid er normalt 8 – 10 år.