Den evolutionære betydning af at være en hærmafrodit
Hærmafroditter er dem, som producerer mandlige og kvindelige kønsceller. Denne situation er udbredt hos de fleste planter, men vidste du, at hærmafroditisme også opstår hos dyr? Her vil vi vise dig, hvorfor det kan være en evolutionær fordel at være en hærmafrodit i dyreriget. Vi viser også nogle eksempler.
Reproduktionssystemet
I naturen er der mange forskellige metoder til reproduktion. Disse har varieret gennem tiden baseret på de evolutionære fordele, som de giver hver art, hvad end det er planter, dyr eller svampe.
Der er to generelle reproduktionssystemer:
- Adskilte køn. Det er, når der er hanner og hunner.
- Hærmafroditisme. Dette er kendetegnet ved tilstedeværelsen af mandlige og kvindelige reproduktionsorganer i samme væsen.
Fordele ved at være en hærmafrodit
Teori om fordeling af køn siger, at hærmafroditisme bliver foretrukket ved naturlig udvælgelse, når antallet af afkom er større hos hærmafroditter end hos bestanden, hvor kønnene er adskilte.
Ifølge et studie i Journal of Evolutionary Biology skal dyr bevæge sig rundt i søgen efter en mage, for at parring kan finde sted. Hvis en organisme lever fikseret på en struktur uden nogen bevægelighed, ligesom koraller eller muslinger, er det en udfordring at finde et andet væsen for at kunne reproducere.
På den anden side er det også svært i tilfælde, hvor individer aktivt søger efter en mage, fordi det har en høj bekostning, når det kommer til energiforbrug. Disse dyr skal derfor håndtere de tidsmæssige og energimæssige omkostninger til både at lede efter føde og en partner.
Dyr kan finde en mage, mens de spiser, men hvis de fokuserer på kun at finde en mage, bliver føden sat i baggrunden.
Hærmafroditter befrugter sig selv
Der er nogle hærmafroditter, som befrugter sig selv, så de ikke behøver et andet væsen til at reproducere med, men disse væsener er sjældne.
Resten af hærmafroditterne kan parre med ethvert individ, som de møder, hvor organismer med adskilte køn bliver nødt til at finde et dyr af det modsatte køn. Derfor er hærmafroditisme en fordel i disse omstændigheder.
På den anden side, når parring er effektivt med hensyn til energi, er hærmafroditisme ikke en god avlsstrategi. I disse tilfælde spiller naturlig udvælgelse en rolle, så disse arter ender med adskilte kønsorganer.
Hærmafroditisme er også nyttigt, når bestandtætheden er meget lav, på grund af mangel på individer.
At være en hærmafrodit: Typer af hærmafroditisme
Hærmafroditter producerer både mandlige og kvindelige kønsorganer. Omstændighederne, som de befrugter sig selv under, er dog specifikke.
Afhængig af hvordan de håndterer antallet af kønsceller, er der derfor to typer af hærmafroditisme: Samtidig og sekventiel.
Nogle arter kan dog skifte mellem de to typer. Det vil afhænge af:
- Konkurrence for parring.
- Bestandens størrelse.
- Forholdet mellem kønnene.
Samtidig hærmafroditisme
Dyr, som udøver samtidig hærmafroditisme, er dem, som handler både som han og hun, når de finder en mage.
Evnen til at vælge at handle som et køn eller et andet kan skabe konflikt, eftersom begge indivder vil vælge den, der er nemmest.
Sekventiel hærmafroditisme
I dette tilfælde ændrer dyret selv køn i løbet af livet. De begynder med én type og ender med den anden. Denne ændring af køn er blevet programmeret i generne og er afgjort af selve miljøet.
At være en hærmafrodit: Dyr, der er hærmafroditter
Hærmafroditisme opstår hos hvirvelløse dyr og fisk. Dette er nogle eksempler:
Klovnfisk
Disse skabninger oplever sekventiel hærmafroditisme. Klovnfisk er født som hanner, men med tiden ændrer de køn og bliver hunner.
De gennemgår også denne ændring, når hunnerne i gruppen dør. Det er en metode, som bevarer bestanden. Alle disse ændringer er reguleret af hormonelle udtryk.
At være en hærmafrodit: Snegle
Snegle er et klassisk eksempel på hærmafroditisme. De producerer både mandlige og kvindelige kønsorganer. De har dog ikke evnen til at befrugte sig selv. Så når de parrer med deres mage, er en af dem hannen, og den anden er hunnen.
Søstjerne
Selvom der er mandlige og kvindelige søstjerner, er nogle arter samtidige hærmafroditter, og andre er sekventielle hærmafroditter.
Det heler afhænger af reproduktiv succes
Hærmafroditisme eller adskillelse af køn hos en art opstår afhængig af den reproduktive succes. Bestandtætheden, energiforbrug og evnen til at bevæge sig er de faktorer, som påvirker eksistensen af en type af reproduktionssystem frem for et andet.
Som det sidste kan vi konkludere, at en lav bestandtæthed og langsom bevægelse fremmer hærmafroditisme. På den anden side, hvis der er en bestand bestående af et stort antal af individer, som alle kan bevæge sig effektivt, er adskillelse af køn mere fordelagtigt.
Med hensyn til det sidste argument bekræfter mange videnskabsfolk, at adskillelse af køn kommer fra hærmafroditisme.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Singh, Pragya, and Lukas Schärer. “Evolution of sex allocation plasticity in a hermaphroditic flatworm genus.” Journal of Evolutionary Biology (2022).
- Chasnov, J. R. “The evolution from females to hermaphrodites results in a sexual conflict over mating in androdioecious nematode worms and clam shrimp.” Journal of evolutionary biology 23.3 (2010): 539-556.
- Eppley, S.M. and Jesson, L.K. Moving to mate: the evolution of separate and combined sexes in multicellular organisms. J-Evol. Biol. (2008) 21(3):727-736.
- Kebir, A., Fefferman, N.H., and Ben, M.S. Understanding hermaphrodite species through game theory. J. Math. Biol. (2015) 71(6-7):1505-1524.
- Puurtinen, M. and Kaitala, V. Mate-search efficiency can determine the evolution of separate sexes and the stability of hermaphroditism in animals. Am. Nat. (2002) 160(5):645-660.