Regenerering hos søstjerner: Livets hemmelighed?

Hvis du nogensinde har undret dig over, hvorfor det er, at en søstjerne kan erstatte en mistet arm, og mennesker ikke kan, så er du ikke alene. Regenerering hos søstjerner er et mysterie.
Regenerering hos søstjerner: Livets hemmelighed?
Luz Eduviges Thomas-Romero

Skrevet og kontrolleret af biokemiker Luz Eduviges Thomas-Romero.

Sidste ændring: 22 december, 2022

Regenerering hos søstjerner er meget kendt. Hvis de for eksempel mister en af deres legemsdele, kan de erstatte den med en ny. Et nyt dyr kan endda vokse ud af en arm og en kropsdel. Mennesker har sammenlignet med søstjerner ret begrænsede evner til regenerering.

Hos mennesker finder helingen af sår nemt sted i nogle væv såsom leveren. Andre celler såsom hjertemusklen og neuroner i menneskekroppen kan dog ikke regenerere efter skade. Af den grund kan søstjerner være nyttige modeller til at studere heling af sår og regenerering hos mennesker.

Forståelse af søstjerners biologi: Regenerering hos søstjerner

Søstjerner hører til Echinodermata phylum og er beslægtet med søpindsvin, søliljer og søpølser. De er en del af Asteroidea klassen og til dags dato er der mere end 1600 arter af søstjerner.

Regenerering hos søstjerner er meget imponerende

Forskellige størrelser og farver

Det er overraksende at vide, at størrelsen på en søstjerne kan variere fra mindre end to cm til over en meter i diameter. De mest gængse arter måler dog mellem omkring 12 og 25 cm. De har radial symmetri, hvilket betyder, at armene strækker sig ud fra en central skive, uanset om de er korte eller lange.

Det er også interessant at vide, at selvom de fleste søstjerner har fem arme, så kan nogle arter have op til fyrre.

Den centrale skive er en essentiel struktur i regenerering hos søstjerner.

Søstjerner har øjne

Det er meget spændende at bemærke, at disse fascinerende skabninger har øjne. Disse okulære enheder er dog ikke, hvor du måske ville forvente det. De minder heller ikke overhovedet om menneskeøjne, eftersom de består af øjne i enden af hver arm.

Fem-armede søstjerner har dermed fem øjne, og 40-armede arter har 40 øjne. Disse skabninger ser dog ikke mange detaljer, men de kan skelne mellem mørke og lys, hvilket er nok til at kunne komme rundt i deres levested.

De har et beskyttende skjold

Afhængig af arterne kan huden på søstjerner føles læderagtig og let stikkende. Tilstedeværelsen af et tykt lag, der består af plader af calciumcarbonat, er typisk. I dette lag har disse skabninger små torne, som tjener til at beskytte dem mod rovdyr.

Intet blod

I stedet for blod har søstjerner et kredsløbssystem, som består primært af havvand. Havvand bliver pumpet ind i dyrets vaskulære system gennem dets sigteplade.

Denne væske cirkulerer ud til de rørformede fødder på stjernen, hvilket får armen til at strække sig ud. I modsætning til hvad mange tror, er armene ikke stive. De hjælper faktisk med at holde på bytte såsom muslinger.

Amputering og regenerering hos søstjerner

Processen med regenerering hos søstjerner er meget kompleks og kun delvist forstået af videnskaben. I bund og grund er regenerering evnen i et dyrs celler til at reproducere nye kropsdele som voksen, præcis ligesom de gjorde under den embryonale udvikling.

Hvis en søstjerne har en amputeret arm, begynder en genopretningsproces for at hele det eksponerede sår. Når såret er helet, begynder dyret at generere nye celler, som med tiden forårsager ny vækst.

Det er vigtigt at bemærke, at regenerering hos søstjerner kan vare fra flere måneder til år. Spredningen af celler, som resulterer i vækst af en ny legemsdel, opstår i den sidste fase. Hvis den sidste fase er forstyrret, kan den nye legemsdel blive deform.

Disse skabninger kan også løsne en arm for at slippe væk fra et rovdyr

Det er meget spændende at vide, at foruden den fragmentering, som søstjerner udfører med et mål om reproduktion, gør de det også som en form for flugt. Det betyder, at dyret kan opdele sin krop for at slippe væk fra angrebet af et rovdyr.

Af den grund blødgør dyret hurtigt sine bindevæv for at kunne løsne en kropsdel som en reaktion på nervesignaler. Denne type væv findes hos de fleste pighuder.

Videnskaben har faktisk identificeret en faktor, som fremmer autonomien, der forårsager en hurtig løsrivelse af arme, når det sprøjtes ind i en anden intakt søstjerne.

Hvid søstjerne

Regenerering hos søstjerner: Livets hemmelighed?

Pighuder findes i næsten alle områder i havene og udgør en betydelig del af biomassen. Søstjerner og andre pighuder er dermed ekstremt vigtige for biodiversiteten i vores have.

Regenerering hos disse former for hvirvelløse dyr forbliver dog en hemmelighed for videnskaben. Vil disse mekanismer være nøglen til øget effektivitet indenfor humanmedicin? Kun tiden vil kunne svare på det.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Vickery, M.C.L. et al. (2001). Utilization of a novel deuterostome model for the study of regeneration genetics: molecular cloning of genes that are differentially expressed during early stages of larval sea star regeneration. Gene 262, 73-80.
  • Rahman, M. A., Molla, M. H. R., Megwalu, F. O., Asare, O. E., Tchoundi, A., & Shaikh, M. M. (2018). The Sea Stars (Echinodermata: Asteroidea): Their Biology, Ecology, Evolution and Utilization. SF J Biotechnol Biomed Eng. 1 (2), 1007.
  • Ben Khadra, Y., Ferrario, C., Benedetto, C. D., Said, K., Bonasoro, F., Candia Carnevali, M. D., & Sugni, M. (2015). Re‐growth, morphogenesis, and differentiation during starfish arm regeneration. Wound Repair and Regeneration, 23(4), 623-634.
  • Hayashi, Yutaka; Motokawa, Tatsuo (1986). “Effects of ionic environment on viscosity of catch connective tissue in holothurian body wall”. Journal of Experimental Biology. 125 (1): 71–84.
  • Mladenov, Philip V.; Igdoura, Suleiman; Asotra, Satish; Burke, Robert D. (1989). “Purification and partial characterization of an autotomy-promoting factor from the sea star Pycnopodia helianthoides”. Biological Bulletin. 176 (2): 169–175. doi:10.2307/1541585
  • Mulcrone, R. (2005). “Asteroidea” (On-line), Animal Diversity Web. Accessed August 13, 2020 at https://animaldiversity.org/accounts/Asteroidea/

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.