Hvordan kan jeg lære katte at jage?

Katte og deres jagtlyst har hjulpet os i lang tid, da de holder gnaverbestanden nede. Samtidig har det faktum, at katte er rovdyr, aldrig været et mere kontroversielt emne, end det er nu.
Hvordan kan jeg lære katte at jage?

Sidste ændring: 05 august, 2019

Katte er kendte for at jagte mus og andre dyr, lige så længe mennesker og katte har været sammen. Og hvor mærkeligt det end måtte lyde, bliver katte faktisk ikke født som jægere. Det kan være nødvendigt at lære katte at jage.

Vildkatte jagter ud fra instinkt, da de må finde deres egen mad, hvis ikke de vil sulte. Men hvad med huskatteDe lader ikke til at have samme jagtinstinkt, da det, for dem, ikke handler om overlevelse. Så hvordan kan man lære katte at jage? Hvad kan man gøre for at stimulere deres instinkter?

Hvordan kan jeg lære katte at jage?

En huskats mor er ansvarlig for at lære sin unge at udvikle sine jagtinstinkter. Killinger lærer det grundlæggende i jagt, når de er omkring fem uger gamle; lige omkring når de begynder at kunne gå selv. De gør det ved at se, hvordan moren gør.

Hun fanger ikke kun sit bytte og spiser det foran sine killinger, men hun laver også larm for at få deres opmærksomhed. Derefter tager hun byttet med over til killingerne, og her begynder hun at æde. Killinger begynder at lege med byttet, og efter lidt tid begynder de at gå på jagt selv.

Jagt bliver mere end leg

Når de er omkring otte uger gamle, stopper killingerne med at lege med byttet og begynder at opføre sig som rigtige jægere. Når de begynder at jagte rigtigt, bliver det mere end bare en leg for dem. Når de har fanget og spist deres bytte, går de direkte tilbage og leger med deres søskende.

Sådan opmuntrer du din kat til jagt

Nogle killinger får ikke mulighed for at lære de grundlæggende koncepter i jagt af deres mor. Du kan dog selv undervise din kat. Der findes aktiviteter og lege, som omhandler jagt på et falsk bytte, og dem kan du bruge til at udvikle deres jagtfærdigheder.

Man kan lære katte at jage, som denne killing, der jager en guldsmed

Sådan jager katte

Når katte først lærer at jage, udvikler de en meget præcis og skarp teknik. Først finder de deres bytte. Derefter træder de nærmere, ofte langsomt og tæt ved jorden. På den måde opdager byttet ikke katten. Når de kommer tæt nok på, læner de sig tilbage på bagbenene og laver et spring for at fange byttet.

Katte har en meget skarp høresansDe kan opfange enhver lyd eller ultralyd, som byttet laver. I nogle tilfælde kan de endda høre et bytte flere kilometer væk.

Når din kat eller killing begynder at jage, skal du ikke lade den komme for langt væk. En mulighed er at anvende en enhed, der kan spore dem. Din kat kan have været væk længe, og du vil gerne være sikker på, at den er okay.

Katte har også et syn, der kan forbinde lyd til billede. Lugten spiller ikke så stor en rolle, som mange måske tror. Smagssansen arbejder sammen med de andre sanser for at hjælpe dem med udvælge byttet med bedst smag i stedet for bitre insekter.

Jagt er naturligt og kontroversielt

Katte og deres jagtlyst har hjulpet os i lang tid, da de holder gnaverbestanden nede. Samtidig har det faktum, at katte er rovdyr, aldrig været et mere kontroversielt emne, end det er nu.

En kats miav kan have mange betydninger

Når katte følger deres natur – jagt – kan det føre til intense debatter, specielt når de jager fugle.

Det er værd at nævne, at nogle biologer siger, at vildkatte primært spiser affald og ådsler, og at jagt kun er en lille del af deres føde. De siger også, at når disse katte er på jagt, går de mest efter rotter og ikke sjældne fugle.

Én fugl er selvfølgelig altid en for mange i følge dyreelskere. Så debatten om, hvorvidt katte skal have lov til at jage frit eller ej, forsvinder nok ikke i den nærmeste fremtid. Den udvikler sig nok også til at omhandle, hvorvidt det er okay at holde katte i hjemmet hele tiden.

Fiskejagt er godt til at lære katte at jage

Jagt på fisk kræver også store færdigheder og tålmodighed. Katte sidder normalt og venter på, at det ideelle bytte dukker op. Her bruger de deres pote som en ske til at hive fisken op af vandet. Hvis vandet er dybt nok, kan de endda bruge begge poter til at fange fisken.

Ikke alle katte er gode fiskere, da de ikke ser så godt gennem vand. Men nogle katte, selv dem, der ikke bor tæt på vandet, har lært at bruge denne sketeknik til at fange sig en god “middag” fra vandhuller, de finder rundt omkring.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.