Hvad er en Galapagos ranglefisk?

Ranglefisken er kødæder og lever af andre småfisk. Derudover æder den hvirveldyr såsom krebsdyr (rejer) og bløddyr (blæksprutter).
Hvad er en Galapagos ranglefisk?

Sidste ændring: 03 oktober, 2019

Galapagos ranglefisk er et havdyr, som er kendt for sin ekstravagante form og store læber. Det er også en fisk, som ikke svømmer, men istedet bevæger sig gennem sandet.

Galapagos ranglefisk (eller ogcocephalus darwini) er en  type af Actinopterygii fisk. Det betyder blot, at dens finner indeholder ben, og at det er én af 60 arter i ogcocephilidae familien.

Denne art lever udelukkende i Ecuador (Galapagos øerne) og Peru. Man finder dem i stillehavet rundt om Galapagos øerne, samt ud for Perus kyst. Den lever på mellem 3 og 76 meters dybde, oftest omkring 10 meter. Ud over ved kysten, kan den findes ved flodmundinger i sandbunden ved revene.

Galapagos ranglefisk

Anatomiske karakteristika

Denne fisk er mellem 20 og 40 cm lang. Dens trekantede form og hoved ligner, at den er blevet mast. Den har et stort hoved og en relativ kort, komprimeret krop, dækket af skæl, hår og knudrede klumper.

Fisken har en brunlig farve med mørkebrune pletter og to polkaprikker på ryggen. Undersiden af kroppen er lysere end den mørke ryg. Dermed forvirrer det mulige fjender, da den kan gå i et med sine omgivelser.

Det mest karakteristiske er fiskens store, røde læber, som relaterer til seksuel tiltrækning indenfor arten. De rundede læber giver fisken et konstant vredt udtryk. Den har også kegleformede tænder, som sidder i bånd i kæberne.

Undersiden af kroppen er dækket af skæl og halen har små pigge. Rygfinnen, kendt som illicium, stikker ud fra midten af ansigtet i en hornform dækket af små skæl.

Denne finne vil nå sin maksimale størrelse ved kønsmodning og blive en forlængelse af rygsøjlen.

Opførsel og bevaring af Galapagos ranglefisk

Ranglefisk på sandbund

Selvom det er et havdyr, er Galapagos ranglefisken ikke nogen god svømmer. Den kravler underligt hen over bunden af havet ved hjælp af dens brystfinner. Ligeledes har den en analfinne under den propellignende hale, som hjælper den med at bevæge sig fremad.

Ranglefisken er kødæder og lever af andre småfisk. Derudover æder den hvirveldyr såsom krebsdyr (rejer) og bløddyr (blæksprutter). Galapagos ranglefisken udskiller en sekret, som den bruger til at tiltrække sit bytte.

Galapagos ranglefisken er, på nuværende tidspunkt, på den røde liste hos the International Union for the Conservation of Nature (IUCN), under kategorien af mindre bekymring. Det betyder, at den endnu ikke er truet af udrydning. Dette er takket være fiskens levested på havbunden, som forhindrer direkte menneskelig påvirkning.

For at opsummere, er denne unikke fisk en klar demonstration af, at biologisk evolution er en uforudsigelig proces, ofte med overraskende resultater.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.