Dagaktive rovfugle: Herskerne i luften

Her er nogle af de vigtigste dagaktive fugle fra hele verden. Denne artikel vil fortælle dig nok til at forstå, hvorfor vi anser dem for at være herskerne i luften.
Dagaktive rovfugle: Herskerne i luften
Érica Terrón González

Skrevet og kontrolleret af dyrlæge Érica Terrón González.

Sidste ændring: 21 december, 2022

Flyvende fugle mestrer vinden. Det er helt sikkert. De utrolige evner hos dagaktive rovfugle giver dem en fordel i fødekæden. Med andre ord hersker de i luften.

Disse dyr er enspændere og bygger sædvanligvis deres ungkarlehybel på sten, klipper og i trætoppe. Med deres robuste vinger kan de nå utrolige højder og flyve med stor hastighed. Derudover har de et skarpt syn, som gør dem i stand til at se føde langt væk fra. Derfor er de fantastiske jægere.

Ørnen, den mest kendte på vores liste over dagaktive rovfugle

Ørnen er den mest symbolske fugl i popkulturen. De hører til accipitridae familien og er spredt over hele verden i form af adskillige arter.

Den skaldede ørn, et nordamerikansk emblem

Haliaeetus leucocephalus hører til en gruppe af havørne (ikke at forveksle med fiskeørnen). Den har for vane at svæve over vandene i jagt på fisk, som de fanger i et hurtigt dyk. De æder kaniner, egern eller gnavere, hvis der ikke er fisk at fange.

Folk har tilskrevet dem alle mulige ugerninger på et eller andet tidspunkt gennem historien. Dog er det ikke sandt, at denne ørn ynder at hapse små børn.

Et kongeligt rovdyr? Den gyldne ørn

Aquila chrysaetos  er en af de mest udbredte rovfugle i verden. Den bygger rede på klippefyldte områder på den nordlige halvkugle og dækker det meste af Nordamerika, Eurasien og Nordafrika.

Den har en stærk muskulatur og kan afstedkomme vilde angreb. Før i tiden avlede tartarerne dem i fangenskab og trænede dem til jagt.

Ørn

Harpyørnen

Harpia harpyja lever i områder hele vejen fra det sydlige Mexico til Argentina og dermed en stor del af Nord- og Sydamerika. Det er den største ørn på den sydvestlige halvkugle.  Dens kraftfulde kløer er gode, når det kommer til at fange småt bytte. Og mulige rovdyr kommer hurtigt på andre tanker, hvis de overvejer at nærme sig dette dyrs rede.

Eksempel på rovfugle

Musvågen

Denne fugl er kendt for sin evne til at blive i luften og svæve i cirkler i lang tid, mens den kigger efter føde på jorden. Denne formidable jæger bliver til en supersonisk svæver, så snart den opdager en gnaver eller et krybdyr.

De svæver ned mod det, mens de trækker vingerne tilbage og holder dem tæt ved siden af kroppen. Den almindelige musvåge (Buteo buteo) lever i Europa og den røde musvåge (Buteo jamaicensis) i Amerika.

Ørn med vingerne bredt ud

De dagaktive rovfugle er kendt som “glenter”

Et særligt kendetegn ved en glente er dens smalle vinger, tynde ben og lette flyv. Den mest kendte af dem er nok den røde glente (Milvus Milvus),  hvis vingefang kan nå op omkring halvanden meter. Disse dyr lever i Europa, hvor de foretrækker at svæve rundt i åbne, ubeboede områder. De bygger rede i høje træer og lægger 3-4 store æg.

Snegleglenten (Rostrhamus sociabilis) lever i området fra Florida til Argentina og lever i sumpede områder. Her jager den snegle og piller dem elegant ud af sneglehuset, når den har sat sig på sin yndlingsgren.

Hvis du finder en bunke tomme sneglehuse under et træ, er det derfor et tegn på, hvem der lige har fået sig et festmåltid der.

Eksempel på dagaktive rovfugle

Andre kendte dagaktive rovfugle i mellemstørrelse

Her er nogle af de andre familier, som er mindre end de forrige, men lige så kendte.

Accipitridae familien

Spurvehøgen (Accipiter nisus) lever mange steder i Eurasien og Nordafrika og hører til denne familie. Spurvehøgen kan leve i alle habitater, omend den hovedsageligt jager skovfugle.

I byen jager de fugle i haver, og med hensyn til størrelse er de en af de mest dimorfe rovfugle. Hunnen kan være op til 25% større end hannen.

Duehøgen (Accipiter gentilis) er større og mere energisk end spurvehøgen. Dens mest kendte kendetegn er længden på de afrundede vinger. Og så er dens kløer stærke og dødelige. Den er lige god til at fange dyr, som løber og svømmer.

Duehøg

Falconidiae familien

Der er omkring 60 arter inden for denne familie, og falken og tårnfalken er del af den. Ulig accipitriaderne bruger disse deres næb såvel som deres kløer til at dræbe byttet med. For at gøre det bruger de en såkaldt falketand. Det vil sige en nedbulning med form som en tand på hver side af overnæbbet med tilsvarende indhak i undernæbbet.

Falken, en anden af de meget kendte dagaktive rovfugle

Vandrefalken (Falco peregrinus) er en af de hurtigste rovfugle. Den dykker ned til sit bytte, som regel små fugle, men næsten 300 km/t. Falkonerer bruger denne art pga. dens ekstraordinære hastighed.

Fans af falkoneri anser denne rovfugl for at være en “ædel fugl”, hvad angår flyvehøjde, sammen med jagtfalken, lige modsat spurvehøgen, en “uædel fugl”, som flyver lavt.

Falken

Tårnfalken

Tårnfalken (Falco tinnunculus) er en mindre rovfugl, som har skarpe, stærke kløer. Derudover spiser den gnavere og insekter, og det er derfor, man anser den for at være en vigtig skadedyrsbekæmper i landbrugsområder. 

Som det sidste er en af dens mest fremragende kendetegn evnen til at forblive ubevægelig i luften. Det er, som om den hænger i en tråd.

Rovfugl på gren

Som du kan se, er dagaktive rovfugle lige så smukke, som de er hurtige og livsfarlige for små dyr. Det er altafgørende at bevare dem og holde deres antal stabilt. Det er, fordi de er fantastiske til at opretholde en lav bestand af insekter og små pattedyr, som kan skade afgrøderne.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.