Opdateringer om pleje af laboratorierotter

10 august, 2020
Pleje af laboratorierotter handler ikke kun om dyrenes hygiejne og kost.

Rotter er et af de mest brugt dyr i den videnskabelige forskning og eksperimenter i laboratorierne. Af denne grund findes der lovgivning om pleje af disse laboratorierotter i de enkelte lande.

Gnavere (rotter i dette tilfælde) er det første led, når man skal studere virkningen af ny medicin eller lægelige teknikker. Brugen af dem som laboratoriedyr kan dateres tilbage til 1500-tallet.

Siden da er rotter blevet brugt i neurologiske undersøgelser, til at afgøre et produkts giftighed eller dødeligheden ved kemiske substanser. Derfor er plejen af rotterne en vigtig faktor.

For at resultaterne skal være brugbare og videnskabeligt gyldige, er det nødvendigt at sørge for, at dyrene har det godt. Derfor handler pleje af laboratorierotter ikke kun om dyrenes hygiejne og kost, men alt hvad der har med deres etologi at gøre. Det vil sige alle de adfærdsmønstre, de ville kunne udvise i deres naturlige miljø.

Forskning med brug af dyr er et ekstremt kontroversielt emne. Det er på grund af de etiske og moralske problemstillinger det medfører, at bruge dyr til menneskers fordel. Dertil tilføjes, at livet for disse dyr slutter i næsten alle tilfælde. 

Det kan være på grund af selve eksperimentet eller ved aflivning. Derfor er eksperimenter på dyr stærkt regulerede, både før og under forsøget.

Selvom rotternes adfærd i fangenskab fortsat bliver undersøgt, er der stadig nogle spørgsmål, vi mangler svar på. For eksempel, hvordan man forbedrer dyrenes velbefindende eller hvordan man udvikler teknikker, der giver dyrene mindre smerte og stress. På disse områder er lovgivningen stadig ikke opdateret.

Da der mangler regulationer på globalt plan, udvikler hvert land sig i sit eget tempo. Og i enkelte tilfælde er der sket nogle ændringer i det seneste årti.

Rotten som dyre-model

Laboratorierotten, som bruges til eksperimentelle formål, er blevet avlet gennem tusindvis af generationer under kontrollerede forhold. Derfor er der i dag rotteracer, som bruges til forskning i specifikke sygdomme.

Andre bruges til at analysere virkningen af bestemte kemikalier, tilsætningsstoffer eller konserveringsmidler til fødevarer, sprøjtemidler, gift og mange andre produkter. Disse skal, ifølge gældende lovgivning, testes på dyr, for at sikre, at de ikke er skadelige for mennesker.

Den korte tid mellem generationerne, den forholdsvis enkle avl af rotter og dens lighed med menneskets fysiologi, gør dette dyr til en god model at studere på. Men vi må ikke glemme, at de er sansende væsner. De har brug for vilkår og omgivelser, der holder dem sunde, både fysisk og psykisk.

Pleje af laboratorierotter

Når man skal passe laboratorierotter, skal man kigge på deres opholdssted, samt rottens alder og vægt. Afhængig af disse faktorer, skal rotterne holdes på den ene eller anden måde, i overensstemmelse med de gældende love og regler.

Rotter med en kropsvægt på mellem 200 og 600 gram, skal holdes i et bur med et areal på over 355 kvadratcentimeter. Men hvis rotten vejer mere end 600 gram, skal buret være større end 889 kvadratcentimeter.

Rotter i bur

Andre faktorer, der skal i betragtning, er lyde og vibrationer, rumtemperatur og ventilation. Rotter er dyr med en god høresans. De er således i stand til at opfatte lyde i ultralyd-frekvensen. Det er noget, som menneskets øre ikke kan. Derfor er det vigtigt at fjerne alle elektroniske enheder, der udsender disse.

Nogle af de lyde, som rotter udsender, har en frekvens, der er højere end 20 kHz (ultralyd). Af denne grund kan de blive voldsomt stressede, hvis lyden udsendes fra de andre rotter.

Men hensyn til rumtemperatur, er det ideelle, at det ligger mellem 18 og 24º C. Hvis temperaturen bliver et par grader over eller under, kan nogle af rottens vitale funktioner, for eksempel deres reproduktion, blive dårligere. Og hvis temperaturen stiger eller falder for meget, kan der ske skader på fostre.

Samtidig bør det lokale, hvor rotterne holdes, når de ikke er i brug, have nok ventilation og luftcirkulation. Hvis lokalet har et ventilationssystem, hvor luften recirkuleres, risikerer man, at urenheder og bakterier kan være katastrofale for rotternes ve og vel.

Oplysning af dyrenes miljø

Som det sidste, skal der også styr på lys/mørke cyklussen, hvilket som regel er 12-12, altså 12 timer med lys og 12 timer i mørke. Hvis den pågående undersøgelse falder i mørke-perioden, bør teknikerne arbejde i rødt lys (som er usynlig for rotter), og undgå at forstyrre dem.

Desværre er der nogle forskere, der ikke tager hensyn til dette aspekt, og loven kræver heller ikke, at man gør det.

Ernæring til laboratorierotter

Foder til gnavere

De næringsmæssige behov hos visse laboratoriedyr er veldokumenteret og nemt at finde. På den anden side er der mangel på viden om disse behov hos visse primater og andre dyr, der bruges til forsøg. Sådan er det ikke med rotter. Vi kender udmærket deres behov for proteiner, fedt, kulhydrater, vitaminer, mineraler, salt og fibre.

I øjeblikket er der masser af dækkende foder til rotter og laboratoriemus på markedet. Denne type rottefoder giver gnaveren alle de næringsstoffer, den behøver. Samtidig er foderet, på grund af dets hårdhed, i stand til at slibe deres tænder. Det er altså vigtigt i deres kost, fordi slibning af deres tænder er noget helt grundlæggende for deres helbred.

Men da det er så nemt at skaffe til rotterne, kan vi glemme, at de har brug for at fouragere (søge efter foder). At fouragere er helt naturligt og en sund adfærd for rotter, der også forhindrer, at de keder sig.

Muligheden for fouragere burde være en del af kravet til miljøforbedringer, som laboratorierotterne har adgang til.

Betydningen af miljøforbedringer for laboratorierotter

Miljøforbedringer består af en række genstande, materialer og også mad, som efterligner rottens naturlige miljø. På den måde forebygger vi kedsomhed hos dyrene, og opmuntrer dem til at udfolde alle deres naturlige adfærdsmønstre.

Konsekvenser, hvis man ikke forbedrer deres miljø, kan være nedslående. Der kan ses alt fra repetitive handlinger til direkte sygelig adfærd, hvor dyrene begynder at skade sig selv.

Når det handler om at passe rotter, ligger den vigtigste miljøforbedring på det sociale område. Disse dyr har brug for konstant samvær med deres artsfæller som, når de er i et laboratorium, er individer af samme køn.

Af og til kan en undersøgelse kræve, at dyrene isoleres hver for sig. Men forskerne bruger kun dette til kortvarige undersøgelser. Hvis det skal foregå over længere tid, skal der være en rigtig god grund.

Laboratorierotter bør have deres behov opfyldt

Som det sidste bør rotterne altid have adgang til de materialer, de har brug for til at skabe deres hvilepladser, og nogle ting at gnave i. Helst skal de også have andet legetøj, men dette er dog ikke obligatorisk.

Dette er uden tvivl ikke den bedste måde at holde dyr på. Heller ikke at bruge dem til sådanne formål. Forskerne bør arbejde frem mod et fælles mål: At få standset alle dyreforsøgOg finde alternative måder at laver studier og eksperimenter på.

  • Benjamin, B. (2019). Overview of laboratory animal lifestyle, care, and management: a case study of albino rats. Journal of Applied Sciences and Environmental Management, 23(8), 1431-1435.
  • Couto, M., & Cates, C. (2019). Laboratory guidelines for animal care. In Vertebrate Embryogenesis (pp. 407-430). Humana Press, New York, NY.
  • Hurst, J. L., Barnard, C. J., Nevison, C. M., & West, C. D. (1997). Housing and welfare in laboratory rats: welfare implications of isolation and social contact among caged males. Animal Welfare, 6(4), 329-347.
  • Ley 32/2007, de 7 de noviembre, para el cuidado de animales, en su explotación, transporte, experimentación y sacrificio (BOE 8-11-2008).
  • Real Decreto 53/2013, de 1 de febrero, por el que se establecen las normas básicas aplicables para la protección de los animales utilizados en experimentación y otros fines científicos, incluyendo la docencia (BOE 8-2-2013).
  • Whishaw, I. Q., & Kolb, B. (2020). Analysis of behavior in laboratory rats. In The Laboratory Rat (pp. 215-242). Academic Press.