Gadehunden er sulten, hvem hjælper den?

20 april, 2020
Et smukt tiltag, men ingen lykkelig slutning desværre. Er det måske, fordi regeringen aldrig kunne støtte og hjælpe tiltaget personligt?
 

“Gadehunden er sulten, hvem hjælper den?” Spørgsmålet der danner ramme for denne artikel, er det samme, der gav liv til et storslået initiativ, for omkring et år siden i Quito, Ecuador. Her stillede initiativtagerne sig selv samme spørgsmål, og svaret var: Comedogs.

Foderautomater, der fodrer de omstrejfende gadehunde. Men i dag, et år senere, stiller denne samme gruppe mennesker nu samme spørgsmål, efter regeringen har lukket dem ned. Gadehunden er sulten, hvem hjælper den nu?

Comedog automaterne i Quitumbe, Quito

Gadehunden er sulten

På busstationen i Quitumbe installerede gruppen de første Comedogs. Det er en lille automat, hvor mad og vand til gadehunden opbevares.

Formålet med automaterne er at fodre de sultne gadehunde. Men også på samme tid at vise, at Ecuadors befolkning er klar over, at disse hunde har behov. Selvfølgelig ønsker de også at give hundene den kærlighed, de fortjener.

Comedog automaterne blev taget i brug for omkring et år siden. Lidt efter lidt kom der flere gadehunde til, og man nåede op på at fodre omkring 40 gadehunde. Det sker, som vi ser på billedet ovenfor, med gadehunden, der er sulten, som Comedog automaten hjælper med foder og vand.

 

Både den sultne gadehund, samt de rejsende passagerer, har vænnet sig til hinandens tilstædeværelse. Der blev aldrig indgivet nogle klager fra de rejsende personer på stationen.

Ideén om at opsætte foderautomaterne kom fra organisationen “Fundación de los amigos de Isabela”, et dyrehjem i Ecuador, som kæmper for de dårligst stillede i bylivet, gadehundene. Bevidste om, at de ikke kan afskaffe problemet fra den ene dag til den anden, forsøger de at hjælpe så mange hunde som muligt.

Foderautomaterne kommer med en beholder til foderet, hvor personerne, der går forbi, kan donere penge. Alle pengene går til at købe mere foder til hundene. De kan også, hvis de foretrækker det, komme med mad og vand til hundene og donere det direkte i automaten,

Gadehunden er sulten, hvem hjælper? Comedog!

Lige siden disse automater blev indført for omkring et år siden, har hundene vænnet sig til at ligge i græsset ude foran busstationen. Her venter de på Yolanda Alvarado, der kommer og giver dem foder.

De lægger sig i solen og slapper af, uden at genere nogen. Helt ligeglade med larmen, der kommer fra de rejsende passagerer. De bevæger sig kun, når deres dags højdepunkt endelig finder sted: Yolandas hjemmelavede suppe… Duften af suppen er det eneste, der kan vække hundenes opmærksomhed og få dem ud af fjerene.

Men hvem er Yolanda Alvarado?

Hun er en kvinde, der ifølge sin egen beretning blev opdraget til at føle en stor kærlighed for alle dyr. Dette beviser hun med sin gavmildhed. De månedlige donationer er nemlig ikke nok til at fodre de cirka 40 gadehunde, der spiser af automaterne. Hun betaler derfor selv omkring 2000 kroner, af sine egne penge, hver måned til foder.

 

Dette er dog ikke alt. Hun betaler også taxa og transport, når foderet skal transporteres til busstationen. Hun køber medicin, hvis nogle gør hundene fortræd. Derudover bruger hun næsten al sin tid på hundene. Der er ingen tvivl om, at hun er et menneske med masser af kærlighed og gode intentioner.

Comedog fjernes, igen er gadehunden sulten, hvem hjælper den nu?

Gadehund kigger på menneske

Den offentlige virksomhed, “Pública Metropolitana de Movilidad y Obras Públicas”, har desværre besluttet at fjerne Comedog foderautomaterne, selvom mange dyreelskere protesterede og var imod.

Ifølge virksomheden selv, blev denne beslutning ikke taget for sjov. Tværtimod, blev den taget på baggund af forskellig teknisk data, der påviste, hvor usundt det var at have så mange dyr til at strejfe omkring i området.

De tilføjer, at beslutningen blev taget på baggrund af følgene argumenter:

  • Foderautomaterne bør kun være i brug, hvis de bliver overvåget. Men hvorfor? Det forklarer Fernando Arroyo ikke nærmere. Det var ham, der kom med argumentet. Han er koordinator hos “Centro de Zoosanitario Distrital de Quito Urbanimal”.
  • Hvis hundeejere ved, at der er et sted, hvor hundene bliver fordret, vil det være lettere at efterlade deres kæledyr på gaden, derfor vil tallet af sultne gadehunde stige. Folk vil ikke få det dårligt, hvis de ved, hundene får mad.
 
  • Et andet problem, de ser ved fodringen af gadehundene, er, at de vil stige i tal, da de ikke er steriliserede. Plus at de tilmed kan sprede flere sygdomme mellem dem. Men er det virkelig meget bedre at lade dem dø?, spørger dyreelskerne i området. De fik ikke svar.

Hvem hjælper nu?

Rundt omkring i Quito findes der flere foderautomater. De vil højst sandsynligt også blive taget væk. Denne beslutning, taget af den offentlige virksomhed, har vakt stort oprør. Alle de, der elsker dyr i området, er nu meget vrede på virksomheden.

Et smukt tiltag, men ingen lykkelig slutning desværre. Er det måske, fordi regeringen aldrig kunne støtte og hjælpe tiltaget personligt? Det er i hvert fald trist, at gadehunden i Quito nu igen må gå sulten rundt – og man nu igen må undre sig, om nogen hjælper dem ud af deres triste situation.