5 grunde til, du bør børste en hund regelmæssigt

Børstning bør være en behagelig og afslappende aktivitet for din hund. 
5 grunde til, du bør børste en hund regelmæssigt
Ana Díaz Maqueda

Skrevet og kontrolleret af biolog Ana Díaz Maqueda.

Sidste ændring: 22 december, 2022

Hvis man sørger for at børste en hund regelmæssigt, har det mange flere fordele, end blot at fjerne dødt hår. Kender du til dem alle?

Huden er kroppens største organ. Dynamisk og evigt i forandring. Hår er en af de primære strukturer på huden, og det er vitalt for vores kæledyrs helbred, da det sørger for at beskytte huden og regulere kropstemperaturen. Det er essentielt at børste en hund regelmæssigt, hvis man ønsker at holde den glad og sund.

Huden udgøres af tre forskellige lag: Overhuden, læderhuden og underhuden. Hvert lag har forskellige tykkelser, og de udgøres af forskellige strukturer. Sammen, har disse tre lag forskellige funktioner:

  • Beskyttelse mod mekanisk påvirkning, variationer i temperaturen, mikro-organismer, stråling – såsom UV-stråler – og kemikalier. 
  • Huden er kroppens mest sensitive organ. Den indeholder tusindvis af forskellige nervereceptorer.
  • Huden er involveret i termoregulering, hvilket hjælper med at opretholde en konstant, indre temperatur.
  • Den har også en metabolisk funktion. Den syntetiserer D-vitamin og fedtreserver i form af triglycerider.

At passe godt på pelsen er en af de bedste måder, hvorpå du kan holde dit kæledyrs hud i en god tilstand. Ellers efterlader du huden sårbar overfor en hel række af problemer, der kan føre til mere alvorlige sygdomme.

Børst mere, vask mindre

Dyr, der har et tykt lag pels, har ikke brug for at blive vasket med sæbe og vand så ofte som dem, der ikke har. Hvis du giver din hund for mange bade, vil du fjerne de naturlige olier, der beskytter dens hud. Det vil blot øge risikoen for, at dit kæledyr udvikler tilstande, såsom infektioner eller dermatitis.

kvinde, der børster hund

På den anden side, ved at børste en hund regelmæssigt, vil du fjerne det meste af det snavs, der ophober sig dagligt, uden at fjerne de beskyttende olier. Støv, mider og andet skidt fjernes nemt ved en mild, daglig børstning.

Grunde til, du bør børste en hund regelmæssigt

Børstning bør være en behagelig og afslappende aktivitet for din hund. Hvis din hund ikke kan lide at blive børstet, så er det vigtigt, at du forsøger at gøre det til en positiv oplevelse for den. 

Start med at vise den børsten, mens du tilbyder den en af dens yndlingsgodbidder. Efter nogle få dage, kan du forsigtigt børste den på et område, hvor den nyder at blive aet. Igen, skal du sikre dig, at du giver den rigeligt med godbidder.

Med tiden, kan du langsomt bygge på dette. Øg varigheden af dine børstninger gradvist. Børst forskellige dele af kroppen og reducer antallet af godbidder. Det er dog vigtigt at respektere dyrets grænser. Pres ikke grænserne for langt, da du uforsætligt kan gøre børstningen til en traumatisk oplevelse for dit kæledyr. 

Når børstningen bliver en behagelig opgave for både dig og din hund, kan det være en fremragende, sammenbringende aktivitet. Det gør det muligt for dig at styrke dit forhold til dit kæledyr. Din hund vil føle sig mindre stresset og den vil elske dig endnu mere.

hund med børste i munden

Brug denne mulighed til at tjekke dens hud

Den tid, du bruger på at børste din hund, er den perfekte mulighed for at komme til at kigge nærmere på dens hud. Mens du børster, deler pelsen sig, hvilket gør det muligt for dig at se huden mere tydeligt.

Ethvert sår, ændringer i hudfarven eller fortykkelse af huden kan nemt gå ubemærket hen ved en tyk pels. Hvis du børster din hund regelmæssigt, kan du opfange ethvert problem tidligt og sikre dig, at dit kæledyr får den nødvendige behandling.

Forebyg dermatitis ved at børste en hund regelmæssigt

Uanset, om din hund har lang eller kort pels, er børstning essentielt for enhver hund. Ved at børste din hund regelmæssigt, vil du hjælpe med at fjerne døde hår og gøre det muligt for dens hud at ånde. Det kan hjælpe med at reducere væksten af anaerobe bakterier, der kræver et iltfattigt miljø for at overleve. 

Hvis du ser ethvert tegn på dermatitis, er det vigtigt, at du besøger en dyrlæge så hurtigt som muligt, så du forhindrer, at problemet bliver værre.

Regelmæssig børstning hjælper med at forhindre parasitter

Mens børstning af din hund måske ikke er den bedste måde til at holde din hund fri for parasitterkan det hjælpe med at forhindre dem.

Det er altid en god idé at børste din hund efter en gåtur på landet, særligt når det er forår. Det vil gøre det muligt for dig at børste skidt af og tjekke, om den har samlet flåter eller tæger op.

Vi håber, at denne artikel har hjulpet dig med at se vigtigheden af at børste din hund!


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Castellanos, I., Clarena, G., Rodríguez, T., Iregui, C., & Arturo, C. (2005). Estructura histológica normal de la piel del perro (Estado del arte). Revista de medicina veterinaria, 1(10), 109-122.
  • Giraud, E., & Hollin, G. (2016). Care, laboratory beagles and affective utopia. Theory, Culture & Society, 33(4), 27-49.
  • Rooney, N., Gaines, S., & Hiby, E. (2009). A practitioner’s guide to working dog welfare. Journal of Veterinary Behavior, 4(3), 127-134.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.