Grunde til, at nogle hunde tisser på folk

Nogle gange beslutter hunde sig for at markere steder, hvor de ikke burde. Vi vil forklare hvorfor, i denne artikel.
Grunde til, at nogle hunde tisser på folk

Sidste ændring: 04 januar, 2020

At have et kæledyr er ikke altid lige nemt. At ændre et kæledyrs uønskede adfærd er ikke noget, som kan gøres på en dag. Hvis du har en hund, vil du vide, at det ikke er ualmindeligt for dem at efterlade dufte rundt omkring i huset, især hvis de er hanner. Nogle gange sker det endda, at hunde tisser på folk.

Mens størstedelen af ejere aldrig har oplevet dette problem, så har nogle fundet sig selv i pinlige situationer, hvor de skal undskylde overfor fremmede, fordi deres hunde har brugt dem som en brandslukker.

Grunde til, at hunde tisser: Kommunikation ved at afmærke

En lugt er meget vigtig for en hund. De er afhængige af denne lugt til at kunne navigere og forstå verden omkring sig. Hver afmærkning indeholder en stor mængde information: Hvor den anden hund har været, dens størrelse, helbredstilstanden osv. Dette gør afmærkning til et nyttigt værktøj til kommunikation med andre hunde.

Hunde lærte denne strategi fra deres vilde forfædre, ulvene. Ulve brugte afmærkning med lugt – ved at bruge deres urin eller afføring – eller visuelle markører – kradsen på træer eller på jorden – til at identificere dem selv og markere deres territorie. I det fri kan en floks territorie strække sig flere kilometer.

Men det er ikke kun hunde og ulve, som bruger urin til at markere deres territorie. Mange andre dyr gør det også, især pattedyr, eftersom deres kraftfulde lugtesans ofte er nøglen til deres overlevelse.

Hvor foretrækker hunde at markere deres territorie?

Når man er ude på daglige ture, kan hunde godt lide at markere med lugt på genstande såsom lygtepæle, træer, bygninger osv. Mere eller mindre et hvert sted, som gør det nemt at kommunikere med andre hunde, der kommer forbi.

Højden, som de efterlader deres “besked” i, er også vigtig. Jo større vinkel, som de løfter deres ben i, jo højere vil urinen nå op på muren. Alle, der kommer forbi denne lugt, vil have en rimelig god idé om størrelsen på ejermanden.

Med dette i tankerne, har små hunde udviklet en interessant strategi, når det kommer til at markere deres territorie. De gør en stor indsats for at løfte deres ben så højt op som muligt, for at kunne skjule deres faktiske størrelse. Dette får andre hunde til at tro, at de er meget større, end de virkelig er.

Ved at gøre dette “lyver” små hunde effektivt om deres størrelse. Alle andre hunde, som vil komme forbi, vil blive snydt til at tro, at de er i et territorie, der tilhører en meget større hund.

Hund tisser i busk

Upassende afmærkning med lugt: Hvorfor nogle hunde tisser på folk

Mange hunde tisser, når de er begejstrede eller når de ikke kan kontrollere deres følelser. Hunde, der for eksempel lider af separationsangst, kan tisse, når deres ejere kommer hjem fra arbejde.

Det er også temmelig almindeligt for hvalpe, der er ikke er helt renlige, at urinere eller komme af med afføring i huset eller andre besynderlige steder, eller endda på folk. Det kan også opstå hos meget gamle hunde, som begynder at miste kontrollen over deres blære. 

Hvis en hund har til vane at tisse steder, hvor den ikke burde – hvad end det er på folk på gaden, folk, der sidder på en bænk i parken eller fremmede, der besøger huset – kan det være resultatet af adfærdsproblemer.

Hundehvalp har tisset på tæppe

Hvordan kan du stoppe det, når hunde tisser på folk?

Det vil ikke hjælpe at straffe en hund for at urinere, især ikke hvis du først opdager det senere. Den vil ikke forstå, hvorfor dens ejer straffer den. Som et resultat vil du kun ende med at forvirre den og give den traumer.

I disse tilfælde er det bedst at prøve at håndtere problemet fra et adfærdsmæssigt niveau. Hvis du fanger din hund i at tisse på folk, så vil et fast “nej” være nok til at stoppe dem. Du kan derefter belønne dem, når de tisser på mere passende steder.

Du kan også tale med en specialist i hundes adfærd for at søge yderligere træning. De vil være i stand til at hjælpe med at finde roden til problemet ved at observere og analysere dit kæledyrs adfærd. De vil se på, hvornår problemet begyndte, hvilken type mennesker de som regel markerer sig på osv.

Du kan måske også overveje at neutralisere dit kæledyr. Behovet for at markere sit territorie ligger dybt i hanners psyke. At kastrere dem er en god måde at bekæmpe denne uønskede adfærd på, især hvis det gøres i en ung alder.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Blanca, JP. (sf). El marcaje territorial en cánidos. Recuperado el 10 de septiembre de 2022, disponible en: https://www.todoperros.com/el-marcaje-territorial-en-los-canidos/
  • McGuire, B., Olsen, B., Bemis, K. E., & Orantes, D. (2018). Urine marking in male domestic dogs: honest or dishonest?. Journal of Zoology, 306(3), 163-170.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.