I tvivl om du vælger den rigtige hund eller kat?

Tag nu endelig hele familien med på råd, inden du anskaffer dig et kæledyr.
I tvivl om du vælger den rigtige hund eller kat?

Sidste ændring: 03 december, 2020

Mange kan sagtens være i tvivl, om de nu vælger den rigtige hund eller kat. En hund kan finde på at gø non-stop, hvis den bliver efterladt alene hjemme hele dagen. Der er også hunde, som ødelægger hele hjemmet, mens ejeren er væk. I andre tilfælde kan det være katten, der er skurken i hjemmets ødelæggelser.

Hvis folk kunne vælge den rigtige hund eller kat, kunne der være færre problemer i samlivet eller med at være alene. Husk på, at en hund kan forventes at leve i mere end 15 år, og for en kat kan du regne med 20 år.

For at kunne sikre sig gode vilkår for miljøet i dit hjem er det nødvendigt at tænke på flere ting såsom den tid, du har til rådighed til at være sammen med din hund eller kat.

Faren ved at være i tvivl, om du vælger den rigtige hund eller kat

Kat og hund i hjemmet
Kilde: www.lavozdegalicia.es

Når et kæledyr begynder sit nye liv hos en ny ejer, som ikke rigtig har overvejet, hvad det betyder at tage et dyr ind i sit hjem eller har gennemtænkt de forskellige faktorer – såsom den tid de har til at være sammen med deres kæledyr eller om hjemmet nu også passer til det – så vil der være problemer, der i sidste ende kan påvirke dyrets forhold til resten af familien.

Folks problemer derhjemme påvirker dyret direkte. Det er ret normalt for folk, at der kan opstå skænderier med resten af familien om dyrets behov og pasning.

Det er derfor, det er vigtigt, at man særligt overvejer, hvordan det nye dyr kan påvirke stemningen i dit hjem, eller om det bliver til en belastning for familien.

Faren for, at en hund eller en kat bliver efterladt

En af de mest almindelige grunde til, at folk efterlader dyr, er, at de ikke har sat sig grundigt ind i det ansvar, det er at have et kæledyr derhjemme. Der er undersøgelser, der viser, at omkring 15% af hunde og katte ender med at blive efterladt.

Andre grunde handler om dyrets adfærd og ejerens mangel på opmærksomhed på sit dyr. Et godt eksempel på dette er, når der kommer en baby i huset.

Ensomme hunde og katte

Hvis en hund eller en kat ikke bliver behandlet, som det fortjener, bliver de efterhånden mere ensomme og ulykkelige. Hvis en hund for eksempel er vant til at komme ud på gåture, og de pludselig stopper, så vil hunden med tiden føle sig meget deprimeret.

Hvert dyr har sin egen personlighed, der skiller sig ud fra alle andre dyr. En hunds race kan dog også have indflydelse på dyrets personlighed. En puddelhund vil for eksempel have behov og en personlighed, der er meget forskellig fra andre store dyr.

Der er hunde, der har brug for meget fysisk aktivitet, og andre der er mere nervøse og mindre uafhængige. Der er faktorer, der skal overvejes, når man vælger at få et kæledyr.

Hvis du ikke gør det, så vil du få et dyr, der har svært ved at forstå ting. Det får svært ved at tilpasse sig din livsstil. Hvis det sker, vil ikke kun ejeren være ulykkelig, men også dyret.

Depression som resultat af, at man ikke har valgt den rigtige hund eller kat

Hund føler sig ensom

Hvis et dyr er kommet ind i en forkert familie, hvor det ikke får tilstrækkelig med opmærksomhed, enten fysisk eller psykisk, så er det i fare for at få en depression. Nogle eksempler på depression hos hunde og katte viser sig som angst eller en vis form for destruktiv adfærd.

Sundheden for dyret kan være alvorlig påvirket, hvis ejeren ikke er i stand til at tage sig af det ordentligt. En løsning på dette problem er at sikre sig, at andre familiemedlemmer og også dine børn tager deres del af ansvaret for jeres kæledyr. På den måde vil hunden eller katten ikke få den følelse af ensomhed, og børnene vil hurtigt vokse med opgaven.

Det kan interessere dig ...
Den forventede levealder for akvariefisk
My AnimalsRead it in My Animals
Den forventede levealder for akvariefisk

Når det kommer til forventet levealder for akvariefisk, afhænger svaret mest af, hvor godt du passer på dem. Det kan være alt fra et par timer til 15 år.