Kloning af hunde - er det en lovlig forretning?

Mange folk anser kloning for at være umoralsk. Der er dog andre, der gør det som en pludselig indskydelse, fordi de har råd til det. 
Kloning af hunde - er det en lovlig forretning?
Francisco María García

Skrevet og kontrolleret af jurist Francisco María García.

Sidste ændring: 22 december, 2022

Der er mange forskelle mellem en hund og dens klon. Uoverensstemmelserne kan være synlige i pelsen, men det viser sig primært i deres temperament og adfærd. Hunde kan være identiske, men det er mere som at have en tvillingebror, blot født på en anden dato. I dagens artikel, vil vi kigge nærmere på kloning af hunde.

I dag, vil vi gerne diskutere, hvorvidt kloning af hunde er en lovlig og etisk forretning. For at gøre dette, skal vi studere konteksten, hvori denne praksis finder sted.

Der er mange videnskabsfolk og firmaer, for hvem, der altid vil være legale måder at tjene på folks usikkerheder og følelser. Hvor uetisk det end måtte være, vil de, med sikkerhed, finde et smuthul på en eller anden måde. Den sentimentale manipulation af dem, der kan betale for en genetisk kopi, er dog et punkt imod det, ifølge kritikerne af denne praksis.

Hvad er kloning af hunde?

Kloning begynder ved at samle celler fra en levende hund eller fra en, der har været død i maksimalt fem dage. En forsker udtrækker cellekernerne af disse celler, da de indeholder DNA, og injicerer det så i et æg fra en hunhund af samme art.

Derefter lader forskeren det udvikle sig, indtil det bliver et embryo. Det er nu klart til at blive sat ind i livmoderen hos en rugemor, der vil føde det efter omkring 60 dages drægtighed.

Det først kendte tilfælde af kloning af en hund fandt sted i Seoul i Sydkorea i år 2005. Det var en afghansk hund, ved navn Snuppy, der blev skabt med samme teknik, som blev brugt ved fåret, Dolly, 9 år tidligere. (Hun var det første klonede pattedyr fra en celle fra et voksent dyr).

Snuppy døde i år 2015 efter hans 10. fødselsdag. Hans kloning var arbejdet af Hwang Woo-suk, en koreansk forsker, der blev anklaget for at have forfalsket procedurer og rapporter. Han fik en dom, men kom aldrig i fængsel.

Anklagerne var for at bryde de sydkoreanske love, der regulerer bioetik. Ydermere, fik han også en dom for misbrug. Når alt kommer til alt, var han ansvarlig for kloningen, og han blev anerkendt for hans arbejde.

Er forretningen med kloning af hunde lovlig?

to hunde ved siden af hinanden

Nogle videnskabsfolk fokuserer deres argumenter på muligheden for at bruge somatisk cellekerneoverførsel i et æg for at skabe et embryo og være i stand til at beskytte populationer af truede dyrearter.

Denne mulighed for at sikre populationen af truede arter kan give vægt og støtte til kloningsprocessen. Det eneste krav er, at arbejdet skal være kontrolleret og kun til videnskabelige formål. Det bør ikke udføres for at manipulere følelserne hos folk med penge, som ville være bedre tjent med at adoptere et underprivilegeret dyr.

De videnskabelige overvejelser bør strække sig yderligere. For eksempel, hvis arten er truet, ville det så ikke være relevant at undersøge grunden til, hvorfor den forsvinder i første omgang? Det vil sige, før man kloner det.

Er kloning af hunde umoralsk og overfladisk?

Mange folk anser kloning for at være umoralsk. Der er dog andre, der gør det som en pludselig indskydelse, fordi de har råd til det. 

Folk, der er imod kloning, påstår, at denne dille kun handler om sentimental manipulation af folk med penge. De har penge til at betale for en kopi af deres hund – en form for tvillingebror til et dyr, der var så følelsesmæssigt betydningsfuld for dem.

Argumenterne går længere end det. Hvis det er i orden at klone en hund, hvorfor så ikke klone et barn?

Ydermere, er der det faktum, at man ikke opnår 100% nøjagtighed med det klonede dyr. Hvad er pointen med at gøre det, hvis man ikke kan få en præcis kopi af det afdøde dyr, der var så vigtigt? Hvorfor ikke allokere mængden af ressourcer til at redde eksisterende dyr i dårlige situationer?

Hvis vi accepterer, at dyr er følsomme væsener med deres egen genetiske, psykologiske og fysiologiske kompleksitet, så bliver holdningen mod kloning kun stærkere. Kloning er en forretning, der forvandler dyr til genstande. Det prioriterer emotionel værdi over det unikke ved et individuelt dyr.

Et andet argument mod det er brugen af rugemødre. De er nødt til at blive opereret mindst tre gange.

  • Først, når de får fjernet deres æg.
  • Dernæst, når embryoet bliver indsat i livmoderen.
  • Til sidst, når hvalpen skal fødes.

Det er en ond proces, der forårsager smerter hos mange tæver. Faktisk, er der nogle af dem, der dør.

En celle eller et levende væsen?

to ens hunde

Den etiske debat fokuserer på, hvad kloning er for nogle videnskabsfolk. Hvis det er en celle til specifikke eksperimenter, in vitro, så er de ikke imod det. Men hvis det er et levende væsen, så ændrer deres holdning sig. Diskussionen centrerer sig omkring at skabe et liv uden at have muligheden for at kontrollere nogen af de konsekvenser, der måtte opstå.

Der er stadig en kontrovers i henhold til lovligheden af forretningen med kloning af hunde. I mellemtiden, underholder “Miss Violet” og “Miss Scarlet” deres værge, Barbra Streisand. Hun anerkender, at selvom klonerne er meget lig originalen, så er deres personligheder meget anderledes fra Samantha, den hund hun klonede posthumt.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.