Symbiosen mellem koralrev og mikroskopiske alger
Koralrev og mikroskopiske alger er blandt de mest alsidige økosystemer på jorden. Faktisk er the Great Barrier Reef i Australien anset for at være verdens største nulevende organisme (2000 km langt), og der lever over 1800 forskellige arter i det.
Men vidste du, at dette rev trives takket være den symbiose, de har med en slægt af encellede alger?
Dagens artikel vil fortælle dig, hvordan disse vidunderlige strukturer, bygget af koraller, kan overleve i tusinder af år.
Symbiosen mellem koralrev og mikroskopiske alger
I naturen er det almindeligt for to organismer af forskellige arter at etablere en forbindelse imellem sig. Dette bånd kendes som symbiose og kan vare hele deres levetid.
Der findes adskillige typer af symbiotiske forbindelser, afhængigt af hvor de findes:
- Kommensalisme
- Mutualisme
- Parasitisme
Ved mutualistisk symbiose interagerer organismer med hinanden til hinandens fordel. Det er denne term, som mest vedrører, hvad vi vil fortælle om nedenfor.
Et af de bedst kendte eksempler på mutualistisk symbiose er havets økosystem etableret af koraller med fotosyntetiske dinoflagellater. Men hvad er koraller egentlig?
Hvad er koralrev?
Koralrev er gigantiske strukturer, som formes af skeletterne fra organismer kendt som koraller. Hver enkelt koral er en polyp, et dyr, som lever med andre for at lave disse kolonier.
Polypper hører til samme familie som vandmænd og anemoner. De har en blød, kop-formet krop, hvorfra der kommer tentakler ud fra enden, ligesom hos vandmænd. Imidlertid tilbringer disse dyr deres liv med at sidde fast til et substrat (såsom havbunden), så de ikke har mulighed for at bevæge sig.
Det er også vigtigt at vide, at ikke alle involverede deltager i formationen af rev, og at der findes nogle enspændere, som sætter sig fast på forskellige overflader. De er meget betagende på grund af deres former og farver. De minder om træer, og det er derfor, de forveksles med planter.
Disse organismer bruger ofte deres tentakler til at skaffe føde som dyreplankton. Dog får de det meste af deres næring gennem mikroalger, med hvilke de skaber en mutualistisk symbiose.
De skaber også symbioser med andre levende ting såsom krabber, orm, svampe og blæksprutter.
Dinoflagellate mikroskopiske alger
Disse mikroalger af slægten Symbiodinium, almindeligvis kendt som zooxanteller, er årsagen til koralrevenes evolutionære succes.
Dinoflagellater er nogle af de vigtigste eukaryotiske mikroorganismer, eftersom de er de primære producenter af havene.
Symbiosen mellem koralrev og mikroskopiske alger
Dinoflagellater omfatter en gruppe fotosyntetiske endosymbiotiske alger, der giver koraller farve og næringsstoffer. På samme tid lever de i polyppernes væv, hvilket giver dem beskyttelse.
De uorganiske affaldsstoffer, som koraller generer, bliver brugt af fotosyntetiske dinoflagellater. Algerne laver næringsstoffer til korallerne fra dette affald og fra sollys. Derfor fremmer dinoflagellater væksten og udviklingen af koralrev.
Denne udveksling er kritisk for korallen for at forme dets exoskelet gennem udskillelsen af calciumcarbonat (CaCO3)
Blegning af koralrev
Klimaforandringer er en af de største bekymringer for koralrevs overlevelse.
Det skyldes, at stress og forsuring forårsaget i havene giver varmere temperaturer ved vandoverfladen. Selvfølgelig har dette en negativ indvirkning på koraller ved at hæmme deres vækst og pga. forkalkning grundet ændringer i pH.
Således destabiliseres symbiosen mellem koraller og alger og fører til tab af algernes fotopigmenter. Det viser sig som tab af farve i korallernes væv. Forskerne betegner dette som “blegning af koraller”.
Dette fænomen har en alvorlig påvirkning på polyppernes sundhed, og klimaforandringer fører til udryddelsen af mange kolonier og nedbrydelsen af deres rev.
Koralrev og mikroskopiske alger – at kæmpe for naturen
Som du kan se er koralrev nogle af de mest fantastiske naturlige strukturer. Imidlertid ville de ikke findes, hvis det ikke var for de mange arter, som lever i dem og sikrer deres overlevelse.
Forbindelsen mellem koraller og alger er altafgørende for skabelsen af disse megastrukturer, ligesom sollyset når deres overflader.
Således må vi være opmærksomme på denne skade og gøre vores bedste for at skære ned på globale emissioner for at beskytte og bevare alt levende.
Vi håber, du har fået noget ud af denne artikel.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Putman, H.M., Barott, K.L., Ainsworth, T.D. and Gates, R.D. The vulnerability and resilience of reef-building corals. Curr. Biol. (2017) 27(11).
- Frankowiak, K., Wang, X.T., Sigman, D.M., et al. Photosymbiosis and the expansion of shallow-water corals. Sci. Adv. (2016) 2(11).
- Stat, M., Morris, E. and Gates, R.D. Functional diversity in coral-dinoflagellate symbiosis. Proc. Natl. Acad. Sci. U.S.A. (2008) 105(27):9256-9261.
- Rosic, N., Ling, E.Y., Chan, C.K. et al. Unfolding the secrets of coral-algal symbiosis. ISME. J. (2015) 9(4):844-856.
- Lesser, M.P., Stat, M. and Gates, R.D. The endosymbiotic dinoflagellates (Symbiodinium sp.) of corals are parasites and mutualists. Coral Reefs. (2013) 32:603-611.