Diæt og levested for Bourkes parakitter

I Australien kan du finde denne vidunderlige parakit.

Skrevet og kontrolleret af biokemiker Luz Eduviges Thomas-Romero.

Sidste ændring: 21 december, 2022

Bourkes parakitter er små fugle, der er kendt for deres søde og venlige gemyt. Desuden kan de blive op til 25 år gamle.

Bourkes parakitter er juvelen af en gruppe af planteædende fugle, der kommer fra Australien. Det er en ret rolig fugl, der kan fløjte en behagelig sang.

Disse fugle lever i nomade-flokke på op til et tusinde fugle og foretrækker områder, der ligger tæt ved noget vand. Det videnskabelige navn er Neopsephotus Bourkii, og der findes ingen underarter.

Hvordan ser Bourkes parakitter ud?

I sammenligning med andre parakitter, så er fjerene hos Bourkes parakitter meget mere nedtonede. Dens farver er især grå-brunlige, mens den har blege blå fjer på bagen, på siderne af dens hale og på dens vinger. Samtidig har dens bryst og mave en bleg pink farve.

De har også et fremtrædende hvidt område rundt om deres øjne, som giver indtryk af, at de bærer briller. Hunnerne i denne art er meget lig hannerne, men der er mere glansløse. Når de er voksne, måler hannerne mellem 7 og 10 cm. Disse fugle kan blive op til 25 år gamle.

Farverne på Bourkes parakitter komplementerer deres naturlige habitat. Deres fjerdragt hjælper dem med at kunne skjule sig i den røde tørre jord.

Hvor lever Bourkes parakitter?

I sit naturlige hjemland, Australien, er fuglen også bare kendt som Bourkie, og den lever i akacieskovene. I disse øde og noget uvenlige områder flygter de for varmen midt på dagen og hviler sig i træernes skygge. De er mest aktive ved solopgang og ved solnedgang, hvor de søger efter vandpytter, som de kan drikke fra.

Så det er nemmere at spotte disse fugle i ørkener og ufrugtbare kratskove, der er så rig på akacietræer og cyprestræer. Ude på de åbne skovområder kan man også finde eukalyptus.

Det er værd at understrege, at man kun kender meget lidt til deres træk efter årstiderne. Selvom nogle eksperter mener, de er nomadefugle, så er det også meget sandsynligt, at de kan leve fast nogle steder.

Hvad er diæten for disse fugle?

Bourkes parakitter finder især deres føde på jorden, og kun en gang imellem kan den lede efter føde oppe i træerne. De samler sig i par eller i små grupper af fire eller seks. Deres diæt består af frø fra græs, som de supplerer med frugt, bær og insekter. De skal altid opholde sig i nærheden af vand, som de normalt indtager ved solopgang og ved solnedgang.

I fangenskab skal Bourkes parakitter gerne have granuleret foder og frøblanding til undulater. De må også gerne få frugt – såsom æbler – og grønne blade, der kan gøre deres diæt komplet.

Derimod skal de unge fugle, der er født i fangenskab, have andet end bare frø. Nyfødte unger skal have granuleret diæt, spirede frø, frugt og grøntsager og endda også insekter. Fugle, der er klar til at forplante sig, kan spise melorme for at få den protein, som de har brug for.

Diæt baseret på en fugls udvikling

Det er vigtigt at huske på, at de næringsmæssige krav hos Bourkes parakitter kan variere alt efter deres udvikling.

Det er vigtigt, at man husker de specifikke behov, disse fugle har i hvert stadie i deres udvikling: Som nyfødt, unge, voksne, forplantningsklare voksne og selvfølgelig når de er syge.

Unge Bourkes parakitter

Disse parakitter danner par. De bygger deres rede i huller – normal lodret – i træerne eller i en død træstamme. Hvad angår deres æg, så lægger de dem på et råddent stykke træ i bunden af et hul.

Hos denne art tager hunnen det fulde ansvar for at udruge æggene. En skønne dag forlader de deres reder for at leve af opgylpede frø, som deres hanner sørger for til dem. Både hunnen og hannen deles om opgaven med at oplære dem som unge.

Hvilken type personlighed kan man forvente fra denne parakit?

Disse fugle er intelligente, men de kan også være venlige og stille – især i sammenligning med andre undulater. I fangenskab har de en tendens til ikke at flyve eller klatre ret meget. Alligevel bevæger de sig meget rundt, når de hopper fra en pind til en anden.

I deres naturlige habitat flyver de ud tidligt om morgenen, og om aftenen synger de og blander sig med andre omkring sig. Selvom de ikke er nataktive fugle, så er de dog kendte for at være ret så aktive om natten. Det adskiller dem ret så væsentligt fra andre undulater.

Det er vigtigt at huske på, at de på grund af deres passive natur skal holdes langt væk fra mere aggressive fugle.