4 interessante fakta om spurvehøgen

Hvis der er én ting, der definerer spurvehøgen foruden dens evner og talent under flyvninger, er det dens trofasthed over for dens partner gennem hele livet.

Skrevet og kontrolleret af biolog Ana Díaz Maqueda.

Sidste ændring: 22 december, 2022

Spurvehøgen (Accipter nisus) er en art af høge af mellem størrelse, som minder om duehøgen i pigmenteringen. Dette dyr er typisk indenfor falkejagt takket være sin hurtige flyvning, men den kan ikke jage stort bytte.

Denne art er fuldstændig specialiseret i at jage små fugle (Passeriformes), som gemmer sig i skovene. Spurvehøgens store evne til at bevæge sig i terrænet gør den til et ufejlbarligt rovdyr. Ønsker du at vide mere om denne dagaktive rovfugl? Læs med her!

1. En meget monogam fugl, når den formår at reproducere

Spurvehøgen er måske ikke en 100% monogam fugl. Nogle gange i spurvehøgens liv kan der være situationer, hvor et medlem af parret forsvinder af en eller anden grund.

Ifølge studier forbliver antallet af etablerede par af spurvehøge stabilt hvert år, så længe territoriets rigdom bliver bevaret. Hvis der ikke er meget bytte, leder begge parter efter et nyt territorie i området, hvor de kan slå sig ned og bygge rede.

Den primære grund til, hvorfor et par spurvehøge bliver adskilt, er på grund af mangel på afkom. Når et par ikke formår at få unger, er det første, de gør, at skifte territorie.

Hvis parret stadig ikke formår at få unger de efterfølgende år, er det som regel hunnen, der går ud og søger efter et nyt territorie og en ny partner. Hannen har tendens til at blive i det gamle territorie og lede efter en ny hun, han kan reproducere med der.

2. Spurvehøgen og dens hurtige flyvning

Spurvehøgen er ikke den hurtigste rovfugl, eftersom den overgås af fugle såsom vandrefalken (Falco peregrinus), der kan rejse med en hastighed på op til 360 km i timen. De 120 km i timen, som spurvehøgen kan opnå, er dog ikke noget at spøge med.

Ligesom alle fugle i Falconidae familien er disse dyr ekstremt hurtige og adræte i deres flyvning. Deres evner gør dem til talentfulde jægere af småt, hurtigt bytte.

3. De vælger sygt bytte

Vi ved, at svagere og sygere dyr er nemt bytte i naturen. Hvis et pattedyr halter, en fugl flyver dårligt eller viser ændringer i adfærd, der eksponerer den mere for jagt, er det meget sandsynligt, at den vil blive jaget, til sammenligning med et stærkt og sundt dyr. Det er dog ikke altid tilfældet, eftersom sunde dyr ofte bliver jaget også.

Spurvehøge spiser primært spurvefugle og sangfugle. Der er derudover en betydelig forskel på kosten hos hunner og hanner af spurvehøge. De jager fugle, der vejer mellem 40 og 50 gram. De kan højst jage fugle, der vejer op til 120 gram. Deres yndlingsbytte er finker, spurve og musvitter.

På den anden side har hunner en forkærlighed for et større bytte. Generelt er den gennemsnitlige vægt på fugle, der jages af en hun-spurvehøg, mellem 50 og 70 gram, men de er i stand til at fange dyr, der vejer op til 450 gram.

Det mest interessante ved dette er, at ifølge et studie er disse fugle i stand til at udvælge et bytte inficeret med blodparasitter såsom Leucocytozoon eller malaria. Inficerede fugle har 16 til 25% større sandsynlighed for at blive fanget end dem, der ikke er syge.

4. Seksuel dimorfisme hos spurvehøgen

Hanner og hunner kan nemt skelnes fra hinanden, eftersom de har meget tydelig seksuel dimorfisme. Hanner har generelt mere grålige farver, mens hunner er brunere.

Det mest slående karaktertræk ved denne art er dog forskellen på størrelsen. Det faktum, at hunner spiser mere, skyldes ikke, at de er grådige, men fordi de er dobbelt så store som hannerne og vejer dobbelt så meget.

Der er en simpel forklaring på dette. Generelt tilbringer hunnerne af enhver art af rovfugle mere tid på at beskytte reden og sine unger, selvom opævksten som regel deles mellem hannen og hunnen. Hunner har derfor brug for at være større og stærkere for aktivt at kunne forsvare sit territorie samt sine unger.

Som du har set, er spurvehøgen en trofast rovfugl, så længe den formår at reproducere med sin partner. Foruden dette interessante faktum er det også en hurtig fugl med evnen til at reducere parasitisme blandt sit bytte på en indirekte måde og dermed forbedre dens bestand.