5 nektarsugende fugle, du måske ikke kender

Nektarsugende fugle baserer deres kost på indtag af nektar fra blomster. I dag vil vi vise dig nogle af de smukkeste flyvende nektarsugere!

Skrevet og kontrolleret af biolog Ana Díaz Maqueda.

Sidste ændring: 21 december, 2022

I de tropiske og tempererede områder på planeten er der mange nektarædende eller nektarsugende fugle. Nogle af de fugle, der repræsenterer denne gruppe bedst, er solfugle (Nectariniidae) i Afrika og honningædere (Meliphagidae) i Australien.

I de neotropiske og tropiske områder på det amerikanske kontinent er nektarsugende adfærd begrænset til fuglene fra Trochilidae familien, som også er kendt som kolibrier. Indenfor denne familie er der registreret omkring 300 forskellige arter.

Der er dog referencer for andre arter, som ikke hører til denne familie, der også lader til at indtage nektar. Læs med for at lære mere om nektarsugende fugle!

Hvad er nektar?

For det første bliver man nødt til at vide, hvad nektar er, og hvorfor det er så nærende for disse dyr, før man kan forstå levemåden for disse spændende fugle. Det er dog vigtigt at understrege, at ingen fugle kan leve udelukkende af nektar, eftersom det mangler adskillige essentielle aminosyrer.

Nektar er et fortyndet produkt, der primært består af sukker især sukrose. Nogle gange indeholder det også polysakkarider, aminosyrer og lipider. Nektarproducerende planter bruger det udelukkende som en strategi til at tiltrække bestøvere.

Planter, som fugle bestøver, har som regel røde blomster (den farve, som fugle bedst kan se) og ingen duft. Når fuglene nærmer sig for at tage nektar, fanger de pollen, som de kan lægge på den næste blomst, de besøger. På den måde fremmer de bestøvning af planter.

Interessante fakta om nektarsugende fugle

Som du kan gætte, er nektarsugende fugle udviklet til at indtage dette substans samt at fordøje det. På trods af det forårsager en kost, der udelukkende består af nektar, dog meget alvorlige underskud hos fuglene. De bliver derfor også nødt til at indtage små mængder af insekter for at fuldende deres kost.

• Nektarspisende fugle har lange, smalle næb, hvoraf nogle buer let nedad.
• Tungen er også som regel meget lang og med fremspring af en anden natur. Disse fremspring øger overfladen og faciliterer udvinding af nektar.
• Fordøjelsessystemet hos disse fugle er meget kort. Derudover er den muskuløse del af maven, som er meget udviklet hos kornædende fugle, små og ikke særlig muskuløse.
• Nektarsugende fugle mangler den blindtarm, der er typisk i tarmene hos fugle.
• Nektar er hurtigt fordøjet og producerer en stor mængde urin. For at undgå tab af elektrolytter i løbet af natten sætter nogle nektarspisende fugle deres nyrefunktion på pause.
• For at få de næringsstoffer, som nektar ikke giver, bruger disse fugle en del af deres tid på at lede efter leddyr med bløde kroppe.
• Unge nektarsugende fugle indtager en kost baseret på leddyr, hvilket ændres til en kost baseret på nektar, når de vokser og modnes.

Nektarsugende fuglearter

Nedenstående vil vi vise dig nogle af de mest spektakulære nektarsugende fugle samt nogle interessante fakta om deres oprindelse og levemåde.

Malakit solfugl

I Sydødsafrika finder vi en af de smukkeste nektarsugende fugle, malakit solfuglen (Nectarinia famous). Den hører til gruppen af solfugle, som sidder på planten for at spise, ulig kolibrier.

Under parringssæsonen får hannerne af solfuglene en meget klar grøn-blå farve under solens stråle. To af dens halefjer vokser derudover op til 10 cm i længden. Den spiser primært nektar, men jager også insekter.

Gulbrystet solfugl

Den gulbrystede solfugl (Cinnyris venustus) er en anden solfugl fra Nectariniidae familien. Med dens klare gule bryst og resten af dens krop i en blå farve, som ændrer farve under sollyset, tiltrækker hannerne mulige mager. Hunner har på den anden side mere diskrete farver, selvom de også har et gult bryst.

De er eksperter i at bygge reder, som de placerer gemt i grenene i træerne. Ligesom andre nektarsugende fugle øger de deres indtag af nektar i parringssæsonen.

Hvidskægget honningæder

Den hvidskæggede honningæder (Phylidonyris novaehollandiae) er en fugl, der oprindeligt er fra Sydaustralien. Hanner og hunner minder meget om hinanden med en sort krop og en hvid stribe. Nogle af deres vinger er derudover gule, og deres rengbuehinde er også hvid.

Disse fugle lever som regel i store grupper for at kunne undgå rovdyr, selvom parringen finder sted blandt monogame par. De er ikke udelukkende nektarsugende fugle, eftersom de også spiser leddyr såsom fårekyllinger og edderkopper. De indtager derudover det sukker, der udskilles af nogle bladlopper.

En af de mest besynderlige nektarsugende fugle: Næsehornsfuglen

Hvis de generelle fysiske karaktertræk hos nektarsugende fugle bliver vurderet som eksklusive, ville næsehornsfuglen ikke være en del af dem. Den lever i de tropiske skove tæt på kysten i Queensland, Australien.

Næsehornsfuglen er ikke en særlig attraktiv fugl. Dens hoved er faktisk praktisk talt uden fjer, hvilket efterlader dens sorte næb eksponeret. Med hensyn til resten af dens krop er den dækket af en lysebryn fjerdragt.

Næbet er bredere end hos resten af de nektarædende fuglearter og har en bule, som højst sandsynligt spiller en rolle under parring.

Ligesom resten af fuglene i denne gruppe spiser den primært nektar fra blomster. Eftersom den ikke har nogen fjer i ansigtet, opretholder den bedre hygiejne og forhindrer, at nektar klistrer fast på fjerene.

Grøn kolibri

Den grønne kolibri hører til underfamilien Trochilidae, som kolibrier også hører til. Det, der gør denne gruppe anderledes, er, at de alle har et særligt buet næb og utrolig lange halefjer.

Mere specifikt lever den grønne kolibri i de fugtige skove i Colombia, Venezuela, Costa Rica, Ecudador, Panama og Peru. De lever i høje højder mellem 800 og 2000 meter.

Som deres navn indikerer, er fjerene, som dækker hele deres krop, i en grøn farve. Ligesom andre kolibrier bevarer den grønne kolibri konstant flyvning, mens den suger nektar fra blomsterne.

Bevarelse af nektarsugende fugle

I de fleste tilfælde er bevaringsstatussen hos mange nektarædende arter ukendt. De har dog tendens til at være undvigende, hurtige og sky dyr.

Den konstante ødelæggelse af deres miljø er dog skadelig for deres bestand. Andre betydelige trusler for disse fugle er ødelæggelse af deres levested, omdannelse af skov til landbrug, bygning af veje og ulovlig skovfældning.

Det er vigtigt at vide, at mange af disse fugle har udviklet sig sammen med specifikke plantearter. Hvis de forsvinder, vil nektarsugende fugle ikke have noget sted, hvor de kan finde deres nektar.