Klapperslanger: Giftig hugorm i Nordamerika

28 januar, 2020
Arter af klapperslanger er meget frygtede for deres gift, som kan være dødelig.

Klapperslanger hører til hugormefamilien, mere specifikt Crotalus slægten. De er oprindeligt fra det amerikanske kontinent og kan findes lige fra Canada og helt ned til det nordlige Argentina.

Deres mest karakteristiske træk er deres hale, som gav disse slanger deres navn. Der findes mere end 20 anerkendte arter af klapperslanger, som er den giftigste type af slange, der findes i Nordamerika.

Forskellen mellem hugorme og andre slanger

Som nævnt hører arter af klapperslanger til hugormefamilien. De er dog ikke alle farlige. Generelt er slanger ikke farlige eller i det mindste sprøjter de ikke alle gift ind, som kan forårsage seriøs skade.

For at adskille en hugorm fra en slange, er det første, man skal overveje, deres snude og deres skæl. Hugorme har som regel mindre, riflede skæl og en spids snude. Andre slanger er som regel større, har større skæl langs deres krop, som ikke nødvendigvis er riflede, og de har ikke en snude.

Nærbillede af en slange

Dette er alle meget generelle karaktertræk. Hver art har sine egne individuelle karaktertræk, så det er altid bedst at være påpasselig. Hvis du støder på en slange, som du tror, måske er giftig, så er det bedst at holde afstand. Slanger er som regel mere bange for dig, end du er for dem.

Klapperslangen klaprer

Du kan genkende disse slanger på afstand blot ved lyden af deres klapren. Deres klaprende hale består af en række af benede diske, som vibrerer mod hinanden for at lave den karakteristiske klaprende lyd.

Det er muligt at se en klapperslanges alder ud fra deres hales udseende, da den bliver mere tydelig, jo ældre de bliver. Unge slanger ligner nogle gange slet ikke, at de har en klaprende hale.

Klapperslanger kan blive over 180 cm og veje omkring  4 kg. Selvom de ikke er så store som andre slanger, er deres gift dødelig og hjælper med at beskytte demDe angriber dog som regel ikke af sig selv, kun når de føler sig virkelig truet.

Lyden, de laver med deres haler, fungerer som et advarselstegn for at indikere, at de føler sig truede og for at afskrække deres fjende. Nogle arter kan blive nemmere ophidset i forhold til andre, så det er bedst at være forsigtig, når man håndterer slanger.

Hvor kan man finde de forskellige arter af klapperslanger?

De fleste slanger foretrækker tørre klimaer og de findes sjældent i fugtige områder. De lever typisk i forladte termitbo eller plantager for korn eller kaffe. De kan også findes tæt på landbrug og især dem, som opbevarer korn, eftersom de spiser de rotter, som lever på disse gårde. Det er her, du har højere risiko for at blive bidt af en klapperslange.

Slange med åben mund og hugtænder

Generelt er klapperslanger glimrende svømmere, kan nemt jage i vand og foretrækker at leve på jorden. De er ikke skabt til at leve i træer! Disse slanger kan dog leve i forskellige områder.

For eksempel lever nogle arter i fugtige regnskove, nogle kommer kun ud om natten og de er alle i stand til at klatre til højere steder for at finde tør jord efter store regnskyl.

Det anbefales, at du bærer lange bukser og lukkede sko, når du færdes i et område, hvor der typisk findes arter af klapperslanger. Du skal også holde øje med jorden omkring dig og altid vide, hvor du skal gå hen for at få medicinsk hjælp. Hvis det er muligt, så hav en modgift i nærheden.

Gift fra klapperslanger

Klapperslangers gift er den primære årsag til, at folk frygter deres bid. Slangerne bruger deres gift til at lamme og bekæmpe et hvert stort bytte. Denne meget farlige gift kan ikke blot forårsage lammelse, men også indre blødninger gennem nedbrydelsen af blodårer og kapillærmembraner, nekrose og hjertestop.

Klapperslanger rejser sig, når de føler sig truet

Hvis du bliver bidt af en klapperslange, så er det vigtigt at få behandling så hurtigt som muligt. Der er en modgift, som kan stoppe giftens effekt, så det bør gives øjeblikkeligt.

Modgiften er dog ikke i stand til at modvkirke disse effekter. Det kan neutralisere giften og stoppe den i at være dødelig, men den kan ikke helbrede skade, som giften har forårsaget, såsom nekrose.

Vaccine mod gift fra klapperslanger

Indprøjtning af små mængder af gift fra klapperslanger kan stimulere kroppen til at skabe antistoffer. Efter den sidste dosis, vil niveauerne af antistoffer dog falde til nul igen.

Hvis du planlægger at rejse til et område med et højt antal af klapperslanger, så er det vigtigt at finde ud af al information, du kan, for at undgå slangerne og vide, hvordan du skal behandle et bid fra en klapperslange.

  • Jon Bragi Bjarnason and Jay WilliamFox. Hemorrhagic metalloproteinases from snake venoms. Pharmacology & Therapeutics. Volume 62, Issue 3, 1994, Pages 325-372.
  • Venomous Animals and Their Venoms: Venomous Vertebrates editado por Wolfgang Bücherl, Eleanor E. Buckley.