Ved du, hvordan bjørne passer deres unger?
Den brune bjørn (Ursus arctos) kan synes som et ret vildt pattedyr. Når det stiller sig på sine bagben, vil selv det mest frygtløse menneske blive skræmt. På trods af dets imponerende udseende er det dog både gribende og fascinerende at se, hvordan disse bjørne passer deres unger.
Foruden deres naturlige instinkt har presset fra miljøet også fået bjørne til at tilegne sig nye taktikker til at undgå den fare, som mennesker forårsager. Hvis du ønsker at vide, hvordan de passer deres unger i en globaliseret verden, vil vi opfordre dig til at læse med.
Fakta om den brune bjørn
Før vi dykker ned i de moderlige taktikker hos denne art, er det vigtigt at kende nogle relevante fakta om den brune bjørn. Vi ser på et pattedyr fra Ursidae familien, som er typisk i Eurasia og Nordamerika.
Den repræsenterer et meget markeret morfologisk område, eftersom dens længde varierer fra 5 meter til næsten 10 meter. På samme tid kan den veje mellem 100 og 675 kilo.
Disse dyr er altædende, eftersom de har fire skarpe hjørnetænder i deres kæber, som er typiske for kødædere. Ligeledes har de også fortænder og kindtænder, som er passende til at skære urter og stilke.
Med hensyn til reproduktion, så parrer bjørne mellem maj og juli, og drægtighedsperioden er omkring to måneder. I denne periode er det gængs at se hunner rejse som en familie med deres unger.
Mødre kan få mellem en og tre unger, selvom mere en halvdelen af grupperne består af to unger og en mor. I denne periode, som varer okring halvandet år, bruger de deres tid på følgende måde:
- Bjørnefamilier investerer mere end 60% af deres tid i at lede efter føde.
- 22% af deres tid bruges på bevægelse, som oftest involverer søgen efter mad.
- De investerer meget lidt tid i hvile (9,4%), i diegivning (1-2%) og det sidste, de gør, er at lege (1%).
Hvordan bjørne passer deres unger: Nye teknikker til at tilpasse sig nye tider
På trods af det genetiske aftryk af de forskellige dyrearter tilpasser de sig til miljøet og dets forandringer. Nedenstående vil vi vise dig, hvordan bjørne passer deres unger i et miljø, som er ændret meget af mennesker.
Bjørne bruger mennesker som en “barriere”
Et studie udgivet i Royal Society førte til opdagelsen af usædvanlig adfærd i den måde, som bjørne passer deres unger på. Selvom det synes utroligt, nærmede hunner med unger (i Sverige) sig grupper af mennesker for at undgå den aggressive adfærd fra hanner af deres egen art.
Det er gængs for hanbjørne at vælge at slå ungen ihjel fra en hun, som de ikke har parret sig med. Det skyldes, at ved at gøre det bliver hun hurtigere seksuelt tilgængelig igen. Moderens valg af et passende levested vil derfor direkte påvirke hendes afkoms overlevelse.
I dette studie observerede forskerne, at de mest succesfulde mødre var dem, som valgte at leve tæt på mennesker. De valgte områder tæt på befolkede områder med tilstrækkelig beplantning for at kunne beskytte sig selv og deres familier.
Det skyldes, at hanner i brunst ikke rejser så langt væk fra skoven. Disse modige mødre bruger derfor os som et skjold til at beskytte deres unge fra fare.
Bjørne passer deres unger længere i frygt for at blive jaget
Selvfølgelig er det ikke alle interaktioner mellem brune bjørne og mennesker, der er positive. Ifølge et studie fra tidsskriftet Nature Commons forlænges tiden, som bjørne bruger med deres unger, ved tilstedeværelsen af jægere.
Generelt passer hunner deres unger i halvandet år. Data viser dog, at denne periode kan strække sig til 2,5 år. Det sker især i områder, hvor jagt er en trussel for deres overlevelse. Eftersom det er ulovligt at slå mødre ihjel, som er sammen med deres unge, jo større sandsynlighed har de da for at overleve, jo længere tid de bliver sammen med deres unger.
Det er et tydeligt eksempel på et evolutionært kompromis. Med andre ord vil mødrene være mindre i stand til at reproducere, jo længere tid de bliver sammen med deres unger, men jo længere tid vil de i stedet leve.
En huns risiko for at blive jaget er fire gange større, når hun går alene, end når hun er sammen med sine unger.
Der er to sider af sagen
Som vi har set, kan mennesker både være nyttige og skadelige for en hunbjørn med sin unge. Selvom disse tilpasningsmekanismer er fascinerende, kan vi ikke lade være med at tænke på, at som en art er det virkelig en skam, at vores aktivitet er så skadelig, at den kan forårsage ændringer i den nedarvede adfærd hos andre arter.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Steyaert, S. M. J. G., Leclerc, M., Pelletier, F., Kindberg, J., Brunberg, S., Swenson, J. E., & Zedrosser, A. (2016). Human shields mediate sexual conflict in a top predator. Proceedings of the Royal Society B: Biological Sciences, 283(1833), 20160906.
- Van de Walle, J., Pigeon, G., Zedrosser, A., Swenson, J. E., & Pelletier, F. (2018). Hunting regulation favors slow life histories in a large carnivore. Nature communications, 9(1), 1-10.