Det kan være farligt for dit kæledyr, hvis du blander rester i deres mad
Vi vil fortælle dig, hvordan og hvorfor det er så farligt at blande rester i deres mad på denne måde. Selvfølgelig er det en hel normal ting at gøre. Og du har helt sikkert gode intentioner. Men vi bør være opmærksom på de potentielle konsekvenser. Og i denne sag kan konsekvenserne være meget farlige.
Derfor bør vi ikke blande rester i deres mad
For det første så ved vi, at det er anbefalingsværdigt, hvis vi giver vores kæledyr en afveksling ved at skifte ud i deres mad. Men det er vigtigt at forstå forskellen mellem ordet “afvekslende” og ordet “blande”.
At afveksle betyder, at man skifter ud i maden en gang i mellem. Hvis du for eksempel i dag giver din hund tørfoder, og i morgen ris med kylling, så er det en afveksling. Dette er overhoved ikke skadeligt. Men det bliver farligt, når vi i stedet for at afveksle på denne måde, blander det hele sammen på en gang.
For at forstå faren i det at blande, så lad os analysere de to former for mad – dette vil hjælpe med at forklare, hvorfor din hund kan dø af det at blande hundemad.
Tørfoder
Købt tørfoder bliver produceret ved at tilberede den tørre blanding, og så derefter lægge det i forskellige forme.
Det frigiver langsomt energi, og fordøjes langsomt, hvilket betyder, at din hund ikke har behov for mere en to måltider om dagen. Denne form for mad gør dem mætte i længere tid – din hunds fordøjelsessystem kan tage mellem 8 til 10 timer om at komme af med tørfoderet.
Naturlig mad
Naturlig mad er navnet givet til den mad, vi mennesker spiser, hvilket er baseret på enten dyre- eller grønsagsprodukter. I modsætningen til tørfoder, er det meget nemt at fordøje og energien brændes meget hurtigere.
Faren ved at blande rester i deres mad
Den største fare ligger i at blande hundemad, som har en markant forskellig fordøjelsesproces. Når vi blander forskellige former for mad på denne måde, kan hunden ikke fordøje den naturlige mad normalt. Dette skaber en ophobning af luft i maven, som kan føre til at dyret oplever en lidelse kaldet mavedrejning. Dette forekommer, fordi det naturlige mad bliver fanget af tørfoderet, som fordøjes langsommere, og forhindrer den i at blive ordentligt fordøjet.
Din hund kan dø af mavedrejning i løbet af nogle timer, hvis det ikke bliver behandlet, så du bør søge hjælp fra en kvalificeret dyrlæge, så snart du lægger mærke til symptomerne.
Sådan kan man vide om hunden oplever mavedrejning
Din hunds adfærd er den bedste måde at opdage tegn på mavedrejning. Her nogle adfærdstegn:
- Er rastløs og kigge konstant på sin egen mave eller gulvet.
- Kaster op, eller prøver konstant at kaste op, men er ikke i stand til det. Hvid fråde kommer måske fra hundens mund, når den prøver at kaste op.
- Udspilet mave, som lyder som en tromme, når den bankes let på, på grund af inflammation og den ophobet luft i maven.
- Smerter og usynlig inflammation i maven.
Så hvis du lægger mærke til nogle af disse tegn, så skynd dig til dyrlægen med det samme.
Sådan sikrer man sig, at hunden ikke bliver træt af sin mad
Hvis din hund virker til at være træt af at spise det samme tørfoder hver dag, kan du bruge udskiftningens metoden, vi fortalte om ovenfor. Bare giv dit kæledyr et måltid naturlig mad, og så kan det næste være tørfoder.
Der udover kan du vælge at give dit kæledyr et måltid lavet 10 % af naturlig mad og 90 % af tørfoder. Så længe du holder dig til den præcise fordeling, vil måltidet ikke skade din hund (også selvom det er blandet).
Faren ligger i når blandingen består af lige meget naturlig mad som tørfoder. Hvis du har gjort dette indtil nu, så vær sikker på at stoppe med det samme. Gør det for dit dyrs helbred. Og frem for alt er det vigtigt at være på udkig efter mavedrejnings symptomer, hvis du har en stor hund. Det er trods alt mere sandsynligt for større hunde at lide fra denne sygdom, som desværre ofte ender med at være dødelig.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Monnet, E. (2003). Gastric dilatation-volvulus syndrome in dogs. Veterinary Clinics: Small Animal Practice, 33(5), 987-1005.
- Brockman, D. J., Washabau, R. J., & Drobatz, K. J. (1995). Canine gastric dilatation/volvulus syndrome in a veterinary critical care unit: 295 cases (1986-1992). Journal of the American Veterinary Medical Association, 207(4), 460-464.
- Glickman, L. T., Glickman, N. W., Perez, C. M., Schellenberg, D. B., & Lantz, G. C. (1994). Analysis of risk factors for gastric dilatation and dilatation-volvulus in dogs. Journal of the American Veterinary Medical Association, 204(9), 1465-1471.