Hunde spiser græs: Her er 5 teorier

Det kan virke besynderligt, når hunde spiser græs, men det er faktisk en god ting, at de gør det.
Hunde spiser græs: Her er 5 teorier

Sidste ændring: 13 december, 2018

Hvis du har en have, eller hvis du går tur med din hund i parken, har du sikkert set ham spise græs mindst én gang. Det er ikke fordi, det er en delikatesse for hunde; de bruger det mere som en slags naturmedicin. Der er også andre grunde til hvorfor hunde spiser græs. I denne artikel vil vi fortælle dig de forskellige grunde til, hvorfor hunde spiser græs, og forklare hvorfor det faktisk er normalt for dem.

Hvorfor hunde spiser græs

Græs er altid blevet brugt af hunde

Måske har du spurgt dig selv, hvad grunden er til denne besynderlige opførsel, hunde har. Hvis hunde er kødædere – og det er de – hvorfor spiser de så græs ligesom får og køer? Tro det eller ej, hundes tætteste forfader, ulven, havde også denne vane. Ulve elsker at spise grønne planter i naturen.

Selvom nogle ejere ikke lader deres hunde spise græs, er det dog sandheden, at græs er godt for din hunds helbred – i de rette mængder. Din firbenede ven kan kaste op efter at have spist græs. Det betyder ikke, at græsset har gjort skade på ham. Det betyder, at græs har tjent sit formål: At rense ud i din hunds mave.

Grunde til hvorfor hunde spiser græs

Selvom spørgsmålet om, hvorfor hunde spiser græs, ikke er blevet konstateret, så er der flere teorier, der kan hjælpe os. Det virker måske underligt for os mennesker, men i virkeligheden er der flere logiske forklaringer.

Vil du gerne vide, hvorfor hunde spiser græs? Så læs videre for nogle mulige grunde, du bør kende til:

1. For at rense sig selv

Hunde kan ikke gå på apoteket og købe fordøjelsesmedicin eller afføringsmiddel. De er nødt til at bruge, hvad der er tilgængeligt, når de har mavepine. Her kommer græs ind i billedet.

Hunde kaster op eller får afføring efter at have indtaget græs. Faktisk er det et lille hjælpemiddel, så du bør lade din hund spise det.

2. For at følge “tradition”

Som nævnt tidligere, så har ulve også en tendens til at spise græs ofte. Mens du måske tror, at det er usædvanligt eller skørt, så må du forstå, at din hund blot gør noget, den har arvet fra sine vilde forfædre. Det er ikke den eneste vane, hunde har arvet. For eksempel går både hunde og ulve rundt i cirkler, inden de lægger sig til at sove.

3. For smagens skyld

Hvem siger, at hunde kun kan lide kød? De vil også gerne smage noget mere naturligt en gang i mellem. Måske kan det være et tegn på, at den foder, du giver, er kedelig for hunden, og derfor spiser han græs.

Hunde spiser grøntsager, fordi de kan lide smagen, og fordi de har det godt bagefter. Det er det samme, der sker med dig, når du spiser friske og naturlige produkter! Det er vigtigt at huske på, at de ikke bare spiser al slags græs. Hunde spiser græs, der har en speciel smag – de har præferencer.

De leder efter den bedste variant af græs. De er ret intelligente, når de søger efter føde, og de kan bruge flere minutter på af snuse sig frem til det bedste.

4. For at mætte deres appetit

Hunde i alle aldre spiser græs

Græs indenholder store mængder fibre, som du ved er godt for at gøre en mæt. Det er blandt andet derfor, hunde spiser græs; for at fylde deres tomme mave. Så kan det være lige meget for hunden, at det er græs – hunde vil bare gerne føle sig tilfredse uden en tom mave.

5. Som supplement til deres kost

Endnu en teori til at forklare hvorfor hunde spiser græs, er, at hunde har brug for at afbalancere deres kost. Hvis din hund blot får en masse kulhydrater, vil han på et tidspunkt gerne have nogle vitaminer og mineraler fra en anden kilde.

Hvis du fodrer din hund med det samme hele tiden, vil det kunne skade hans tarmflora. Det kan resultere i et svækket immunforsvar. Med andre ord vil din hund blive oftere syg og have mindre energi.

Derfor, hvis du ser din hund spise græs, skal du ikke råbe af ham. Du bør tænke over, hvilken form for næring han mangler og så ændre i hans daglige kost.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.