Canaan hunden: Vild i flere generationer

Canaan hunden er en race med mere end 1.000 år, som har haft en semi-vild livsstil i lang tid. Deres tilpasning til at leve med mennesker kan alligevel være let for alle.
Canaan hunden: Vild i flere generationer

Sidste ændring: 04 juli, 2019

Takket være dens nylige fortid er denne race ret klog, når den står overfor problemer. Canaan hunden tøver heller ikke med at advare dig med sin gøen, når en fremmed er i nærheden.

Den kan godt ligne en hvid hyrdehund, men Canaan hunden har halen krøllet hen over ryggen, hvilket giver tegn på, at det ikke er en hyrdehund. Interessant nok, har denne race sin egen historie.

Canaan hunden og dens historie

Canaan hundens historie er meget interessant. Det er en primitiv race, der levede i Mellemøsten, hvor de fungerede som almindelige hyrdehunde. De fulgte kvæg til bjergene, beskyttede dem mod kødædere, og beskyttede også huset eller landsbyen mod ubudne gæster.

I det 1. århundrede fik den romerske invasion dog befolkningen i området til at sprede sig, og Canaan hunden, der var opdrættet og skabt til at arbejde med mennesker, blev vild. De levede frit i Negev-ørkenen og var længe en vild race.

I næsten 2.000 år var Canaan hunden vild, men afhængig af mennesker. Få af dem levede tæt på husdyr hos de resterende landsbyer, andre blev tæmmet igen, og mange andre overlevede ved at spise affald.

I starten af det 19. århundrede havde nogle beboere i området brug for hjælp af stærke og kloge hunde, der var gode vogtere. Racen Canaan var det bedste valg, og de tilpassede sig overraskende godt til det nye liv som arbejdshunde og følgesvende.

En stærk karakter

Canaan hunden er af mellemstor størrelse og vejer mellem 18 og 25 kg. Hannen er normalt større end hunnen, og generelt bliver de 50-60 cm lange. Disse hunde har en firkantet krop og et balanceret udseende, der er adræt og muskuløs, ligesom mange andre hyrdehunde.

Canaan hunden er af mellemstor størrelse og vejer mellem 18 og 25 kg

De har et kileformet hoved med en firkantet snude og stramme læber. Deres hoved virker bredere, end det egentligt er, fordi deres ører sidder lavt. Ørerne er trekantede og stikker ud ovenpå hovedet. De kan let bevæge sig i mange forskellige retninger, og de er utroligt udtryksfulde.

Et af de mest karakteristiske træk ved denne race er deres haler, fordi de krøller op over ryggen. Selvom de ved første øjekast ligner hyrdehunde, har de en lige hale, der hænger mod jorden. Canaan hunden er faktisk en primitiv race, ligesom en Sibirisk husky.

Canaan hunden har to lag pels. Det inderste lag er tykt som uld, hvilket beskytter dem mod de ekstreme temperaturer i ørkenen; nattens kulde og dagens hede. Det ydre lag har tykt, mellemlangt hår.

Pelsen kan være af forskellige farver: Lys brun, rødlig eller sort. De kan have en maskelignende markering i ansigtet, men det skal være symmetrisk. Racens officielle standard accepterer ikke grå, stribet eller helt sort. Masken og hvide markeringer kan være kombineret med hvilken som helst anden farve.

Canaan hundens adfærd

De mange århundreder, racen har levet i vildmarken, har sat sine spor. De er selvstændige hunde med en god evne til at løse problemer. I stedet for at være stædige, er de intelligente, og de tænker virkeligt over, om det, de vil have, virkeligt er værd at bruge tid og energi på.

Canaan hunden leger i blade

Canaan hunden er ikke så tålmodig i forhold til kedsomhed og inaktivitet. De er vante til at være aktive, søge efter mad eller lege med flokken. Derfor er mental stimulering utroligt vigtig for denne race. Disse hunde er er gode til at tage med på lange ture i bjergene. De har brug for mindst tre gode gåture om dagen.

Grundet deres store selvstændighed og vogtende ånd, stoler de ikke på fremmede, hverken hunde eller mennesker. De tøver ikke med at gø, hvis der sker noget mærkeligt omkring dem. De viser dog sjældent aggression. Racen er beregnet til at skræmme fremmede væk – ikke at skade dem.

Pasning af Canaan hunden

Da de først for nyligt har fundet vej tilbage til menneskets hverdag og liv, og da deres kunstige genetik derfor har været forholdsvis kort, er der stadig ingen almindelige arvelige sygdomme hos racen. Det betyder dog ikke, at deres sundhed og dyrlægebesøg skal tilsidesættes.

Det er vigtigt, at du følger dyrlægens vaccinationsprogram. Da Canaan hunden godt kan lide at stikke af ud i skoven, skal den behandles for enhver intern eller ekstern parasit. Ligeledes skal du regelmæssigt undersøge deres kroppe for parasitter og splinter, der kan sidde fast i ben eller ører.

Canaan hunden er en race med mere end 1.000 år, som har haft en semi-vild livsstil i lang tid. Deres tilpasning til at leve med mennesker kan alligevel være let for alle, så længe du er opmærksom på deres intelligens og behov for mental træning.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.