En labradors forventede levealder kan afhænge af farven

08 februar, 2020
Indavl kan blive et stort problem for både hunden og ejeren.
 

En undersøgelse udført af University of Sidney viser, at en labradors forventede levealder kan afhænge af farven. Vi vil fortælle dig meget mere om dette i dagens artikel.

En undersøgelse fandt frem til, at chokoladefarvede labradorhunde vil leve færre år end de sorte eller hvide labradorhunde. Indavl er den største risiko for dette.

En omfattende undersøgelse af hundens farve

University of Sidney brugte 33.000 labrador retrievers, der levede i England til at konkludere, at den chokoladefarvede udgave af dem mere sandsynligt ville leve i mindre tid. Desuden viste undersøgelsen, at chokoladebrune labradorhunde er mere udsatte for at komme til at lide af infektioner i ørerne og få sygdomme i huden.

En labradors forventede levealder er 12,1 år, 10 % længere end den chokoladebrune labrador. Denne farve, som er recessiv (vigende arveanlæg) i denne race, opstår kun hvis begge forældre bærer gener med sig.

Det er derfor, avlerne normalt er nødt til at ty til indavl for at kunne få de chokoladebrune hvalpe. Men det er selvfølgelig med til at ødelægge genernes diversitet for labradorhunde.

en chokoladebrun labrador
 

Indavl påvirker ikke kun den chokoladebrune labrador, men hele racen under et. Dette er især gældende, når vi taler om overvægt og hofteledsdysplasi. Undersøgelsen estimerede, at 8,8 % af labradorhunde i England alene er overvægtige, især når vi taler om kastrerede hanhunde.

Det farlige ved indavl i forbindelse med en labradors forventede levealder

Desværre er indavl ved dyr en ret så almindelig praksis for uetiske avlere. På grund af lighederne i det genetiske materiale i afkommet ved denne praksis, kan de få genetiske mangler og recessive sygdomme, der ikke ville være opstået i den traditionelle avl.

et kuld hundehvalpe

Nogle autosomale recessive sygdomme med baggrund i denne praksis kan i alvorlig grad påvirke helbredet hos en hund: Epilepsi eller cancer for eksempel kan også skyldes indavl. Nogle indavlede hunde går dog fri, eller også er deres livskvalitet ikke så påvirket af det.

Uanset hvad så kan hver og en af disse små defekter have en akkumulerende karakter. Det betyder, at jo mere du krydser hunde, der er i familie med hinanden, jo dårligere vil deres helbred være, og den forventede levetid for disse hvalpe vil være kortere.

 

De værste tilfælde af indavl kan ifølge den britiske forening for kenneler føre til infertilitet eller dødsfald hos hvalpene. Genetiske test af de kommende forældre kan være med til at undgå tab af racens genetiske diversitet.

Men ansvarlige indkøb eller adoption af ejerne vil i sidste ende være den eneste holdbare løsning. Det vil i sidste ende hjælpe både dyrene og ejerne.