Fælles myndighed over et kæledyr: Hvordan virker det?

25 december, 2019
Der er mange tilfælde, hvor en eller begge parter af et skilt par må søge om at få fælles myndighed over deres kæledyr. Hvad er tilfældene, hvor det skal gå gennem en domstol?

Fælles myndighed over et kæledyr er en relativ ny juridisk procedure. Det er nu lige så gængst som procedurer for myndighed over børn, når det kommer til skilsmisse.

Denne nye juridiske omstændighed handler om meget mere end spørgsmålet om, hvem der får lov at beholde dyret.

I dag vil vi forklare de gængse problemer, som folk står over for, når det kommer til fælles myndighed. Vi vil give dig de forskellige karaktertræk for fælles myndighed efter en skilsmisse eller et par, der slår op.

Loven i forhold til fælles myndighed over et kæledyr

De nuværende love beskytter de bedste interesser for børn, som er indblandet i skilsmisser, men lovene for kæledyr gavner primært deres ejere. Loven anser stadig dyr som værende en personlig ejendel og mennesker kan eje og kontrollere dem.

Domstole kan kun give et kæledyr til sin retmæssige juridiske ejer. At give fælles myndighed eller besøgsrettigheder til et pars kæledyr er præcis det samme, set fra den juridiske side, som at skulle deles om deres fjernsyn og flytte det frem og tilbage fra den ene uge til den anden.

Før en dosmtol beslutter, hvem der får hvad efter en skilsmisse, skal man først overveje, om kæledyret var fælles eje. De har brug for at beslutte, om de kan dele dyret 50/50 eller om de bliver nødt til at lave en mere retfærdig fordeling. De bliver også nødt til at beslutte, hvilke ejendele der faktisk tilhører paret. Foruden dette skal værdien af hver ejendel fastsættes.

Til sidst vil domstolen tage med i overvejelserne, hvis der var en ægtepagt eller andre juridiske dokumenter. Når det kommer til at beslutte, hvem der får lov at beholde familiens kæledyr, vil en hver domstol bruge de samme regler, som de ville, når det kom til at fordele andre ejendele.

Disse konflikter er ret gængse indenfor fælles køb af heste dedikeret til at deltage i konkurrencer. Så du bør altid lave en juridisk kontrakt, før du køber et dyr med en anden person. Det skal gøres for at undgå en fremtidig juridisk uenighed.

Skilsmisse: Hvem får lov at beholde kæledyret?

Mand rækker hånd ud mod kvinde og hund som symbol for fælles myndighed over et kæledyr

Omstændighederne for den fælles myndighed og deres pligter skal være tydeligt og objektivt specificeret i den juridiske kontrakt, hvis du ønsker at undgå fremtidige dyre juridiske strider.

Det første, man skal gøre klart i sådan en kontrakt, er, at et hvert økonomisk bidrag, der laves af en af parterne, skal nævnes. Disse udgifter er essentielle, når det kommer til at afgøre, hvad der passer til hver person i tilfælde af opsigelse af kontrakten.

Derudover hjælper de også med at regulere ansvarsområderne for hver ejer i forhold til økonomisk støtte til dyret. Ligeledes går loven ud fra, at den økonomiske investering for hver medejer var den samme. 

Hvis det ikke er tilfældet, skal parterne dog specificere procentdelen af investeringerne i kontrakten, sammen med deres pligter og rettigheder.

Med hensyn til pligter og rettigheder håndhæver de fastlagte klausuler i sådan en kontrakt, som en generel regel. Det giver dem også retten til at uddelegere deres egne ansvarsområder til en anden part efter eget valg baseret på deres egne betingelser.

I tilfælde af uenighed mellem parterne eller at usammenhængende eller vilkårlige klausuler blev nævnt i kontrakten, har parterne ret til at bede om at få det annulleret. De ville så modtage kompensation i forhold til deres del af medejerskabet.

Fælles myndighed

Mand med pige og hund på færge

Der er nu mange skilsmisser med fælles myndigheder over et kæledyr. I disse tilfælde erklærer aftalerne, at kæledyrene er familiemedlemmer og ikke ejendele, man kan fordele mellem sig.

Sandheden er, at der er flere og flere tilfælde af par, som laver ægtepagter, der dækker deres kæledyr i tilfælde af skilsmisse. I disse dokumenter, er ansvarsområderne og rettighederne for hver part nøje specificeret for at kunne garantere, at dyret bliver passet ordentligt på.

Logisk indeholder denne form for regulering også detaljer om opdeling af udgifter. Som i alt lige fra dyrets ernæring til hygiejne, velvære og endda forebyggende medicin. Det er altså de grundlæggende behov.

Regler om fælles myndighed er også på plads, så et hvert brud på båndet mellem hvert medlem af paret ikke vil påvirke, at de kan nyde deres kæledyr.

I dette henseende bør folk lave en aftale på forhånd. Det skal være en, som nævner, hvordan de hver især tilbringer hverdage og weekender med deres kæledyr. Hvis der vil være et mødested med formålet om at aflevere og hente kæledyret, skal det også nævnes.

De bør også nævne alle andre praktiske omstændigheder, som kunne forebygge fremtidige konflikter mellem parterne i en skilsmisse.

Alle disse problemer er temmelig innovative i vores nuværende juridiske system. Det er på tide at stoppe med at tænke på dyr som genstande og ejendele. Vi skal tilskrive dem den værdighed, vi ville tilskrive vores børn. Dette er helt sikkert et skridt tættere på den fulde anerkendelse af, at dyr er levende væsener med rettigheder.

  • Derecho animal. 2014. Custodia compartida sobre animales. Extraído de: https://ddd.uab.cat/pub/da/da_a2014v5n4/da_a2014v5n4a4.pdf
  • Padres divorciados. Quién se queda con la mascota. Extraído de: http://www.padresdivorciados.es/pdf/Divorcio%20con%20Mascotas_%20C_n%20quien%20se%20queda%20el%20animal.pdf