Hvalernes ruter er de samme som for 270.000 år siden
Det er ikke let at studere hvalernes ruter. Især ikke hvis du gerne vil se, hvordan det så ud for tusinder af år siden. Men nu kan vi, takket være nogle små bløddyr.
År efter år har hvalerne som mange andre dyr haft en tendens til at følge de samme ruter. Men det er svært for os at være sikre på, at det altid har været sådan. Der er eksempler nu om dage på, at disse ruter kan ændre sig.
Det gør det hele mere signifikant, at en ny undersøgelse viser, at hvalerne svømmer de samme ruter som for næsten 300.000 år siden.
Rurer: GPS i fossiler
Hvalerne har ofte bløddyr kaldet rurer på deres kroppe. Disse små skabninger er små gæster, der klæber sig til hvalerne for at overleve. Men de kan ende som fossiler ligesom alle andre dyr. Ved at studere nogle af disse fossiler har forskere ved University of California fundet deres vej tilbage til hvalerne, der døde for tusinder af år siden.
Men hvordan kunne de gøre dette? Jo, rurerne optager kalk, mens de sidder på hvalens krop, hvilket hjælper dem med at vokse. Det gør dem til gode markører af vandets kvalitet, hvor de befinder sig. Det betyder altså, at disse små rurer kan give os et fingerpeg om, hvor deres værtshvaler har været.
Rurer bruger hvalerne som en slag sikkert levested, og som en form for transport til området med mere næring i vandet og større chance for at reproducere og sprede sig.
Det er også nemt for forskerne at linke en bestemt form for rurer til en bestemt hvalart. Det er, fordi vi ved, at den bestemte art af rurer levede på bestemte hvalarter. Derfra har man været i stand til at lave et kort over tidernes migrationsruter af nogle af de mest kendte underarter som pukkelhvalen og gråhvalen.
De har været i stand til at bevise, at nogle flokke af pukkelhvalerne har fulgt de samme ruter langs kysten ved Panama gennem 270.000 år. Det er særlig interessant, fordi det hjælper os med at forstå, hvordan disse store skabninger kunne tilpasse sig til ting som klimaforandringer.
Hvalernes ruter: Pukkelhvalerne
Forskerholdet ledet af Larry Taylor har tilbragt meget tid med at studere rurer. Deres mål var at se, hvilken slags information de kunne få om hvalernes ruter på den måde.
På det tidspunkt, vidste forskerne allerede, at vi kan se på rurerne, der har klæbet sig fast til hvalerne, for at studere de omgivelser, de har svømmet med igennem årene. Forskerteamet gjorde noget lignende. I dette tilfælde drejede de dog uret tilbage hundrede af tusinder af år til fortiden.
Pukkelhvalerne kan veje over 36 tons og være over 150 meter lange. Det gør dem til en af de største hvalfisk i verden. De er også ret adræte og kan hoppe langt op over vandet. Hannerne hos pukkelhvalerne producerer sange, der er næsten 20 minutter lange, men vi kender stadig ikke formålet med dette.
Pukkelhvaler følger en bestemt rute på omkring 20.000 km hvert år. I løbet af sommeren lever de i de kolde arktiske farvande, hvor de finder det meste af deres føde. Når temperaturen så falder, begynder de deres lange tur til tropiske og subtropiske regioner for at føde og passe deres unger.
Det er derfor, der er pukkelhvaler fra både den nordlige og sydlige halvkugle ved Costa Rica og Panama hvert år.
De begiver sig også til andre farvande. Der har været et stort antal af dem i Middelhavet og Østersøen i de senere år, sikkert fordi de vokser i antal, fordi man har forbudt fangst af dem.
Vi håber, at disse nye undersøgelser kan give os et fif om, hvordan vi kan hjælpe dem til at blive udbredt i alle havene igen.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Trueman, C. N., & Glew, K. S. J. (2019). Isotopic tracking of marine animal movement. In Tracking Animal Migration with Stable Isotopes (pp. 137-172). Academic Press.