Kattedamen: Kvinden, der redder hundredevis af katte

Kattedamen lærer os, at det er muligt at redde hundredevis af killinger ved at give lidt af vores tid hver dag. Med hårdt arbejde og kærlighed har hun fuldført det, som hun havde sat sig for.
Kattedamen: Kvinden, der redder hundredevis af katte

Sidste ændring: 24 maj, 2019

Hannah Shaw, bedre kendt som kattedamen på de sociale medier, har dedikeret sit liv til at redde hjemløse kattekillinger. Hun har taget sig af mere end 100 killinger, som nu har fundet deres varige familier.

Hannah samarbejder med adskillige dyreværnsforeninger, som giver hende besked, hvis de modtager et kuld. Hun bor nu lige udenfor Washington DC med sin kæreste, der er professionel fotograf.

De har tre permanente katte (Coco, Eloise og Haroun, som tilhører hendes kæreste.) De har selvfølgelig altid et kuld killinger, som de giver mad ved hjælp af flaske.

Men “Kattedamen” hjælper ikke kun de killinger, der ender i hendes hus. Hun underviser også resten af verden i, hvordan man tager sig af et kuld killinger, hvis man skulle få behov for det.

Rigtig mange meget unge killinger bliver aflivet på dyreinternater. De kan ikke spise selv, før de er halvanden måned gamle. Hvis der ikke er personale nok, vil de kuld af killinger, der kommer til internaterne uden en mor, ende med at dø.

Det smukke arbejde, Kattedamen laver

Det er derfor, Kattedamen har viet sit liv til at redde disse små væsener, som ingen andre vil eller kan tage sig af. Det begyndte alt sammen med de killinger, der blev efterladt ved hendes hus.

Ret hurtigt begyndte folk også at spørge om information og træning i, hvordan de selv kunne klare det. Det var sådan, Hannah begyndte at undervise andre i, hvordan de kan redde hjemløse killinger.

Kattedamen lærer andre at redde hjemløse killinger

Nu underviser Hannah verden i, hvordan man giver flaske til små nyfødte killinger, hvordan man lærer dem at bruge kattebakken, hvordan man grundlæggende passer på dem, og hvordan man kan holde dem sunde og raske.

Hun viser også, hvordan man får killingerne til at føle sig veltilpas, glade og trygge i deres midlertidige hjem. Alt dette skal ske, før de kan klare sig selv og blive klar til at blive adopteret.

Træning

Kattedamen er aktiv på de sociale medier, hvor hele verden følger med i, hvordan hendes killinger vokser op. Men nu har hun også lavet en detaljeret hjemmeside, som trin for trin beskriver, hvad du skal gøre med hjemløse killinger.

Som om dette ikke var nok, så har hun også en YouTube kanal. Den indeholder oplysende videoer om, hvordan du kan tage dig af disse sårbare små skabninger.

Hannah laver også workshops og kurser for dyrenes beskyttelse i hele Nordamerika. Hendes formål er at oplære hundredevis af frivillige og professionelle, så de kan stoppe aflivningen af killingerne. En måde at klare det på, er ved at anskaffe sig de ting, som en nyfødt killing skal bruge. Hun skaffer også plejeforældre i alle de byer, hun besøger.

Munay, den peruvianske killing

I sommeren 2017 var Kattedamen på ferie i Machu Picchu i Peru, hvor hun pludselig hørte skrig fra noget, som helt afgjort lød som en killing. Hun fulgte efter lyden og opdagede en lille tynd killing, som nogle børn legede med.

Hun overtalte dem til at give hende killingen. Mindre end 48 timer senere lykkedes det Hannah at rejse hjem til USA med Munay i sit skød.

Munay, den preuvianske killing, bor nu sammen med en ældre bror. Selvom hun rejste til USA i så tidlig en alder, vil hun ikke glemme sine rødder. Faktisk har Munay været med til at skaffe tusindvis af dollars til dyrebeskyttelsesorganisationerne, så andre folk kan fortsætte med at redde killinger i Peru.

Kattedamen med kattekilling

Chloe, killingen, der ikke kunne gå

Stjernen i denne skønne fortælling er en killing ved navn Chloe. Hannah kom til en af de dyrebeskyttelsesorganisationer, som hun arbejder sammen med, for at hente en hjemløs killing, som var blev fundet helt alene. Da hun kom frem, gav de hende den lille killing, Chloe, som de lige havde reddet.

Hun var lidt ældre end de katte, Kattedamen normalt tager imod. Men Chloe havde noget unikt ved sig, som gjorde hende specielt udvalgt til at blive aflivet: Hun var lam fra hoften og ned.

Uden at vide, hvad hun skulle gøre, tog Kattedamen Chloe med sig hjem. Efter cirka tyve besøg hos dyrlægen og andre specialister og en masse undersøgelser, kunne de konkludere, at katten aldrig ville komme til at gå igen.

Men Chloe og Hannah har vist os, hvor vigtigt det er at elske vores små venner ved både at acceptere deres styrker såvel som deres svagheder. Chloe kommer aldrig til at kunne gå, men hun er en meget livlig, intelligent og selvstændig kat.

Chloe har ligesom Munay hjulpet med at samle penge ind til at kunne redde andre katte med de samme fysiske problemer, som hun har. Den har formået at betale for terapien for nogle andre lamme katte. Desuden har Kattedamen lavet videoer og træningsforløb for katte, der er lammede.

Kattedamen redder liv!

Det er et udsat job at passe og pleje efterladte katte. Uden mødre til at tage sig af dem eller folk, som ved, hvordan man skal gøre det, er de dømt til at dø. Det gælder, også selvom de når at komme hen til en organisation.

Men Kattedamen lærer os, at det er muligt at redde hundredevis af killinger ved at give lidt af vores tid hver dag. Med hårdt arbejde og kærlighed har hun fuldført det, som hun havde sat sig for. Og hun er stadig i gang med det den dag i dag.

Vigtigste billedkilde: Facebooksiden Kitten Lady


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.