Iransk soldat mister sit ben for at redde en hund

Uden at tøve gik den unge mand ned for at hjælpe hunden. Men for at kunne befri hunden måtte han støtte det ene ben på en del af en mine.
Iransk soldat mister sit ben for at redde en hund

Sidste ændring: 13 oktober, 2018

Mohammad siger, at han elsker dyr. Hans ord blev sat på en prøve, da han reddede en hund, der var fanget i noget pigtråd ved siden af et minefelt. Soldaten mistede det ene ben for at redde en hund, men han fortryder ikke et øjeblik.

Historien om en soldat, der elsker dyr

“Jeg ville gøre det igen,” siger Mohammed, hvis efternavn er Bakhtar. Denne 19-årige bor i Iran, et land fyldt med konflikter. Det er også et sted, hvor de forskellige fortolkninger af islam fører til mishandling af hunde.

Men Mohammed er en helt, fordi han reddede en hund, hvilket for en stund dog kan give en pause imellem de forskellige politiske og religiøse gruppers stridigheder. Måske er der åbnet en lille sprække af håb for, at de behårede venner kan blive mere accepterede.

Mohammed aftjente sin værnepligt, da ulykken skete, fordi han ville redde en hund. Han havde kun et år tilbage af den.

Læs hvordan en ung iransk soldat risikerede sit liv for at redde en hund

Mohammed på sygehuset

Bakhtar var på vagt en kold nat, da han pludselig hører vedvarende klagende hyl. Han fandt snart ud af, at det var en lille hund, som var fanget i pigtråd ved siden af et minefelt.

Uden at tøve gik den unge mand ned for at hjælpe hunden. Men for at kunne befri hunden måtte han støtte det ene ben på en del af en mine.

Hunden løb bort, så snart den var blevet befriet. Desværre var Mohammeds skæbne allerede beseglet. Få sekunder efter var der en voldsom eksplosion, som ødelagde det nederste af hans ben.

Historien om Bakhtar gik viralt og fik vækket medierne

Soldaten blev omgående overført til et hospital i byen Tabriz, som ligger i den nordøstlige del af landet. Men lægerne kunne ikke stille noget op for at redde hans ben, så det måtte amputeres.

Snart gik denne historie viralt på de sociale netværk om hvordan han havde reddet en hund, især Twitter og Telegram. Så kom det i avisen og på fjernsynet.

Derfor blev hospitalet, hvor han var indlagt, invaderet af journalister, folk fra regeringen og en masse almindelige mennesker. Alle ville de takke Mohammed for hans heltemodige indsats.

I det øjeblik var det ligegyldigt, at Bakhtar er sunni. Det er et religiøst mindretal i Iran, hvor shiiterne er den dominerende gruppe.

Mohameds indsats for at redde en hund fik alle til at glemme deres religiøse og politiske forskelle

Mange folk var optagede af den unge mands fremtid. De forlangte en form for hjælp til ham, så han kunne klare sig.

Selv den iranske vicepræsident Masoumeh Ebtekar lykønskede den unge mand. Han kaldte ham “en kilde til ære og stolthed for enhver iraner.” Han tilbød ham også et job i miljøbekyttelsesorganisationen EPO, som sorterede under ham.

Den unge mand kaldte det forslag “en drengedrøm.” Jeg håber det bliver virkelighed! Jeg håber også han kan bidrage til at hunde kan få en større accept i et samfund, der fortrinsvis er styret af islamiske love.

En bedre fremtid for Mohammed og hundene i den islamiske verden

Da han vendte tilbage til Marivian, byen hvor han bor i regionen Kurdistan, blev den unge mand mødt velkommen af en stor menneskemængde. Mange folk kom med takke-bannere og blomster til ham.

Bakhtar siger, at da han var dreng og boede i den lille by, havde han en hund. Han holdt også meget af naturen. Så blev han nødt til at flytte til byen for at komme i gymnasiet og for at arbejde. Derfor havde han ikke mulighed for at have et kæledyr.

Måske vil livet, som både giver og tager fra os, give ham en chance for at han kan blive lykkelig med et godt job omgivet af de dyr, han elsker så meget.

Billedkilde til det andet billede: www.clarin.com

Det kan interessere dig ...
Krigsveteran og servicehund bliver begge ansat i forretning
My AnimalsLæs den på My Animals
Krigsveteran og servicehund bliver begge ansat i forretning

Der er så mange historier om soldater og hunde, der har hjulpet hinanden. Denne handler om en krigsveteran, der blev ansat i en butik med sin servi...