Tab af vådområder: Grunde og konsekvenser

Vådområder er beskyttelse af biologisk diversitet, men desværre har menneskers handlinger sat disse økosystemer i fokus. Læs med for at opdage mere om tab af vådområder.
Tab af vådområder: Grunde og konsekvenser
Miguel Mata Gallego

Skrevet og kontrolleret af biolog Miguel Mata Gallego.

Sidste ændring: 22 december, 2022

Læs med for at opdage mere om tab af vådområder over tid. Vådområder er et af de mest økologisk værdsatte økosystemer på jorden. De er dog under konstant reducering på grund af klimaændringer og udvidelse af industrier, som giver produkter til menneskeligt forbrug.

Vi har desværre mistet omkring 15,3 milliarder træer, hvilket repræsenterer den nuværende reducering af økosystemet. 

Hvorfor forsvinder vådområder? Hvad er konsekvenserne for samfundet og biodiversitet? Og hvad kan vi gøre for at forebygge det? Vi vil svare på disse spørgsmål og mange flere i denne artikel.

Vådområder: Værdifulde økosystemer

Vådområder er økosystemer, som periodisk eller permanent er oversvømmet med lavt vand. Det lave vandniveau giver mulighed for etablering af alle mulige typer af planter, som støtter en enorm diversitet af dyr.

Vådområder er et relativt sjældent økosystem, men de er alligevel meget vigtige. Det er, fordi de er hjem for et meget højt niveau af biodiversitet, især for fugle. Deres tilstedeværelse sikrer husly og føde for hundredevis af fisk, fugle, hvirvelløse dyr, padder og pattedyr.

Når levestederne er ringe, især i landbrugsområder, er vådområder en stor kilde til heterogenitet. De giver husly og hvilesteder til millioner af trækfugle såsom traner og storke.

På grund af uhæmmet menneskelig udvikling er de fleste af jordens vådområder dog truede eller er forsvundet. Hvorfor? Det vil vi fortælle dig i denne artikel.

Dyr som dette kan blive truet ved tab af vådområder

Historiske processer, som eliminerer økosystemer og fører til tab af vådområder

Gennem historien har der været mange historiske begivenheder, som har tilpasset og/eller elimineret hele økosystemet baseret på de dominerende tanker eller økonomiske behov for den tid.

I den vestlige verden har ændringer i brug af jorden resulteret i tab af vådområder. Miasmateorien, der var populær indtil i slutningen af det nittende århundrede, forbandt smitsomme sygdomme med “dårlig luft” fra vådområder og sumpe.

Idéerne om hygiejne, der forbandt vådområder med sygdom og mekanisering af landbrug, har været den primære kraft, der førte til tab af vådområder gennem historien.

Disse idéer fandt sted i sammenhæng med spredningen af mekanisering af landbrug, hvilket førte til, at millioner af vådområder blev tørlagt til landbrug i hele verden.

Tab af vådområder i tal

Tab af vådområder rundt omkring i verden er virkeligt dramatisk. Noget forskning har skønnet, at 87% af jordens vådområder er forsvundet siden det 19. århundrede.

For eksempel hvis man alene ser på Midtvesten i De Forenede Stater, skønner nogle studier, at fra 1850 til 1930 drænede mennesker minimum 50 millioner kvadratkilometer vådområder til landbrug.

I Spanien kender vi fra historiske dokumenter til den enorme betydning af flere tusindvis af vådområder, som var i området ved Den Iberiske HalvøNogle store søer, såsom Antela i Ourense eller La Nava i Palencia, bukkede under for udviklingen af landbrug i det tyvende århundrede.

Udviklingen af landbrug i fortiden så bestemte områder som uinteressante og unødvendige. Som et resultat af det forårsagede det et stort tab af vådområder. Tingene vendte sig dog hurtigt, som vi vil se i det næste afsnit.

Den økologiske gendannelse af disse områder

På trods af regeringernes lyster og økonomiske interesser begyndte organisationer til bevaring hurtigt at kæmpe for bevaringen af vådområder. De opnåede dette ved at demonstrere værdien og betydningen af vådområder for hundredevis af arter.

For eksempel blev Ramsar Konventionen udviklet i 1970´erne, som fremlagde bevaring af millioner af hektar vådområder af international betyning. I dag er mere end 2 millioner kvadratkilometer vådområder beskyttet af denne konvention.

Gendannelse af Nava lagunen, et paradis for fugle

Vi har også tusindvis af eksempler på gendannede vådområder. Et af de mest symbolske er i Spanien, mere specifikt i Nava lagunen i Palencia. Før det tyvende århundrede var denne lagune et af de vigtigste vådområder på halvøen, der dækkede næsten 5000 hektar under regnsæsonen.

I det 19. århundrede blev lagunen beskrevet som et uovertruffent levested for fugle, som mange vidnesbyrd indikerer:

Det tjener som husly, især om vinteren, for et utal af arter af vandfugle af forskellige former inklusiv tre typer af gæs, mange typer af ænder, ugler og andre fugle, som er ekstremt farverige og ukendte i resten af landet”.

-Pascual Madoz, Statistical Dictionary (1859)-

Endnu en gang udryddede udviklingsplanerne for det tyvende århundrede biodiversitet, og lagunen blev drænet i 1968 til landbrug. Fra år 1990 og frem overtog den spanske Junta de Castilla y León dog den delvise gendannelse af lagunen, hvilket var et af de bedste eksempler på gendannelse af gamle vådområder i Spanien.

Siden 1990 er kun lidt over 15% af det oprindelige område blevet gendannet.

Denne lagune er et sted af global betydning for grågæs (anser anser) med omkring 12.000 individer rapporteret i vintersæsonen. Andre vigtige fugle finder også husly her, såsom stortrappe (Otis tarda) og skarveænder (Oxyura leucocephala).

Med tilstrækkelig finansiering og politisk vilje kan tab af vådområder på grund af mennesker blive gendannet.

Der opleves stort tab af vådområder på grund af mennesker

Pleje af vådområder er pleje af biodiversitet

Som konklusion kan vi sige, at vådområder er ekstremt vigtige økosystemer for mange dyr, især fugle. Hvis vi hjælper i bevaringen af dem, fremmer vi den langsigtede ydeevne for tusindvis af arter, som har vådområder som deres hjem. Pleje af vådområder er derfor pleje af biodiversitet.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Davidson, Nick C. (16 de octubre de 2014). «How much wetland has the world lost? Long-term and recent trends in global wetland area»Marine and Freshwater Research (en inglés) 65(10): 934-941. ISSN 1448-6059doi:10.1071/MF14173. Consultado el 18 de diciembre de 2020.

  • McCorvie, M., & Lant, C. (1993). Drainage District Formation and the Loss of Midwestern Wetlands, 1850-1930. Agricultural History, 67(4), 13-39. Retrieved December 18, 2020, from http://www.jstor.org/stable/3744552

  • Gardner, R. C., & Davidson, N. C. (2011). The ramsar convention. In Wetlands (pp. 189-203). Springer, Dordrecht.

  • Jubete, F. (2004). El proyecto de recuperación de la laguna de La Nava: una iniciativa de éxito. Revista Ecosistemas13(2).


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.