5 dyr, der kan hjælpe os med at helbrede visse menneskelige sygdomme

Vores lange liv er ikke uden komplikationer: degenerative sygdomme, smerter, kræft... Her er 5 dyr, der bruges til forskning.
5 dyr, der kan hjælpe os med at helbrede visse menneskelige sygdomme
Sara González Juárez

Skrevet og kontrolleret af psykolog Sara González Juárez.

Sidste ændring: 16 oktober, 2022

Takket være dyrene kan vi i fremtiden måske helbrede visse menneskelige sygdomme som kræft og hjerte-kar-sygdomme. Man kunne måske tro, at kun dyr, der har et genom, der ligner vores, kan hjælpe os i denne henseende, men sandheden er, at forskellene mellem arterne også er relevante.

Dyrs kroppe indeholder spor, som, hvis de bliver tydet, kan give os redskaber til at forbedre menneskers livskvalitet. Lad os tage et kig på 5 eksempler på arter, der i øjeblikket undersøges, og naturligvis konsekvenserne heraf.

Disse dyr kunne har nøglen til at helbrede visse menneskelige sygdomme

Mennesker har langt overskredet vores arts gennemsnitlige levealder, som i det meste af den registrerede historie har ligget på omkring 30 år. Forbedrede kostvaner, miljøkontrol og fremskridt inden for medicin har været afgørende faktorer for at forlænge vores forventede levetid til over 80 år i mange lande.

Denne kunstige forlængelse af livet medfører imidlertid nye problemer som f.eks. degenerative sygdomme. Alzheimers sygdom og slidgigt er gode eksempler herpå. Det er derfor, at studiet af menneskers sundhed aldrig slutter, og undervejs bruger det andre arter til sine formål. Lad os tage et kig på 5 illustrative eksempler.

En gruppe chimpanser

1. Chimpanser (Pan troglodytes): Dyr, der kan hjælpe med at helbrede visse menneskelige sygdomme

Hjerte- og kardiovaskulære sygdomme er ikke kun blevet mere almindelige i takt med, at den gennemsnitlige levetid er blevet længere, men de er også begunstiget af levevanerne i de udviklede lande. Stillesiddende livsstil og kødforbrug er to meget repræsentative eksempler.

Mennesker er mere udsat for hjerte-kar-sygdomme end andre homininer, f.eks. chimpanser. Faktisk viste en undersøgelse fra 2019, at det var tabet af et bestemt gen, der gjorde os mere sårbare over for disse lidelser.

Man håber, at man med denne viden i fremtiden kan ty til genteknologi for at rette op på dette.

2. Nøgenrotter (Heterocephalus glaber)

Disse gnavere, som mange mennesker finder temmelig grimme, har en samling “superkræfter”, der er værd at beundre: De lever næsten 30 år, kan tilbringe ca. 30 minutter i apnø-søvn og er immune over for kræft, blandt mange andre særheder.

Det er sidstnævnte – immunitet over for tumorer og kræft – der har tiltrukket sig opmærksomhed fra medicinske forskere. Dyr, hvis kroppe angriber kræftceller og eliminerer dem, kunne være en utrolig hjælp til at overvinde denne frygtelige sygdom.

Det ser ud til, at denne immunitet har noget at gøre med de store mængder hyaluronan, der udskilles af muldvarpenes celler, et molekyle, der er involveret i hudens elasticitet. Desuden er dette molekyle fem gange større end hos mennesker.

3. Rød kænguru (Macropus rufus)

Slidgigt er en anden af de sygdomme, som mennesker lider mest af, når de bliver ældre. Fedme, dårlig kropsholdning og fejlstilling af leddene spiller også en væsentlig rolle.

Mange primater har lignende ledproblemer som os.

I dette tilfælde leder vi dog ikke efter ligheder hos beslægtede arter, men snarere efter dyr, der kunne være til hjælp til at helbrede visse menneskelige sygdomme. Et sådant dyr er den røde kænguru. De kan tage lange spring, løbe med op til 64 kilometer i timen, og deres led forbliver stærke indtil meget høje aldre.

Dette sker takket være deres bruskstruktur, som hjælper dem til at modstå belastningen på leddene. Desuden kunne deres ledbåndsarrangement i fremtiden efterlignes i knæimplantater.

4. Mexicansk tetra (Astyanax mexicanus): Dyr, der kan hjælpe med at helbrede visse menneskelige sygdomme

Disse fisk kunne være nøglen til at helbrede diabetes. Da de er født blinde, fordi de har måttet tilpasse sig til et totalt mørkt miljø, er det en udfordring for dem at finde næringsstoffer. De er tvunget til at vente på årstidsbestemte oversvømmelser, der bringer deres føde – alger – fordi de inde i hulen ikke ville være i stand til at lave fotosyntese.

Denne fisk bærer en genetisk mutation i insulinreceptoren, der forårsager resistens. Denne insulinresistens, som hos mennesker fører til alvorlige symptomer på diabetes, er en form for overlevelse hos fiskene. Deres blodsukker stiger i høj grad i perioder med fødevaremangel, hvilket gør det muligt for dem at overleve.

5. Zebraer (slægten Equus)

Kronisk stress er en anden sygdom i vores moderne verden, som er blevet en epidemi. Den forårsager en lang række sundhedsproblemer, herunder mavesår.

Naturlig stress er imidlertid stress, der varer kortvarigt som reaktion på en følelse af fare. Zebraer er i den forstand gode modeller, når det gælder om at helbrede visse menneskelige sygdomme forårsaget af kronisk stress, da de kun lider af det på bestemte tidspunkter. På denne måde kan deres fysiologi studeres for at foretage en sammenligning med mennesker.

Kontroversen om brugen af dyr i forskning

At studere kænguruer kan hjælpe med at helbrede visse menneskelige sygdomme

Selv om værdien af visse former for medicinsk forskning er ubestridelig, peger de nye tendenser i retning af andre former for forsøg. Matematiske modeller, organoider, menneskelige cellekulturer og organer på chips er nogle eksempler, der gør det muligt at foretage direkte undersøgelser på menneskelige modeller uden at bruge andre levende arter til forsøg.

Er videnskab uden dyrs lidelser muligt? Sandheden er, at vi ikke ved det, men mange forskere forsøger alt, hvad de kan, for at udvikle teknikker, der ud over at fjerne dyremishandling også vil fremskynde forskningen i helbredelse af sygdomme hos mennesker.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Tian, X., Azpurua, J., Hine, C., Vaidya, A., Myakishev-Rempel, M., Ablaeva, J., … & Seluanov, A. (2013). High-molecular-mass hyaluronan mediates the cancer resistance of the naked mole rat. Nature499(7458), 346-349.
  • Kawanishi, K., Dhar, C., Do, R., Varki, N., Gordts, P. L., & Varki, A. (2019). Human species-specific loss of CMP-N-acetylneuraminic acid hydroxylase enhances atherosclerosis via intrinsic and extrinsic mechanisms. Proceedings of the National Academy of Sciences116(32), 16036-16045.
  • Chimpanzee Sequencing and Analysis Consortium Waterson Robert H. waterston@ gs. washington. edu Lander Eric S. lander@ broad. mit. edu Wilson Richard K. rwilson@ watson. wustl. edu. (2005). Initial sequence of the chimpanzee genome and comparison with the human genome. Nature437(7055), 69-87.
  • Ali, T. S., Thibbotuwawa, N., Gu, Y., & Momot, K. I. (2017). MRI magic-angle effect in femorotibial cartilages of the red kangaroo. Magnetic Resonance Imaging43, 66-73.
  • Miller, A. C., Cake, M. A., & Warburton, N. M. (2017). The fibular meniscus of the kangaroo as an adaptation against external tibial rotation during saltatorial locomotion. Journal of Anatomy231(6), 931-938.
  • Riddle, M. R., Aspiras, A. C., Gaudenz, K., Peuß, R., Sung, J. Y., Martineau, B., … & Rohner, N. (2018). Insulin resistance in cavefish as an adaptation to a nutrient-limited environment. Nature555(7698), 647-651.
  • Vinardell Martinez-Hidalgo, M. P. (2021). ¿ Existen alternativas a los experimentos con animales?. Revista de Bioética y Derecho, (51), 81-97.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.