Alt om hjerteorm hos hunde

Det er vigtigt, at du forebygger hjerteorm hos din hund.
Alt om hjerteorm hos hunde

Sidste ændring: 12 maj, 2020

Hjerteorm er en almindelig parasit, der rammer mange hunde. Det er vigtigt at forstå, hvordan man kan opdage det og derved få givet den rette behandling til denne alvorlige lidelse.

Canine filariasis er mest kendt under betegnelsen hjerteorm hos hunde. Det er en almindelig lidelse hos hunde, der lever i varme og fugtige klimaer, tæt ved floder eller andre vandløb.

Hvis du ikke får det behandlet i tide, kan det ende fatalt for din hund. Det er derfor, det er vigtigt for dig at vide, hvordan du opdager det og fremfor alt, hvordan du kan forebygge det.

Hvad er hjerteorm?

Canine filariasis er en parasit, der skyldes en hjerteorm hos hunde (Dirofiliria Immitis) i det højre hjertekammer og i blod og lungevenerne hos hunde. Det vil således forhindre det normale blodomløb.

Disse orme vokser og formerer sig inde i hunden, og kan leve mellem 5 og 7 år der. Parasitten lever af de næringsstoffer, de får fra dyrets blod. 

Ved alvorlige infektioner kan hunde have mere end 100 orme. De kan blive mellem 18 og 40 cm lange.

Hund får medicin

Canine filariasis eller hjerteorm er en lidelse, som kan være fatal, hvis det ikke behandles i tide. Lær, hvordan du kan opdage det og forebygge det hos din hund.

Hvordan kan hjerteorm sprede sig blandt hunde?

Canine filariasis bliver overført til hunde via myggestik fra arterne Culex, Aedes eller Anopheles.

Hvis en af disse insekter stikker en smittet hund, vil hunden absorbere larven. Denne vil så blive til en umoden orm inde i myggen. Denne proces tager omkring tre uger.

Hvis den smittede myg så stikker en rask hund, vil den få overført ormen. Derved vil hunden være smittet.

Tegn på, at din hund har hjerteorm

Hjerteorm viser ikke rigtig nogle tegn, før det er langt fremskreden. I alvorlige tilfælde kan du bemærke følgende symptomer:

  • Problemer med at trække vejret
  • Øget puls
  • Kronisk hoste
  • Træthed
  • Besvær med at motionere (på grund af det svækkede hjerte)
  • Mangel på appetit
  • Vægttab
  • Apati

Hvordan behandles det?

For at finde ud af, om en hund lider af hjerteorm, skal en dyrlæge lave en test af blodet. Hvis resultaterne viser, at hunden har hjerteorm, findes der en række behandlinger alt efter, hvor fremskreden sygdommen er, og dyrets generelle tilstand.

Du kan behandle hjerteorm med indsprøjtninger. Desuden kan du anvende tabletter mod parasitter, der kan fjerne larven.

Der kan også være en fare for, at der opstår blodpropper. Det skyldes, at den døde parasit kan sidde i vejen i blodårerne. På grund af dette er det afgørende, at hunden får lov at hvile sig under behandlingen. Gåture og fysisk aktivitet bør reduceres til et minimum.

Nogle gange kan det være nødvendigt for dyret at blive i dyreklinikken, så man er sikker på, at den forholder sig i ro. Det vil også hjælpe dyrlægen med at kunne kontrollere dens behandling.

Men i alvorlige tilfælde, hvor hunden er hårdt ramt af sygdommen, kan det være nødvendigt at operere for at fjerne ormen.

Hvordan forebygger man det?

Hund får en tablet mod hjerteorm

Hvis behandlingen går godt, vil din dyrlæge sikkert anbefale vitaminer og en speciel diæt for, at din hund kan komme sig igen. Du skal desuden sikre dig, at hunden ikke bliver smittet igen.

Måden, du kan forebygge hjerteorm hos hunde, er ved at give den samme behandling som syge hunde for at komme af med de umodne larver og orm. Du bør give denne medicin en gang hver måned eller efter vejledning fra din dyrlæge.

En anden metode til at forebygge hjerteorm hos hunde er gennem en behandling med pipette, som skal gives en gang for hver 30. dag. Du kan også løse det ved at give den en indsprøjtning en gang om året.

Glem ikke at tage din hund med til en dyrlæge, hvis du er i tvivl om, om den kan have hjerteorm. Derved kan I finde frem til den bedste måde at forebygge det på.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.