To hestesygdomme underlagt officiel kontrol

Selvom alle sygdomme er vigtige, har nogle en større indvirkning end andre. I dette tilfælde vil vi forklare om to sygdomme med katastrofale effekter for hestes reproduktive fremtidsudsigter.
To hestesygdomme underlagt officiel kontrol
Érica Terrón González

Skrevet og kontrolleret af dyrlæge Érica Terrón González.

Sidste ændring: 22 december, 2022

Sundhedsmyndighederne er særligt opmærksomme på to hestesygdomme. Det er de smitsomme equine metritis og equine viral arteritis, og begge er hestesygdomme, der er underlagt officiel kontrol.

Det faktum, at disse sygdomme har en større forekomst, er ikke så meget på grund af deres dødelighedsrate, men på grund at problemerne, der opstår i at håndtere avl af dyrene. Det vil sige, hvis en hest – enten han eller hun – bærer en af disse sygdomme, er det svært at bruge den til avl.

Dette holder mange dyr med unikke genetiske egenskaber ude af avlsprogrammer, blot fordi det under en undersøgelse viste sig, at de bar upassende mikroorganismer.

Hestesygdomme, der er underlagt officiel kontrol: Contagiøs equine metritis

Contagiøs equine metritis dukker op som en gul-grøn udflåd fra skeden, der kommer af betændelse i livmoderen, hvilket forårsager midlertidig infertilitet. Hopper kan faktisk lide af mere end en episode af denne sygdom over kort tid.

Efter infektionen kommer de fleste heste sig dog uden problemer. De kan dog stadig være bærere at den patogene mikroorganisme, der forårsager sygdommen (Taylorella equigenitalis).

Avlshingste er dem, der som regel overfører infektionen ved bedækning. De fungerer derfor som bærere – bakterien bliver i deres slimhinder i urinveje og kønsdele – og spredere af infektionen.

Dyrlæge undersøger for hestesygdomme

Diagnose

Laboratorieundersøgelser kan opdage bakterien i prøver fra reproduktionssystemet fra hingste og hopper. Nu til dags er disse tests obligatoriske, før man flytter heste på tværs af landegrænser.

De kendte PCR-tests bliver også hyppigt brugt til opdagelse, eftersom de har vist sig at være meget nyttige. Serologiske tests giver ikke mulighed for en pålidelig opdagelse af infektionen for at kunne stille en nøjagtig diagnose og kontrol. Disse tests har fejlet, selv når de blev brugt på hunner, der var blevet bedækket af hingste, der bar sygdommen.

Kontrolprogrammer til hestesygdomme og sundhedsstatus

Der er stadig ingen vacciner tilgængelige til at beskytte mod denne sygdom eller til at forebygge koloniseringen af T. equigenitalis. Af den grund er der kontrolprogrammer, som stiler efter at inkludere alle avlsheste – både hopper og hingste. Dette kontrolsystem har de følgende trin:

  • Prøver, der tages fra dyret, bliver analyseret i laboratorier.
  • Baseret på resultatet får hesten en sundhedsstatus med hensyn til metritis.
  • Afhængig af denne status vil hesten enten være egnet til avl eller ikke. Smitte undgås dermed så vidt muligt ved ikke at avle på heste, der er bærere.

Hestesygdomme, der er underlagt officiel kontrol: Equin viral atritis

I dette tilfælde taler vi om en smitsom sygdom forårsaget af en Arteriviridae virusSelvom spektret af naturlige værter for virussen lader til at være begrænset til heste, er der tilfælde af, at det også rammer alpakaer og lamaer.

Symptomerne på denne sygdom er ikke særlig specifikke. Dyret kan blandt andet opleve feber, depression, anoreksi, ødem i benene, pungen og forhuden, øjenbetændelse, udflåd fra næsen og nældefeber. Aborter kan opstå hos hunner, og der kan opstå lungebetændelse og fulminant kolitis hos unge føl.

Heldigvis kommer dyret sig fuldstændig i de fleste tilfælde, når symptomerne er gået over. Rapporter viser, at der er følgevirkninger i vævene på grund af den vaskulitis – betændelse i blodkar – der er forårsaget af virussen.

Nogle hingste kan blive kroniske bærere af virussen i deres reproduktionssystem og kan udskille det med deres sæd. Dette relaterer til tilstedeværelsen af androgener, eftersom det ikke er til stede hos hopper, kastrerede hanner eller føl, der endnu ikke er kønsmodne.

Smitte

Spredning af virussen kan opstå respiratorisk, seksuelt eller være medfødt. Seksuel overførsel er det vigtigste for sundhedsmyndighederne, eftersom det har størst potentiale for at blive forebygget.

Diagnose

Vi må skelne denne sygdom fra mange andre, som rammer luftvejssystemet eller forårsager lignende symptomer. Det er tilfældet med hesteinfluenza, rhinitis og afrikansk hestepest. Det er derfor, alle mulige former for analyser bliver udført for at kunne skelne de forskellige patogener fra hinanden.

En PCR-test kan identificere arterivirus fra vævsprøver og sekreter. Dette tjener til at bekræfte eller udelukke infektionen. Som konsekvens af det er det meget nyttigt, når man transporterer dyr.

Anvendelsen af serologiske tests er også nyttigt, når man undersøger mistænkte tilfælde af abort og dødsfald hos unge føl eller ældre heste. Desværre giver kun nogle få tests tilstrækkelig sensitivitet og specificitet.

Kontrolprogrammer til hestesygdomme, sundhedsstatus og vaccine

Forekomsten af denne sygdom er steget de seneste år på grund af øget bevægelse af heste. Målet med kontrolprogrammet er derfor at forebygge spredning af virussen blandt avlsdyr. Som et resultat af det vil risikoen for abort og dødsfald blandt unge føl falde.

Dyrlæge undersøger for hestesygdomme

Disse programmer er baseret på de bedste håndteringsstrategier og vaccination til hanner, reproduktive hunner og føl, der endnu ikke er kønsmodne. Der er på nuværende tidspunkt to vacciner mod denne virus tilgængelig på markedet. Den ene er i Nordamerika og den anden i Europa. Begge stiler efter at forebygge udbrud med særlig fokus på abort hos hopper.

Alle heste, der er tiltænkt avl, vil undergå et kontrolprogram. Denne kontrol vil inkludere indsamling af prøver og analyse af dem for at kunne afgøre hestens sundhedsstatus. Avl vil dermed blive muligt baseret på resultaterne.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.