Hvad er anaplasmose og babesiose hos kvæg?

Babesiose hos kvæg er et meget kompliceret sundhedsproblem.

Skrevet og kontrolleret af dyrlæge Érica Terrón González.

Sidste ændring: 22 december, 2022

Anaplasmose og babesiose hos kvæg er to sygdomme, som regelmæssigt rammer kvæg. Det er et syndrom forårsaget af to meget forskellige mikroorganismer: En parasit og en bakterie. Begge spreder sig ved hjælp af insektbid, og det er derfor insektbårne sygdomme.

Symptomerne får dyret til at blive permanent apatisk og ligeglad. Køerne mister interessen i deres ledsagere og miljøet omkring dem på grund af generel utilpashed. Og det er det, der gør denne sygdom så besværlig. Nøglen er at indse, at denne såkaldte tristhed er en patologisk tilstand.

Babesiose og anaplasmose: En lidelse, som vi ikke længere må overse

Begrebet refererer til to sygdomme, selvom de deler flere karaktertræk. I særdeleshed beskriver landmænd, der taler om dette syndrom, babesiose og anaplasmose, som er forårsaget af de følgende to substanser:

• Mikroskopiske parasitter af slægten babesia.
• Gram-negative bakterier (anaplasma marginale).

Den voksende betydning af insektbårne sygdomme

Forekomsten af insektbårne sygdomme stiger støt både hos dyr og mennesker. Det er tilfældet for de fleste sæsonrelaterede sygdomme inklusiv dem, der er omtalt i denne artikel.

Anaplasmose og babesiose bliver overført ved bid fra et leddyr kendt som en flåt (Rhipicephalus microplus). Der har også været tilfælde, hvor andre blodsugende insekter såsom hestebremser eller myg er involveret i overførslen.

Hvem lider som regel af denne plage?

Det er sandt, at alle typer af kvæg lider af denne sygdom, men graden af symptomer afhænger af faktorer såsom dyrets alder. Unge kvæg, der er under 12 måneder gamle, har ofte milde infektioner med lav dødelighed.

På den anden side kan dyr, der er ældre end to år, vise varierende dødelighed mellem 20 og 50%. Hos kalve er sygdommen derfor ikke særlig alvorlig, men den er alvorlig hos ældre kvæg.

Symptomerne, som denne sygdom forårsager

Kvæg, der lider af babesiose eller anaplasmose, viser ikke særlig specifikke symptomer. De er snarere symptomer på enhver svækkende sygdom såsom feber, ringe appetit, depression og svaghed.

Hos diegivende køer er der et drastisk fald i mælkeproduktionen, hvilket advarer landmænd om, at der er noget galt. Hos slagtekvæg er det dog sværere at opdage sygdommen, før det ramte dyr bliver for svagt.

Grunden til disse symptomer er ødelæggelsen af røde blodlegemer, når en af de mikroorganismer, vi nævnte ovenstående, invaderer dem. Det forårsage hæmolytisk anæmi – på grund af nedbrydelsen af disse celler – hvilket fører til konstant desorientering af dyrets sundhedsmæssige tilstand.

Det er derfor, køer synes triste. Deres ører begynder at hænge, deres ansigter ser triste ud, og de adskiller sig langsomt fra resten af gruppen.

Sådan kan man diagnosticere anaplasmose og babesiose hos kvæg

Eftersom der ikke er nogen specifikke symptomer, er en differentialdiagnose med andre sygdomme hos kvæg nødvendig. For eksempel med leptospirose, botulisme og miltbrand. Alligevel kan der være en vis mistanke, når man opdager insekter i flokken.

Det eneste kliniske bevis til at bekræfte diagnosen på disse sygdomme er ved direkte af observere mikroorganismerne, der er ansvarlige for sygdommen. Ved hjælp af bestemte analyser er det muligt at se babesia eller anaplasma i de røde blodlegemer hos syge dyr.

Det sidste trin er at udføre de nødvendige serologiske tests til at opdage antigener eller genetisk materiale fra den patogene mikroorganisme. På den måde vil det faktisk være muligt at skelne mellem de to substanser uden fejl for at kunne gå videre til behandlingen.

Er der en behandling af anaplasmose og babesiose?

Ligesom med de fleste smitsomme sygdomme er det muligt at kontrollere symptomerne, hvis det opdages i tide. For at gøre det skal man først vide med sikkerhed, hvilken organisme der forårsager symptomerne hos dyret:

• Til den specifikke behandling af babesiose involverer behandlingen antiparasitiske lægemidler, mere specifikt er det mod disse protozoer.
• Til behandlingen af anaplasmose involverer behandlingen tetracyklin antibiotika.

Problemet med begge lidelser er, at hvis en dyrlæge ikke stiller diagnosen i tide, er effekterne som regel uoprettelige. Af den grund er den bedste anbefaling uden tvivl at bruge vacciner.

Vaccinering mod anaplasmose og babesiose hos kvæg

Dyrlæger bruger ofte vacciner, der indeholder røde blodlegemer fra køer smittet med en patogen, hvis virulens er blevet reduceret. De gives til kvæg hvert år, fra de er mellem 4 og 10 måneder, hvis de kommer fra landbrug, hvor der typisk er kliniske tilfælde.

Der rådes også til at vaccinere kvæg født i området uden flåter, som skal overføres til steder, hvor der kan være flåter. Det er dog kontraindikeret til voksne dyr i tilfælde af, at virulens kan omvendes. Dyrlæger bruger derfor som regel kun vaccinen i meget specifikke tilfælde og under meget kontrollerede omstændigheder.

Anaplasmose og babesiose hos kvæg er en reel udfordring for kvægfarme i Sydamerika

Lande i tropiske og subtropiske områder i Latinamerika taler om det som en af de største forhindringer i succes med landbrug. Det store tab i produktionen af mælk og kød, de høje udgifter til behandling af kvæg og den høje dødelighedsrate for anaplasmose og babesiose hos kvæg giver ikke landmænd noget pusterum.

Som et resultat af klimaforandringer bevæger disse og andre insektbårne sygdomme sig mod tempererede områder.