Gængse nødsituationer hos drægtige hunde

Det er altid vigtigt at være opmærksom på sine dyrs helbred. Hos drægtige hunde skal denne opmærksomhed dog øges for at kunne undgå risici forbundet med denne meget sårbare tid.
Gængse nødsituationer hos drægtige hunde
Érica Terrón González

Skrevet og kontrolleret af dyrlæge Érica Terrón González.

Sidste ændring: 22 december, 2022

Vi mener, at det er essentielt at informere vores læsere om gængse nødsituationer hos drægtige hunde. Som man siger, er forebyggelse den bedste kur.

Drægtighedsperioden hos hunde er en af de mest kritiske perioder i en hunds liv. Konstant fokus på deres sundhedsmæssige tilstand er derfor essentielt. I disse to måneder kan mange situationer opstå, som sætter hunnens reproduktionssystem i fare. Nødsituationer kan derudover også opstå, som truer deres og hvalpenes liv.

Hypocalcæmi hos drægtige hunde

Dette fald i calciumniveauet i blodet stammer fra ophobningen af dette næringsstof i mælken i forbindelse med diegivning. For at kunne blive et alvorligt problem hos drægtige hunde skal der dog være en utilstrækkelig forsyning af calcium i hundens kost.

Symptomer

Mangel på calcium i blodet involverer en reducering i cellemembraner, hvilket ændrer membranens potentiale. De første symptomer, som denne lidelse forårsager, er rastløshed, prusten, muskelkramper og hypertermi

Hvis behandling ikke bliver udført i tide, opstår stivkramper (hurtige og vedvarende sammentrækninger i musklerne), hvilket fører til døden.

Behandling

Det kortsigtede mål er at gendanne koncentrationen af calcium i blodet. Det kan for eksempel være gennem intravenøs administrering af specifikke midler på en dyreklinik.

Effekten af denne intravenøse administrering varer kun i nogle få timer, så kortvarig behandling er nødvendig for at vedligeholde det. Hunden bør derfor tage calciumtilskud i slutningen af drægtighedsperioden og under diegivning for at forebygge og undgå tilbagefald.

Eksempel på drægtige hunde

Hyperglykæmi hos drægtige hunde

Øgningen af progesteron i blodet har en antagonistisk effekt på insulin, hvilket fremmer forekomsten af hyperglykæmi. På den måde reducerer det transporten af glukose til cellerne, hvilket er grunden til, at vi taler om sukkersyge hos drægtige hunde.

Langvarig drægtighed

En drægtighedsperiode, der er længere end den sædvanlige, er en gængs bekymring for mange ejere, når fødslen er forsinket. I nogle tilfælde er bekymringen unødvendig, fordi den formodede forsinkelse faktisk er på grund af en tidsforskel mellem dagen, hvor parringen fandt sted, og dagen for befrugtningen.

I andre situationer er der dog en patologisk forklaring. Det er for eksempel en hund, hvis tidligere fødsel involverede dystoci. På samme tid mener ejere i nogle tilfælde, at deres hund er drægtig, når den egentlig ikke er det.

Symptomer og behandling

Ved falsk alarm bør fravær af symptomer give os et klart tegn på, at alt faktisk går fint. Men i de andre scenarier vil konsekvenserne af inerti i livmoderen (livmoderens mangel på evne til at trække sig sammen) udvikle sig.

Hvis hundens krop ikke formår at udskille fosteret, vil de dø indeni livmoderen og begynde at blive nedbrudt. Det vil udløse en alvorlig infektion hos moderen, som vil få en unormal og ildelugtende udflåd fra skeden.

Den bedste behandling vil være at udføre et kejsersnit for at fjerne de indespærrede fostre og undgå komplikationer hos hunnen.

Den værste nødsituation hos drægtige hunde: Dystoci

En fødsel med dystoci er langsommere, mere anstrengende og mere besværlig end normalt. I mange tilfælde sætter den hunnens samt hvalpenes liv i fare. Simpelt sagt kan vi klassificere dystoci som følgende:

  • Ikke-obstruktiv, hvilket er på grund af primær inerti. Det er typisk hos hunner med et meget lille eller meget stort kuld, men også hos overvægtige hunner eller førstegangsfødende.
  • Obstruktiv. I dette tilfælde er der sekundær inerti på grund af en årsag udenfor livmoderen. Det kan have noget med racen at gøre, tidligere skader hos moderen eller endda en skade på fostrene.

Symptomer

Ved ikke-obstruktiv dystoci er symptomerne som dem for en langvarig drægtighedsperiode med den undtagelse, at fødslen er begyndt. Problemet er, at den ikke skrider frem, og hunden sidder fast i udvidelsesfasen.

I tilfælde af obstruktiv dystoci går hunnen ind i den anden fase af fødslen og fortsætter sin kamp uden resultater. Hvis dyrets indsats er uproduktiv i mere end 45 minutter, er det et tegn på, at noget er galt, og det er på tide at få fat i en dyrlæge.

Behandling

Hunner med primær inerti kan reagere positivt på administering af oxytocin. Dette hormon er under normale fødsler ansvarligt for at skabe sammentrækninger i livmoderen. Hvis årsagen ikke er helt tydelig, så bør hunnens og fostrenes tilstand dog blive evalueret grundigt, før man giver det.

Man vil måske foretrække at udføre et kejsersnit på en hund, der er drægtig med mange hvalpe og er svag, fordi man skønner, at hun ikke vil være i stand til at klare fødslen.

Hos hunner med obstruktiv dystoci er det primære mål med behandlingen at fjerne obstruktionen:

  • Hvis obstruktionen er på grund af en unormal stilling hos fosteret, kan det rettes ved at skubbe til det.
  • Hvis dystoci er på grund af en abnormitet hos fosteret eller moderen, er det måske ikke muligt at rette op på det for at give mulighed for en naturlig fødsel. I dette tilfælde vil et kejsersnit også være nødvendigt.
Eksempel på drægtige hunde

Som vi har set i denne artikel, kan komplikationer hos drægtige hunde være forskellige og have meget forskellige årsager. Af den grund er det essentielt at få fat i en dyrlæge, hvis man står over for en atypisk situation under denne sårbare periode.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.