Hvor længe kan en hund huske en?

Hunde har en korttids- og en langtidshukommelse. De kan endda have minder i forhold til de ting, de har oplevet, men de kan dog ikke præcist huske, at den begivenhed har fundet sted.
Hvor længe kan en hund huske en?

Sidste ændring: 08 december, 2018

Du har måske set en hund, som du ikke har set i årevis. Den kommer dig i møde og hilser på dig som tidligere. “Jeg kan huske dig!” Det får dig til at tænke over det. Er det virkelig muligt, at den faktisk kan huske mig? Så spørgsmålet er nu: Hvor længe kan en hund huske en?

Hvor længe kan en hund huske en

At lære en hunds hukommelse at kende kan hjælpe dig med at forstå, hvor længe de kan huske de ordrer, som en træning har lært dem, og om de kan huske dig efter et langt hospitalsophold eller en lang ferie. Så hvordan virker en hunds hukommelse?

Det er klart, at hunde kan huske, for de glemmer jo ikke sådan bare lige deres menneskelige venner eller andre kæledyr. Derfor har hunde både en kortids- og en langtidshukommelse.

Korttidshukommelsen gør hunde i stand til at huske bestemte begivenheder, som vil være glemt igen efter 10 – 20 sekunder. Hvis du for eksempel kommer hjem fra arbejde og ser, at hunden har tygget dine sko godt igennem, så giver det ingen mening at skælde den ud. Den vil slet ikke kunne huske, at den har gjort det. Hvis den var i stand til at huske det, ville den gemme sig, lige så snart du kom ind i huset. Men det gør den ikke, og det er derfor den altid er glad for at se dig.

Hunden kan ikke selv huske den har tygget avisen igennem

Dette er et godt eksempel på, at hunde lever i nuet. De tænker ikke over fortiden, mest fordi de slet ikke kan huske den. Du kan bekymre dig over, om den nu også får nok motion. Men hunden vil være lige så glad for gåturen efter få uger som for den fra i går.

Minder

Hunde har ikke en langtidshukommelse, som vi mennesker har, hvor vi er i stand til at huske bestemte begivenheder i en lang periode og bruge det til at træffe vores beslutninger. Men hunde kan dog mindes. Det betyder, at dens hjerne holder fast på omstændigheder eller billeder, som den kan kalde frem i in lignende situation i fremtiden.

Hvis du for eksempel er blevet meget syg, og en ambulance henter dig, så vil din hund kunne mindes det øjeblik. Den vil forbinde den næste lyd af udrykning med noget negativt. Den vil ikke kunne vide hvorfor, men den ved, at sirenen kan give den en negativ følelse.

På den anden side vil den kunne huske, hvis en person har været meget venlig overfor den og givet den en masse kærlighed og opmærksomhed, hvis den ser eller lugter denne person igen.

Så hvor længe kan en hund huske en?

En hund kan huske en hele sit liv! Minderne om en person er lagret i deres hjerner, og den kan relatere til, hvordan den person får dem til at føle sig. Hunden vil ikke kunne huske en bestemt begivenhed, men den vil forbinde det med enhver bevægelse, stemme og duft med en følelse.

Selv om du ikke har set din hund i årevis, vil den kunne genkende dig fra lang afstand og vil komme dig i møde, som om du lige er kommet hjem fra arbejde. Der findes utallige eksempler på dette. En mand kommer for eksempel hjem efter at være savnet i otte år, og hunden genkender sin ejer med det samme.

En hund venter ved sin afdøde ejers grav

I nogle tilfælde kan hunde også huske sine tidligere ejere, hvis de har været nødt til at give den til en ny familie. Den genkender dem så snart de kommer på besøg. Og hvad sker der lige for de hunde, som tilbringer år på deres afdøde ejeres gravsted? De har aldrig glemt deres ejer og venter på dem, også selv om de nu er døde.

Du har sikker allerede hørt, at “hunden er menneskets bedste ven,” hvor du ser en hunds hukommelse, og hvor meget de er i stand til at huske om et menneske. Det bekræfter det kun.

Der er ingen tvivl om, at der ikke findes mere loyale, trofaste og hengivne dyr end en hund overfor mennesket. Synes du ikke, at hunden fortjener alles kærlighed og respekt? Det gør vi i hvert fald!


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.