Parvovirus hos hunde: Den farlige sygdom

Parvovirus er en infektion, der påvirker mavetarmkanalen og blodet. Det er vigtigt, at du tager din hund til dyrlægen med det samme, når symptomerne opstår.
Parvovirus hos hunde: Den farlige sygdom
Francisco María García

Skrevet og kontrolleret af jurist Francisco María García.

Sidste ændring: 22 december, 2022

Parvovirus hos hunde er en af de hyppigste sygdomme de seneste årtier. Selvom mennesker ikke kan få sygdommen, er det meget smitsom blandt hunde, og dødeligheden er bekymrende.

Spredningen af parvovirus er forbundet med hunde, der er blevet efterladt i usunde omgivelser.

Den ukontrollerede avling af disse hunde betyder, at hvalpe født på gaden er markant mere udsatte. Derudover er risikoen for sygdomsspredelse stor.

Hvis du vil adoptere din hund, skal den gennemgå ormekur og vaccinationer. Forebyggelse er den mest effektive måde at passe på din ven.

Hvad er parvovirus hos hunde?

Parvovirus er en akut viralinfektion. Den påvirker mavetarmkanalen, blodet og de røde blodlegemer. I sjældne tilfælde kan sygdommen påvirke muskelcellerne, dog mest hos hvalpe.

Det er vigtigt at undersøge din hund

Sygdommen blev officielt identificeret i løbet af 70’erne, og man betegner det som en ny sygdom.

Mikroorganismerne er meget resistente og kan overleve i fjendtlige miljøer. Den kan være i dvale meget længe, før den bryder ud igen.

At bruge almindelig desinfektionsmidler derhjemme har umiddelbart ikke nogen effekt for at fjerne den.

Derfor er det meget almindeligt for parvovirus at forurene forskellige ting derhjemme. Den kan forurene mad, madbeholdere, tæpper, kurve og kenneler. Før du efterlader din hund nogen steder, er du nødt til at sikre dig, at forholdene er gode og sundhedsreglerne er overholdt!

Tilfælde blandt hvalpe

Virussen har fortsat med at sprede sig, og er nu stort set alle steder på Jorden. Det er en bekymring for alle dyrlæger verden over. Sygdommen kan ramme alle hunde uanset alder, race og størrelse. Dog rammer den oftere hvalpe.

En hvalps krop er mere sårbar og nemmere at inficere. Dens immunforsvar er ikke fuldt udviklet og kan derfor ikke arbejde med de mange mikroorganismer i deres omgivelser. Derudover gør den intense celleaktivitet grundet væksten det nemmere for virussen at sprede sig.

Sammenligning mellem diagnosticerede hunde blandt voksne og hvalpe viste, at nogle racer er mere modtagelige end andre. De racer inkluderer labrador retriever, rottweiler og doberman.

Parvovirus er især alarmerende på grund af den lave overlevelsesstatistik, og at den breder sig så hurtigt.

Hvis den ikke bliver behandlet inden 36 timer, kan infektionen føre til dødsfald i løbet af få dage. Derfor er det yderst vigtigt, at du tager din hund til dyrlægen, så snart du opdager forandring i hundens rutiner og adfærd.

Hvad er symptomerne på parvovirus?

Som vi har nævnt, så spalter virussen sig meget hurtigt i kroppen. Det medfører typisk et accelereret fald i hundens helbred.

Smittede hunde viser typisk følgende tegn:

  • Nedsat eller ingen appetit
  • Udmattelse, sløvhed og døsighed
  • Feber
  • Dehydrering
  • Opkast
  • Voldsom diarré med indhold af blod

Størstedelen af dødsfaldende sker mellem 48 og 72 timer efter symptomerne opstår.

Derfor kan vi ikke sige det nok gange, at du SKAL gå til dyrlægen, så snart du oplever et af de tegn.

Hvordan bliver parvovirus spredt?

Virussen bliver spredt direkte – normalt via en fækal-oral vej. Den rammer hunde, der forsøger at spise sin egen eller andre hundes efterladenskaber.

Dog kan virussen ligge i dvale meget længe på forskellige overflader. Det øger måderne, hunde kan blive smittet på. De kan blive smittet ved at være i kontakt med et forurenet objekt.

Er der en behandling mod parvovirus?

Der er ikke nogen specifik medicin mod virussen. Behandlingen består i at styrke immunforsvaret, så det selv kan bekæmpe sygdommen.

Derfor er forebyggelse og tidlig diagnosticering nøglen til at klare denne sygdom.

Gå ofte til dyrlægen med din hund

Hvordan forebygger man parvovirus?

At være en ansvarsfuld ejer er den bedste form for forebyggelse. Følg et vaccinationsskema og giv din hund ormekur jævnligt fra starten.

At vedligeholde en balanceret kost og fysisk aktivitet er essentielt for en hunds helbredsudvikling. 


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.