Hvorfor er det, at katte hader vand?

I de fleste tilfælde hader katte vand, og selv hvis det ikke synes sådan, svarer denne adfærd til en række nedarvede evolutionære tilpasninger af arten.

Skrevet og kontrolleret af biolog Samuel Sanchez.

Sidste ændring: 22 december, 2022

Idéen om, at katte hader vand, er en af de mest udbredte forudfattelser i populærkulturen. Selv hvis der er evolutionære mekanismer, som kan retfærdiggøre kattes frygt for denne væske, lader det til, at personligheden for hvert dyr betyder mere end den genetiske kode.

Foruden en frygt skabt af mangel på fortrolighed, frygter katte også vand på grund af negative oplevelser, følelsen af at være overvældet af deres våde pels eller endda deres evne til at lugte kemikalierne i vandet. Her vil vi vise dig, hvorfor denne adfærd er så udbredt blandt kattene.

Om kattes evolutionære historie

Ifølge arkæologiske studier er den tamme kat (Felis silvestris catus) en direkte efterkommer af den afrikanske kat, Felis silvestris lybica. Det er en underart, som stammer fra Nordafrika og Mellemøsten.

Man mener, at landmænd fra Mellemøsten kom i kontakt med disse vilde katte for omkring 10.000 år siden. En grund til tæmningen af dem kan være, at landsbyer med landbrug led af invaderinger af gnavere, så de tillod og opmuntrede kattene til at være på deres gader og marker.

Det er et eksempel på et symbiotisk forhold, eftersom katte fik mad og mennesker kunne slippe af med plager og alle de fordele, der fulgte med det. Tæt kontakt gennem hundredevis af år kan have ført til det forhold, vi kender i dag.

Hvorfor er det relevant for at kunne forstå det faktum, at katte hader vand? Som vi har sagt, er disse tamme katte direkte efterkommere af en art, der er typisk for Østerlandene, som er et område med et landskab domineret af tørre områder, ørkener og græs.

Vi taler selvfølgelig om et område, hvor der ikke er meget vand. Så den tætteste slægtning til tamme katte har ikke brug for naturligt at nærme sig denne væske. Eftersom deres kost primært består af gnavere og fugle, behøver de heller ikke at bevæge sig ned til flodbredder i søgen efte bytte, undtagen i nogle få tilfælde.

Det naturlige levested for den afrikanske kat er på savanner og stepper, hvilket er områder, der er kendt for mangel på vand. Den har derfor aldrig lært at svømme.

Hvorfor er det, at katte hader vand?

Foruden deres nedarvede genetiske betingelser har tamme katte heller ikke udviklet sig til at være i kontakt med vand gennem årene. Eksponering for vand forårsager derfor ubehag for dem på forskellige måder. Nogle af følelserne af ubehag, som en kat, der kommer i bad, oplever, er de følgende:

• Kattes pels er ikke lavet til at blive badet (den er ikke vandtæt), så den bliver hurtigt våd. For katten selv er det som at bære et gennemblødt håndklæde på sin krop.
• Katte kan opdage lugte, som mennesker ikke kan. De er dermed i stand til at opfange kemikalier, som er til stede i vand. Denne kunstige og ukendte lugt skræmmer dyret.
• Kattes ører er uforholdsmæssigt store i forhold til resten af deres krop. Det betyder, at der er en større risiko for, at vandet trænger ind i deres ører og forårsager infektioner.

Som vi kan se, er katte simpelthen ikke tilpasset til at svømme eller til at komme i kontakt med vand. Deres pels bliver hurtigt gennemblødt, hvilket forhindrer dem i at gå og øger deres kropsvægt. Deres ører fyldes også hurtigt med væske, hvilket forårsager en ubehagelig følelse for dyret.

Bør man bade en kat?

Efter de ovenstående fakta er det naturligt at stille dette spørgsmål. Det mest simple svar er, at det ikke er nødvendigt at gøre det ofte. Det skydles, at katte tager sig af deres egen hygiejne ved at slikke sig rene.

Alligevel er det i orden af give katten et bad hver tredje eller fjerde måned, fra katten er et år gammel. Misfarvning af pelsen, en fedtet konsistens og dårlig lugt er utvivlsomme tegn på, at en kat har brug for et bad.

Katte hader vand, men der er undtagelser for reglen

Selvom det er sandt, at de fleste katte ikke elsker at blive eksponeret for vand, er der racer såsom Maine Coon. De har en meget mere vandtæt pels, så de har ikke noget imod at tage et hurtigt dyp indimellem.

Denne tilpasning er resultatet af menneskelig selektion. Det vil sige, at det ikke er et karaktertræk, som definerer arten generelt. Katte kommer fra tørre områder. Derfor har deres kontakt til vand været meget begrænset igennem historien.