Alt om OCD hos hunde: Tvangshandlinger

21 januar, 2021
Vidste du, at hunde også kan have OCD? I dagens artikel vil vi fortælle dig alt om det.

Obsessive compulsive disorder (OCD) er en lidelse, der stammer fra angst og kendetegnes ved påtrængende, tilbagevendende og vedvarende tanker, som producerer frygt og ængstelse. Der er tilfælde af OCD hos hunde.

Der er mange typer af OCD hos mennesker, som generelt er fokuseret på gentagelsen af adfærd eller mønstre (kompulsiv oprydning og hamstring er eksempler på det).

Det kan synes utroligt, men hunde kan også lide af denne form for adfærdsforstyrrelse. I dagens artikel vil vi beskrive, hvordan man identificerer symptomerne, og hvad de mulige midler mod det er.

Sådan kan man diagnosticere OCD hos hunde

Eftersom dyr ikke kan tale eller udøve særlig komplekse funktioner, kan man identificere denne lidelse hos dem ved at se på gentagende adfærd såsom:

  • Voldsom gøen ad andre hunde, personer, andre dyr eller uden nogen grund overhovedet.
  • Ekstrem kradsen på overflader.
  • At grave huller uden en grund.
  • Ekstremt slikkeri.
  • At jage sin egen hale.
  • Tygge i eller ødelægger møbler og andre ting i huset.
  • At jage imaginære fluer.

Obsessive compulsive disorder er tæt forbundet med konceptet om stereotypi. Det er et adfærdsmønster, som dyr gentager igen og igen uden nogen åbenlys årsag. Stereotypier er ikke altid vejledende for OCD, da de kan opstå i situationer med stress eller mangel på opmærksomhed. De forsvinder som regel, så snart det, der forårsager stress, forsvinder.

I tilfælde af denne lidelse dukker stereotypierne som regel op tidligt i en hunds liv. De varer ikke blot ved, men de intensiferes også over tid. Generelt kan disse adfærdsmønstre blive selvødelæggende og føre til alle mulige former for skade på selve dyret såsom:

  • Slikkeeksem, som ender med at forårsage læsioner på huden.
  • Blødning fra trædepuder som følge af at have gravet eller kradset vedvarende på overflader.
  • Hårtab på grund af voldsomt slikkeri og en længerevarende tilstand med angst.
  • Forskellige skader på kroppen.

Hav i baghovedet, at hunde ikke vil skade sig selv bevidst på grund af deres gode overlevelsesinstinkter. Man skal dog tale med en dyrlæge øjeblikkeligt, hvis man observerer nogen af de ovenstående tegn. Det skyldes, at de er et klart tegn på, at der er noget galt med dyret.

Ødelagt sofa illustrerer OCD hos hunde

Årsager til OCD hos hunde

Hunde med en smertefuld medicinsk tilstand, hunde prædisponeret for angst og dem med en sygdom, som ændrer nogen af deres sanser, er mere modtagelige for obsessive compulsive disorder. Der er et tydeligt fysiologisk komponent for denne lidelse.

Det er også tydeligt, at tidligere oplevelser og faktorer uden for dyrets egen krop også er afgørende. Erfaring med gentagende vold over længere tid, forsømmelse, indespærring og mange andre faktorer forbundet med mishandling er alle faktorer, som er tæt relateret til denne type lidelse hos hunde.

Disse typer lidelser samt andre stereotypier er faktisk gængse hos kæledyr, der bliver reddet fra mishandling.

Det er derfor, man skal være opmærksom på komplikationerne, som denne lidelse kan forårsage i ens normale liv både for en selv og for ens kæledyr, før man adopterer en hund med en kompliceret fortid. Det er en vidunderlig ting at give mishandlede hunde en ny chance, eftersom de virkelig har brug for et kærligt miljø.

Personerne, der adopterer dem, skal dog have noget erfaring med træning af hunde samt tiden og tålmodigheden til at håndtere obsessive compulsive disorder.

Behandling

Hjælpen fra professionelle indenfor hundeetologi og psykologi er essentielt for at kunne håndtere en lidelse så bred som OCD. Det kræver længerevarende sessioner med adfærdsændring. Hav i baghovedet, at tilpasning af et dyrs adfærd er en langsom proces, som kræver tålmodighed.

Bange hund illustrerer OCD hos hunde

Ordineret medicin kan måske også være en mulighed, afhængigt af hvor alvorlig adfærden eller traumet er. Du vil måske være nødt til at give det resten af livet. Der er angstdæmpende og antidepressive midler specifikt til hunde.

Obsessive compulsive disorder er en lidelse, som er svær at identificere og håndtere, men du bør være i stand til at håndtere den med tålmodighed, forståelse og professionel hjælp. Hvert dyr fortjener et liv fuld af lykke.

  • Trastorno obsesivo-compulsivo, wikipedia. Recogido a 16 de junio en https://es.wikipedia.org/wiki/Trastorno_obsesivo-compulsivo#Tipos_de_TOC_y_obsesiones_recurrentes