Dyreadfærd: Hvorfor er det, at hunde gør?

27 februar, 2020
For hunde er det at gø en måde at kommunikere på, men det kan være svært at vide, præcis hvorfor vores hunde gør.

Fra kedsomhed til stridigheder om territoriet, hunde gør af mange forskellige årsager. De kan også gø, fordi de er bange, stressede eller endda frustrerede.

For hunde er det at gø en måde at kommunikere på, men det kan være svært at vide, præcis hvorfor vores hunde gør. I denne artikel vil vi fortælle dig om de mange årsager til, at hundene gør.

Hvorfor gør hunde?

Hvis du har hund, så har du sikkert bemærket, at der kan være alle mulige grunde til, at de gør. Men nogle gange, kan du have svært ved at finde ud af, præcis hvorfor de gør. Måske skælder du dem ud eller synes det er en lille smule skræmmende. Derfor er det godt at vide, hvorfor hunde gør:

1. Hunde gør, når de er stressede

Der er mange forskellige ting, der kan gøre hunde stressede. Det hele afhænger af deres personlighed, individuelle oplevelser, og også deres race.

Det er svært af afgøre, hvornår din hund begynder at “stress-gø”. Men du kan måske begynde at genkende bestemte situationer, hvor de hund bliver mere støjende end normalt.

Nogle af årsagerne kunne være:

  • Hvis din hund er blevet mishandlet før i tiden
  • Hvis den har været alene i længere perioder
  • Frustrationer, fordi der er noget, den ikke får lov til

2. Hunde kan gø, når de keder sig

Hunde, som er alene det meste af dagen, kommer ofte til at kede sig. Og når det sker, kan de begynde at lave ballade: At ødelægge potteplanter, hive tøj ud af klædeskabet eller at gø eller hyle.

Ofte finder du kun ud af, hvad din hund finder på, mens du er væk, hvis en nabo fortæller dig det, eller du høre den gø, mens du er et stykke væk fra hjemmet.

Dette kan også ske, når din hund opholder sig på terassen, gårdspladsen eller haven. Det kan også opstå, hvis hunden bliver holdt ude fra familiens aktiviteter, selvom du er hjemme.

For at mindske denne årsag til, at hunden gør, skal du sikre dig, at hunden får opmærksomhed nok. Giv den legetøj og sørg for at lege med den, når du kommer hjem.

Kedsomhed kan få din hund til at gø

3. Overvældende glæde

Nogle gange er logren med halen og springen omkring ikke nok til at udtrykke den glæde, din hund føler, når du kommer hjem, fodrer den eller leger med den. Nogle hunde gør også for at udtrykke deres glæde og entusiasme.

Hvis din hund er overstimuleret – for eksempel når den laver agility eller andre energiske aktiviteter – kan den også finde på at gø ukontrollabelt.

4. Ting, der foregår udenfor

Som du sikkert allerede ved, så er en hunds hørelse lang bedre end menneskets. Derfor er det ikke ualmindeligt, at de hører ting, som vi ikke gør. Det betyder ikke nødvendigvis, at der er nogen umiddelbar fare uden for dit hus. Som regel skyldes det bare, at der er en kat, et egern eller en fugl ude i baghaven.

5. Nogle hunde gør i frustration

Det er normalt for kæledyr at blive frustrerede, når de ikke får, hvad de ønsker. En måde at udtrykke denne frustration, er ved at gø.

Men hvilke slags situationer kan gøre hunde frustrerede? Din hund kan for eksempel føle sig frustreret, når den leger med laser-legetøj. Eller når du viser den bolden, men ikke kaster den, eller den føler sig udelukket.

6. Territorial adfærd

Territorial adfærd er endnu en grund til, at din hund kan gå, uden nogen umiddelbar årsag. De bruger det til at vise, at de er “ejeren” af territoriet (for eksempel af dit hus).

Så hvis din hund står i døråbningen, ude på altanen eller i entreen og begynder at gø, så prøver den sikkert bare at signalere, at “den bestemmer her”. På den måde vil den sende mulige ubudne gæster væk.

En hund med åben mund

7. Sundhedsproblemer kan gøre, at hunde gør

Vidste du, at hunde er mere tilbøjelige til at gø, hvis de er syge, handikappede eller sårede? For eksempel er det almindeligt, at blinde eller døve hunde ofte gør. De har svært ved at orientere sig i omgivelserne, og gør som en forsvarsmekanisme.

8. Genetik

Til sidst er vi nødt til at nævne den rolle, genetikken spiller for, hvorvidt en hund er mere tilbøjelig til at gø end andre. Nogle racer, såsom beagler, cocker spaniel eller bassethound (altså jagthunde) gør som regel mere end racer som eksempelvis molosser. Små hunde, som pudler, har det også med at gø mere end større racer, som golden retrievere.

Så nu kender du til mange forskellige årsager til, at din hund gør. Forhåbentlig gør dette det meget lettere at forstå din firbenede ven!

  • Mujica González, R. S. (2012). Etologia clínica en caninos. Mundo Pecuario.